Selvom at jeg i denne blogpost vil skrive mest om skriveblokering, kan mange af mine råd overføres til andre aspekter af livet, som for eksempel arbejdsopgaver. Så hvis du ikke lige er forfatter eller forfatterspire, så læs med alligevel. Læs mere Når du går i stå – gode råd mod skriveblokaden
Kategori: Gæsteblog
Fra skurk til heltinde – den moderne heks
Af Clara-Amalie Vorre-Grøntved
Den onde eventyrheks
”Den gamle var imidlertid en ond heks, og slet ikke så rar, som hun lod. Hun havde kun bygget kagehuset for at lokke børn til sig. Når hun havde fået et barn i sin magt, dræbte hun det, kogte det og spiste det, og så var det rigtig en festdag for hende.” (Hans og Grete, Grimm, 1812).
Sådan kender vi eventyrheksen. Heksen med sin spidse hat, flyvende kost, krumme næse, vorter og ikke mindst en hang til at spise små, uskyldige børn. Hun er skurken. Hun er den onde. Det er hende, der bortfører prinsessen, hende, der tryller prinsen om til en frø, hende, der stjæler børn i natten. Hun bor i et pandekagehus langt ude i skoven, i et højt tårn eller i en skummel hytte. Hun er kontrasten til alt det gode. Hun er grim og ond. Læs mere Fra skurk til heltinde – den moderne heks
Fantasyhelte i farver – del 1
Af Rie Nim
Thyban stod og trippede ved en overgroet tempelruin da Mithrados kom ridende ud af skoven.
”Er vores tyv kommet?” spurgte troldmanden mens han med besvær prøvede at få hesten til at standse.
”En lille skid med brunt strithår, sort kappe og et dumt grin?” spurgte Thyban.
Mithrados så rundt. ”Præcis! Hvor er han?”
”Jeg kom vist til at slå ham ihjel …”
Med disse ord åbner forfatter Thomas Arnt for et af de evindelige eventyr, som heltene Mithrados og Thyban kaster sig ud i i bogen Muskler & Magi.
Muskler & Magi blev til i 2018 i forbindelse med konceptet #februaryfiction på Instagram, og siden da har vores to umage helte kæmpet, drukket og liret sig igennem utallige eventyr i deres fantastiske univers, skabt af Thomas Arnt.
Jeg selv stiftede første gang bekendtskab med Thomas’ helte i forbindelse med at skulle bringe de to eventyrere til live via en række illustrationer til bog-udgaven. Læs mere Fantasyhelte i farver – del 1