Selvom at jeg i denne blogpost vil skrive mest om skriveblokering, kan mange af mine råd overføres til andre aspekter af livet, som for eksempel arbejdsopgaver. Så hvis du ikke lige er forfatter eller forfatterspire, så læs med alligevel.
Forfatter Tina Sanddahl er en af forfatterne bag Mørkets søn-serien. Hun er meget opmærksom på de forhindringer man kan løbe ind i som forfatter, blandt andet i form af en skriveblokade.
Ifølge ordbogen betyder ”blokering” det at sætte sig fast. De fleste har nok prøvet at de har motivationen til at få skrevet, men ordene vil ligesom bare ikke komme ned på papir. Jeg har i hvert fald ofte prøvet det. Et eller andet sted mellem hjernen og fingrene er der en blokering, og hvad gør man så?
Det første vi er nødt til, er at finde ud af hvorfor vi er havnet i en skriveblokade. Det kan der være utallige årsager til, men jeg vil her komme ind på nogle af de lidt mere gængse.
#1: Andre arbejdsopgaver
Det kan være svært at koncentrere sig om at få skrevet hvis man har dårlig samvittighed over andre arbejdsopgaver der ligger og venter. Står gårsdagens opvask og fylder i køkkenvasken, eller holder du mere øje med edderkoppen i hjørnet af lokalet, er det måske en god ide at få de arbejdsopgaver fra hånden først, så du kan koncentrere dig fuldt og helt om at skrive. Og er der en anden scene du brænder mere for at skrive, kan det i nogle tilfælde være en god ide at skrive den scene først, især hvis du allerede har fulgt mit råd nummer 5 længere nede ad listen.
#2: Træthed
Det er nok de færreste der kan være særligt kreative når de er trætte, så spørg dig selv om du har fået sovet nok? Måske vil det være en god ide med en pause til hjernen.
En ergoterapeut spurgte mig engang om jeg huskede at holde pause i løbet af dagen. Jeg svarede: “Ja, jeg holder ofte pauser hvor jeg lægger mig på sofaen og læser en bog.” Jeg blev noget overrasket da hun svarede at det altså ikke var en pause for hjernen. Som forfatter er vores hjerner ustandseligt i gang. Vi tænker på vores historier, det næste plottwist, en ny ide, karakteropbygning, worldbuilding, og så kunne det måske være fedt at introducere en ny karakter til historien? Og vi skal også lige huske at poste et nyt billede på de sociale medier, opdatere vores blog og like andre forfatteres posts foruden alle de andre dagligdags gøremål vi måske også skal nå.
Ustandseligt arbejder vores hjerne, og den kan have brug for en timeout ligesom børn kan, og når de små skal have en middagslur, så sætter vi dem ikke foran tv’et eller giver dem en bog i hånden de kan kigge i. Vi forsøger tværtimod at skabe ro omkring dem og få dem til at sove.
Jeg mener ikke at du nødvendigvis behøver at indføre en middagslur selvom det uden tvivl giver en pause til hjernen og i nogle tilfælde er en rigtig god løsning på problemet. Men for nogen vil en lur ødelægge deres nattesøvn, så her er det med at prøve sig frem. Hører du til den gruppe der ikke kan sove om natten hvis du har sovet i løbet af dagen, kan du i stedet prøve mindfullness.
Mindfullness kan være meditation, men korrekt udført meditation er virkelig svært – jeg kan i hvert fald ikke finde ud af det. Min hjerne hopper rundt fra A til B, og jeg kan ikke standse den. I stedet har jeg fundet nogle gode mindfullness-videoer på YouTube hvor du bliver guidet igennem afspænding af hele kroppen. Hele seancen tager ca. 20 minutter, og bagefter har din hjerne fået en tiltrængt pause fordi det eneste den skulle koncentrere sig om, var at gøre hvad de sagde i videon. Der findes flere guidede afspændingsøvelser derude, men den jeg bruger, kan du finde her.
Er du ikke lige til hverken søvn, meditation eller afspændingsøvelser, kan du forsøge dig med en powernap. Og hvad er en powernap så helt præcist? Det er så at sige en light-udgave af en middagslur. Den optimale powernap varer mellem 15 og 20 minutter. Dette er nok til at hjernen bliver vasket ren, men ikke så lang tid at du går ind i den dybe søvn som du ville gøre under foreksempel en middagslur. Den bedste tid på døgnet til en powernap er mellem kl 13 og 15. Hvis du nøjes med en powernap her, vil du føle dig opfrisket, men den korte tid påvirker ikke din nattesøvn.
Fælles for disse metoder er at din hjerne får lov til at hvile fuldstændig. Det har den brug for for at kunne koncentrere sig igen.
#3: Næring
Hjernen er en underlig størrelse. Den har, lidt groft sagt, behov for tre ting: hvile, ilt og sukker. Faktisk bruger hjernen 15 % af din krops energi når den er i hvile. Det er lidt vildt at tænke på når man sammenligner med at hjernen kun udgør 2 % af den totale kropsmasse.
Derfor har den brug for megen næring. Jeg må indrømme at jeg ikke går så meget op i min kost, men jeg forsøger at spise regelmæssigt og varieret i løbet af dagen for at holde mit blodsukker stabilt. Så føler du dig træt, eller er hjernen sløv, kan du prøve med små, men hyppige måltider fordelt over dagen, så du hele tiden holder blodsukkeret stabilt.
#4: Motion
Som jeg skrev før, har hjernen behov for ilt. Den bruger ilten fra blodet til at forbrænde glukosen (sukkeret) og dermed få energi til hjernens funktioner. Derfor er mit næste tip at motionere. Det behøver ikke at være en time i motionscenteret eller på stuegulvet, og du behøver heller ikke at cykle 20 kilometer for at opnå den ønskede effekt. Tværtimod er jeg ret sikker på at de fleste vil føle sig trætte efter sådan en omgang. Det kan i stedet være et par minutter med et sjippetov hvor du får pulsen op, eller du kan støvsuge stuen inden du sætter dig til computeren igen. De korte intervaller med motion bevirker at blodet ruller lidt raskere i dine årer så hjernen kan få ilt nok.
I mit blogindlæg om motivation har jeg skrevet om interval-skrivning, og jeg forsøger gerne at kombinere dette tip med motion. I hver pause rejser jeg mig lige fra stolen, strækker kroppen igennem og laver en kort øvelse. Det hele tager ikke meget mere end et par minutter, og så er jeg klar til endnu et interval.
Nok snak om de fysiologiske skriveblokader. Lad os gå over til de mere psykologiske årsager der er noget mere tricky at finde frem til. Du har ingen arbejdsopgaver eller forpligtelser der hamrer på din samvittighed, og din hjerne har fået både hvile, næring og ilt, men du kan stadig ikke sætte tre ord sammen til en nogenlunde okay sætning. Hvad gør du så?
#5: Lav en plan over dit plot
Indrømmet: Jeg er ikke god til at følge dette råd. Jeg er kaosforfatter, jeg trives ved at lade mine karakterer leve deres eget liv, men derfor synes jeg alligevel at rådet skal med, for jeg har hørt at rigtig mange går i stå fordi de ikke aner hvad de skal skrive. Hvis du laver en kapiteloversigt og noterer hvad der skal ske i hvert kapitel, kan du altid finde dine noter frem og se hvad du har planlagt. Du kan også udbygge din kapiteloversigt med sceneoversigt og tidslinje og sætte det hele op i berettermodellen hvis du synes det er inspirerende og motiverende. Det gode ved at være så struktureret er at du i teorien kan skrive på et hvilket som helst kapitel uden at miste overblikket over historien. Har du lyst til at skrive på tredje scene i kapitel 27 frem for første scene i kapitel 8 … ja, så gør du jo bare det.
Tina bruger skriveprogrammet Scrivener til at holde styr på sine plottråde og kapitler.
Hvordan laver du så en god kapiteloversigt? Tja, det er nok meget individuelt. Jeg skrev at jeg er kaosforfatter, men selv en sådan må have en smule struktur, så jeg har da en grov skitse af mit plot, og jeg tager noter til scener når ideerne kommer til mig. Lige for tiden bruger jeg Scrivener som har en indbygget opslagstavle som jeg forsøger at strukturere mine skriveprojekter med. Det fungerer lidt som en stor tavle og sticky-notes. Men andre noterer bare i et worddokument, og andre bruger programmer som mind-map for at få et overblik over handlingen.
#6: Stil spørgsmål til dit plot
Hvis du har en kapiteloversigt, men stadig ikke kan få gang i tastaturet, så kan dit problem være, at du ikke har kød nok på dit plot, eller at du ikke er kommet helt ind under huden på din eller dine personer. Det kan du afhjælpe ved at stille spørgsmål til handlingen og personerne. Hvad skete der i scenen lige før denne? Hvad har ledt op til denne scene? Hvorfor reagerer personerne som de gør? Hvad er personernes tanker om scenariet? Hvad er deres mål? Hvordan ser omgivelserne ud?
#7: Tænkested
Dette råd hænger lidt sammen med det foregående. Du vil forsøge at dykke dybere ned i din historie, og det kræver at du tænker dig om. Peter Plys har et særligt tænkested, og har du også det, så prøv at tage derhen. Jeg selv plejer bare at gå en tur. Jeg sætter mobilen på lydløs, stopper den i lommen og går en tur i skoven eller på stranden. Roen får mig ned i gear og hjælper mig med at få styr på tankerne. Hvorfor kan jeg ikke skrive? Er scenen svær, og hvis ja: hvorfor? Har jeg ikke viden nok til at beskrive handlingsforløbet? Eller er scenen slet ikke den rigtige? Er den bare fyld for historien? Eller vil karakterne hellere tage en anden vej til målet?
Jeg stiller mig selv alle disse spørgsmål og flere til og får efterhånden styr på hvad der er årsagen til min skriveblokering.
#8: Research
Måske består din skriveblokering af at du simpelthen ikke ved nok. Hvis du for eksempel skriver en historie hvor kristendommen er et vigtigt element, er det nødvendigt at du sætter dig grundigt ind i religionen – eller i hvert fald i de dele af religionen du skal bruge i din historie. Jeg har ofte oplevet at jeg i min research får nye ideer til historien. Det i sig selv kan feje den værste skriveblokering af vejen.
#9: Læs en bog – se en film – spil et spil
Dit problem ligger måske i at du ikke helt ved hvordan du skal skrive scenen. Du ved godt hvad der skal ske, og hvorfor det sker, men du kan bare ikke helt finde de rigtige vendinger. Her kan det være en ide at læse en bog hvor du støder på samme slags scener. Hvis du for eksempel skal skrive om et stort slag, troppebevægelser og den slags er det nok bedre at vælge bøger som Ringenes herre (J.R.R. Tolkien, Gyldendal 1966) eller En sang om is og ild (George R. R. Martin, Gyldendal 2011-nu) for at finde inspiration frem for at læse romantiske bøger som Hex Hall (Rachel Hawkins, Tellerup 2011-2012).
Film kan også give god inspiration, og det samme kan spil, uanset om det er på pc, playstation, xbox eller et brætspil. Mange forfattere har gennem tiden ladet sig inspirere af fx skak, og jeg har selv fundet inspiration gennem forskellige computerspil, som World of Warcraft (Blizzard Entertainment 2004-nu) der har mange inspirerende racer med – foruden at worldbuildingen i spillet er i en klasse for sig selv, og Soulcalibur VI (Bandai Namco Entertainment 2018) der har nogle virkelig inspirerende kampteknikker og våben. Især Soulcalibur VI har inspireret mig til mange kampscener i nogle af de historier jeg arbejder på i øjeblikket.
#10: Sparring
Tina allierer sig med familie og gode forfatterkollegaer når hun har brug for hjælp til sine historier. Blandt andet tager hun ofte på skriveferie med Aura Isolde der har skrevet serien om Dødefolket, og går lange ture langs stranden for at få inspiration.
Hvis du har problemer med at finde ud af hvad problemet er, eller hvordan du skal få det løst, så prøv at finde en eller flere du kan tale om det med . En forfatterkollega er selvfølgelig en stor hjælp fordi han/hun mere aktivt kan give dig løsningsforslag, men det behøver ikke at være en anden forfatter eller forfatterspire – det kan sagtens være en helt udenforstående. Nogle gange er det nok bare at få sagt tingene højt og få sat ord på hvad der er årsag til din skriveblokade for at du (selv) kan løse problemet. Jeg har selvfølgelig Jeanette Hedengran som jeg skrev Mørkets søn-serien sammen med, som sparringspartner, men jeg bruger også andre forfatterkollegaer i mit netværk, for eksempel Aura Isolde, foruden min familie.
Det var mine ti bedste råd til at eliminere skriveblokering. Der findes mange andre tiltag, så kender du et rigtig godt trick, er du velkommen til at skrive til mig på facebook eller Instagram.
Rigtig god skrivelyst!
Comments are closed.