Hvor ligger Hogwarts, og hvordan finder jeg Sikania?

I weekenden drager Ulven og Uglen ud på en mindre rejse mod Esbjerg til årets Fantasyfestival. Mens vi venter på weekendens begivenheder funderer vi lidt over placeringens betydning for fantasygenren. Denne torsdags blogindlæg er et forsøg på, bogstaveligt talt, at kortlægge noget af vores yndlingsfantasy.

Eftersom fantasy bliver defineret ved at have et element, der ikke er af denne verden, kunne man jo sige, at fantasy er en realistisk løgn. Man siger også, at den bedste løgn er den, der hovedsageligt er sand. Fantasy er derfor ikke nødvendigvis en virkelighedsflugt, men en måde at forstå virkeligheden på. Dette blogindlæg handler imidlertid ikke om, hvor vi placerer realisme i forhold til fantasy, men om hvor i virkeligheden vi placerer fantasy.

Måske har du siden din 11-års fødselsdag stadig ikke accepteret din tilværelse som muggler, men forsøgt selv at finde din egen vej til Hogwarts ved at besøge King’s Cross Station i London eller Alnwick Castle ved den Northumberlandske kyst, hvor unavngivetscener fra filmen er optaget. Tænker man videre ad tanken om at finde Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab og lægger filmen på hylden, vil nogen måske have regnet ud at Hogwarts må ligge i Skotland. Hogwarts Express forlader perron 9¾ i London kl. 11, kører nordpå og ankommer ved skolen efter mørkets frembrud. Dette placerer Hogwarts i højlandet i den nordlige del af Skotland på linje med Inverness.

Besøger man det skotske højland er det ikke vanskeligt at forestille sig Hogwarts rejse sig bag den næste bakketop. Om det er litteraturen, der har ført magien til omgivelserne eller om stedet i sig selv i forvejen har en magisk atmosfære, er dog ikke til at sige. Nu er Harry Potter-universet en åben verden, hvor det for hekse og troldmænd er muligt at rejse til og fra vores verden. Derfor er det også muligt at ”udregne” den geografiske placering. Men hvad med lukkede verdner, når handlingen udspiller sig i et alternativt univers uden kendskab eller forbindelse til vores?

Sikania er landet hvori Destan og Celines skæbner udfolder sig i Mørkets søn-serien. Sikania er ikke tænkt som en del af vores verden, og vi kan ikke gå matematisk til værks med at finde den, som vi kan med Hogwarts.

Jeanette Hedengram og Tina Sanddahl: Mørkets søn, bog 1 (2015)

Jeanette Hedengram og Tina Sanddahl: Mørkets søn (2015)

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Grænselandet (2016)

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Grænselandet (2016)

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Sikanias arvinger (2017)r tredje bog i serien om Mørkets søn.

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Sikanias arvinger (2017)

 

 

 

 

 

 

 

Vi har spurgt forfatterne Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl om, hvilke tanker de har gjort sig i forbindelse med at lokalisere Sikania.

”Vi er klart inspireret af det nordiske klima med hensyn til vejrforholdene og årstiderne. Sikania er klimamæssigt meget lig vores breddegrader.”

Landet har meget opdyrket jord og skove. Her kunne vi godt forestille os et dansk landskab. Ved et nærmere kig på kortet forrest og bagerst i bøgerne ser vi dog, at det er et land med bjerge, og vi må derfor stryge Danmark fra listen og se mod vores nabolande. ”Der findes skove i Sikania, men ikke store skovområder som fx i Sverige,” påpeger Tina og Jeanette. Vi må derfor også udelukke den del af Norden. Det kunne være fristende igen at kigge mod det skotske højland, men her er ikke gode opdyrkningsmuligheder. Forfatterne foreslår afslutningsvis et ”Danmark med bjerge”.

louise-zaar-skov-billede

Foto taget af Louise Zaar

Nogle af vores læsere har i øjeblikke fundet sig omsluttet af Sikanias skove i danske omgivelser. Fantasyfan, Louise Zaar, har sendt os dette billede taget på Djursland:

”Når jeg ser det, tænker jeg på Mørkets søn,” skriver hun.

Det gælder for flere af de danske skove, hvor man let kan forestille sig den sorte kumian, Ramos, stå inde mellem træerne.

Foto taget af Trine

Foto taget af Trine

Også vores tidligere praktikant, Trine, er blevet sat i den sikanske stemning. Billedet ligner en af nedgangene til mørkets verden.

Dog udspringer selve ideen til nedgangene fra Tina og Jeanettes fantasi. Du skal derfor ikke frygte at falde i nogen huller eller blive bidt af giftige alfer, hvis du går på opdagelse efter Sikania.

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Dansk fantasy - følelsen af at være hjemme - Ulven og Uglen - 2. maj 2019

    […] på. Her følger man Celina og Destan, som lever henholdsvis over og under jorden i landet Sikania. Jeanette og Tina har tidligere fortalt, at de var inspireret af det nordiske klima i forhold til vejrforholdene og årstiderne. Det er […]