Udgivet i

Vilde verdener

En af de ting, jeg elsker mest ved fantasylitteratur, er læserens mulighed for at leve sig ind i en magisk verden, der på alle mulige måder kan være vildere end den vi er vant til. To gode eksempler på dette er J.R.R. Tolkiens Arda eller J.K. Rowlings Harry Potter-univers, men det er ikke disse verdener som ugens blogindlæg skal handle om, da de fleste af os allerede kender dem ret godt. I stedet skal det handle om nogle bøger, der ikke er lige så kendte, men som efter min mening stadig byder på nogle rigtig kreative verdener.

Læs mere Vilde verdener

Udgivet i

Skrivetips: Det gode plot

Af Bjarke Schjødt Larsen

Bjarke
Bjarke Schjødt Larsen er forfatter og manden bag forfattersiden Skrivekrampe.dk

Jeg er ret vild med plot. Plot er et fantastisk redskab til at sammenskrue en fed og spændende historie, der både er letforståelig for læseren – den følger en formel – men også kan være nytænkende og original.

Hvad? Kan man være original hvis man bruger en model? Ja. Du får faktisk lettere ved det. For med en model har du kendskab til hvordan læsere forstår en historie, og ved at følge den model vil de derfor få følelsen af at din historie giver mening. Har de den følelse kan du kaste maskingeværshærgende ildjætter i en dystopisk fremtid i hovedet af dem: De vil æde det råt.

Ja, altså … Indenfor rimelighedens grænser, ikke?

Læs mere Skrivetips: Det gode plot

Udgivet i

Crowdfunding af Stormlysfortællingerne

Som mange af jer nok har bemærket, er Ulven og Uglen lige nu i gang med en crowdfundingkampagne, hvor vi håber på at samle penge til at oversætte den første tredjedel af andet bind i Brandon Sandersons episke fantasyserie Stormlysfortællingerne. Det koster nemlig mange penge at oversætte værker, der er så store som Sandersons, og selvom vi kunne vente til seriens første bog, En konges vej del 1 og del 2, har tjent sig hjem, så vil vi gerne give de danske fans muligheden for at få fat i fortsættelsen hurtigst muligt. Derfor crowdfunder vi, og denne uges blogindlæg skal netop handle om, hvad det indebærer.

Læs mere Crowdfunding af Stormlysfortællingerne