• GDPR – Ulven og Uglen bruger cookies 25. maj 2018

    Fredag den 25. maj 2018 trådte den nye persondataforordning (GDPR) i kraft, og det betyder bl.a. at Ulven og Uglen har fået en Cookie- og privatlivspolitik som vi opfordrer alle besøgende til at læse.

    På ulvenoguglen.dk bruger vi cookies, og vi arbejder på at få et cookie-banner op på alle undersider af ulvenoguglen.dk sådan som loven påbyder os at have det. Vores hjemmeside har imidlertid nogle år på bagen, og teknologien er ikke helt som vi kunne ønske den. Derfor må I lige nu nøjes med dette opslag.

    Læs vores Cookie- og privatlivspolitik .

    Nyeste bøger:

    Continue reading →
  • “Jeg har altid været meget interesseret… 3. september 2024

    15. september udkommer første bind i Lene Krogs nye paranormale krimiserie Algizjournalerne. Bogen hedder Sødt og råddent og handler om den paranormale efterforsker Adam Montanari og hans nye lærling Cornelia Holm. Da medlemmer af det bedre wienerske borgerskab får revet deres hjerter ud af besatte slægtninge, vikles Adam og Cornelia ind i jagten på en usædvanlig morder. En morder på hævntogt gennem fremtrædende slægtstræer. I denne anledning har vi stillet Lene Krog nogle spørgsmål, så vores læsere kan lære forfatteren og bogen bedre at kende.

    Alle historier er startet et sted, så vi er nysgerrige på hvor Lene Krog har fået sin inspiration til Sødt og råddent:

    ”Jeg har altid været meget interesseret i uforklarlige krimimysterier og historier om paranormale efterforskere – fx Mulder og Scully, Sam og Dean – og jeg gad rigtig godt skrive en historie om netop det,” fortæller Lene og tilføjer: ”Oprindeligt, da jeg startede på historien, foregik den i vores verden og i nutiden, og Cornelia var en af hovedpersonernes afdøde grandtante, som havde levet det vildeste liv som paranormal efterforsker. Og Adam kunne tidsrejse og dukkede pludselig op på en mark en frostkold morgen ud af et skarpt lys, hvilket en anden hovedperson overværede. Men historien i nutiden endte med at kede mig (har også fuldstændig glemt, hvad den gik ud på), og jeg ville meget hellere vide mere om denne Cornelia og hendes forhold til den mystiske Adam. Så det endte med, at jeg slettede det hele og i stedet gav mig i kast med fortællingen om, hvordan Cornelia kom ind i branchen. Adam kan så ikke længere tidsrejse, men til gengæld har han andre spændende talenter.”

    Continue reading →