Udgivet i 1 kommentar

Regnbuefarvet fantasy: Interview med Pernille L. Stenby og Christina E. Ebbesen

Copenhagen Pride Week er i fuld gang, og hvor er det fedt! Som der står på Copenhagen Prides egen hjemmeside, byder ugen på et regnbuefarvet overflødighedshorn af arrangementer som hylder mangfoldighed og kærlighed – og så er der bare generelt fest i gaderne og masser af muligheder for at tage vennerne under armen og svinge regnbueflaget. Ugen hylder LGBTQ+personer, en betegnelse som dækker over lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og queer. ”+” står for alle de andre grupperinger på regnbuespektret. Vi har interviewet Pernille L. Stenby, forfatteren bag Inkarnation, og Christina E. Ebbesen som har skrevet Sumpbaronens rejse. I begge bøger inddrages LGBTQ+elementer som en del af fortællingen.
Læs mere Regnbuefarvet fantasy: Interview med Pernille L. Stenby og Christina E. Ebbesen

Udgivet i

Hvordan får man tid til at skrive? – Vi har spurgt forfatterne

At være forfatter er et tidskrævende job med store krav til selvdisciplin. Man er sin egen chef og man skal selv sørge for, at der bliver lagt noget arbejdstid i manuskriptet. Ofte er det endda arbejdstid, som man skal tage ud af sine aftener eller weekender, da det jo desværre er de færreste, som kan leve af at skrive. Men hvad gør man så, når man ved, at man burde sætte sig og skrive, men man egentlig hellere vil se Netflix? Eller når man faktisk bare ikke har tid, men virkelig gerne vil sætte sig ned og skrive? Vi har spurgt nogle af forlagets forfattere om, hvordan de får tid til at skrive i hverdagen, og hvordan de opbygger en god skriverutine. Så hvis du sidder med dit eget manus, og forsøger at få det skrevet færdigt, så læs endelig med. (Du må selvfølgelig også gerne læse med, hvis du bare er interesseret i, hvordan forfatterne organiserer deres skrivetid).
Læs mere Hvordan får man tid til at skrive? – Vi har spurgt forfatterne

Udgivet i

Et fantasyunivers i novelleform

I har sikkert opdaget, at foråret er ved at være forbi og vi går sommeren i møde. Den opmærksomme læser her på bloggen vil muligvis tænke over, om det ikke betyder, at vi er ved at være lidt sent på den med en af vores udgivelser – og jo, det er vi! Vores nye novelleantologi, Ind i det ukendte, skulle være udkommet i foråret, men den er desværre blevet forsinket. Den udkommer i løbet af sommeren i stedet, det lover vi! Som en lille undskyldning har vi 50% rabat på vores anden novelleantologi, Hvad skoven skjuler, resten af foråret. Det betyder, at den kun koster 49 kr.! Men forsinkelser skal ikke forhindre os i at sludre løs om fantasy, som vi plejer her på bloggen. Det virkede meget passende, at det denne gang skulle handle om netop noveller i fantasygenren. Hvad kan de? Hvad gør dem så gode? Og hvad siger forfatterne egentlig om dem? Sidstnævnte har vi haft fat i nogle af Ulven og Uglens egne forfattere for at finde ud af. Vi ser først på, hvordan en fantasynovelle indeholder færre sider, men ikke mindre magi, end de romaner, vi normalt forbinder med genren. Her deler nogle af de nye forfattere fra Ind i det ukendte ud af eksempler fra deres egne noveller. Herefter har vi talt med Christina E. Ebbesen om, hvordan novellen kan være med til at udbygge et allerede eksisterende univers. Det er nemlig tilfældet med hendes novelle, Flugten fra ildvæveren, som går forud for romanen Sumpbaronens rejse. Lad os kaste os ud i det!
Læs mere Et fantasyunivers i novelleform