Udgivet i

I skyggen af vampyren: interview med forfatter Benno Moes

Benno Moes er snart aktuel med sin anden udgivelse I skyggen af gyldne tider der udkommer 27. februar på Ulven og Uglens forlag. Bogen handler om den unge adelssøn Jean Jaques der vokser op på et fransk vinslot under en turbulent tid præget af folkets opstand mod Ludvig XVI samt en hæslig koppeepidemi. Men en dag dukker hans mystiske kusine Nathalie op og giver ham et helt nyt syn på livet -og på døden. Vi har taget en snak med forfatteren om hans vampyrer, døden og om hans fascination af det overnaturlige.

Koldingenseren Benno Moes har altid været interesseret i det, han kalder det gode gys og har tidligere udgivet gyserinspireret litteratur via forlaget Facet. Interessen startede allerede som lille dreng i tæt følgeskab med en gennemgribende angst der holdt ham vågen om natten. Benno mindes sine tidligste år som gyserinteresseret med stor nostalgi:

DRACULA (1958)”Christopher Lee som Dracula gjorde mig virkelig bange. Jeg tilbragte mange søvnløse nætter efter at have set hans film. Jeg læste også gerne nogle uhyggelige tegneserier, hvor man virkelig fik syn for sagen. Jeg synes stadig den dag i dag, at det er fascinerende, hvordan vampyren
overvinder døden, og at den ligeledes bliver stærkere og mere forførende, end da den var et levende menneske. Vampyrens forskellige skikkelser er også spændende og en nødvendig del af myten om nattens herskere”, fortæller Benno entusiastisk.

Nu hvor Benno er voksen, har han fået et mere bekymringfrit forhold til døden, der virker knap så skrækindjagende, som da han var barn:

“Døden er jo blot afslutningen på et liv, men vi har alle en sjæl, der overlever kroppen i en eller anden form og drager videre til en anden verden. Mennesket har altid troet på dette. Tag f.eks. vore egne vikinger der drog til Valhal og de gamle egyptere der brugte meget af deres liv på jorden til at forberede sig på et godt liv efter døden.” Tanken er betryggende, men aldrig noget Bennos vampyrer ville kunne forlig sig med som levende døde.

gyldne tider ok farver

Vampyrerne i I skyggen af gyldne tider ligner da også på mange måder klassiske vampyrer, men alligevel med enkelte modifikationer. Men
hvad kan de så, disse vampyrer, og er det karakterer, man decideret kan holde af på trods af de mange menneskedrab de har på samvittigheden? Benno fortæller om sine karakterer:

“Jean Jacques er ofte et stort barn, der reagerer spontant og ikke tænker sig om, før han handler. Han har meget at lære og det gør han. Han er ikke den perfekte adelsmand og begge dele gør ham sympatisk i mine øjne. Min favorit er dog Nathalie der er stærk og smuk og livsklog, belært af mange erfaringer fra et langt liv. Hun trængte sig for øvrigt vældigt på for at få en større rolle, da jeg skrev romanen. Så meget at jeg lod hende få nogle kapitler, men dem strøg vi så i redigeringen af romanen. Det var Nathalie bestemt ikke tilfreds med, skulle jeg hilse og sige”, skriver Benno med et glimt i øjet og tilføjer:

“Set i lyset af at mine vampyrer myrder og bedrager de dødelige, må de betegnes som onde, men de skal jo have andre menneskers blod for selv at overleve. Derfor kan jeg godt se en vampyr som et overmenneskeligt rovdyr øverst i fødekæden. Disse rovdyr anses ikke som onde, netop fordi de er nødt til at dræbe for at overleve,” forklarer Benno.

Benno så sig nødsaget til at opfinde den nye vampyrskikkelse Adagonen sideløbende med sin insisteren på at skrive om den klassiske vampyr. Dette skyldtes først og fremmest en scene i bogen:

nosferatu“Adagonen er et modbydeligt, hæsligt uhyre der frembringes, når vampyren bliver rasende eller føler sig truet. En Adagon er effektiv, men har sin pris at betale efter brugen, da vampyren altid vil være svag og afkræftet i tiden bagefter. Jeg havde brug for at Jean Jacques kunne antage en troværdig skikkelse, da han står overfor Paris’ morderiske pøbel og er såret i armen. Han kan derfor ikke flyve bort fra truslen, men må kæmpe imod den. Der ville en enlig vampyr ikke have en chance, så der måtte noget større og farligere på banen og gerne en elegant vampyrs totale modsætning. Det blev så min fornyelse af vampyrens skikkelser, en styg og grim, men bomstærk og livsfarlig adagon.”

Benno vælger tilmed at slippe sine vampyrer løs i 1700-tallets Frankrig, hvilket der er en særlig god grund til:

french revolution“1700-tallets Frankring var et helt oplagt sted at slippe sådan et monster løs, da det var en kaotisk og blodig tid, hvor folk blev halshugget eller forsvandt uden at nogen savnede dem. De mange blodbade og dødsfald, der ikke blev efterforsket, ville have været det rene tag-selv-bord for den tids vampyrer, forestillede jeg mig og det afgjorde sagen.”

Dermed er der lagt op til blodsudgydelser i Bennos dramatiske bog, hvor Jaques og Nathalie til sidst må lade sig overtale til at hjælpe den dødstruede kongefamilie. Bogen byder dog også på en stor håndfuld erotik på tværs af kønnene, som nemt kan få læseren til at rynke panden. Sex er dog en inkarneret del af vampyrskikkelsen, fortæller Benno, der ikke har noget imod at skubbe til folks grænser:

“Mine vampyrer er jo smukke og forførende, så at de dyrker sex er for mig en naturlig del af deres handlinger og personbeskrivelserne i romanen. Bernard kan man godt kalde en udvidelse af Jean Jacques’ seksuelle horisont og deres lyster og skam over samme fortæller noget om personerne. Måske kan deres sex endda forarge læseren lidt og det ville jeg synes er ok.”

Lugosi, Bela (Dracula)

Fortællingen om Jacques og Nathalie er både en fortælling om den kaotiske periode i Frankrig og om rovdyrene der trives i den, så er man tilnattens væsner, historisk litteratur, makabre indslag samt erotiske kærlighedsdramaer kan man umuligt gå galt i byen med denne bog.

Hvordan det ender med at gå for Jaques på hans farefulde færd til Versailles, må man vente til den 27. februar med at finde ud af, når bogen udkommer. Fra da af kan den købes på hjemmesiden: www.ulvenoguglen.dk/butik/i-skyggen-af-gyldne-tider

Der er også mulighed for at træffe Benno helt personligt til hans bogreception samme dag kl. 12-14 på Kolding bibliotek. Se www.facebook.com/events/1702838146667823

Benno glæder sig og håber på at se nogle kendte ansigter i sin hjemby, hvor uhyggen i sin tid først begyndte at sprede sig.

Udgivet i

Forfatterhjørnet – at forstå sine karakterer

Hvad gør man for at leve sig bedre ind i og forstå sine karakterer? 

Når en forfatter skaber en ny karakter, skaber han eller hun en hel ny person. En person med følelser, personlighed og historie. For at kunne skrive om dette nye individ i sin fortælling, må man kende denne person godt.  Vi har spurgt forlagets forfattere hvordan de mener at man bedst kommer til at forstå en person som man selv har fundet på. 

For Louise Floor Frellsen (forfatter til novellen Bag masken i novellesamlingen Hvad skoven skjuler) handler det om observation og praktisk forarbejde:  

”Jeg ville rigtig gerne have et eller andet skørt ritual jeg kunne fortælle om her, men det har jeg desværre ikke. Jeg tror det bedste bud jeg har, er at jeg trækker på virkeligheden. Jeg forsøger bestemt ikke at basere mine karakterer på mig selv eller folk jeg kender, men jeg henter inspiration fra dem, giver personerne små vaner jeg har set folk have, lader dem udtrykke vrede eller glæde på samme måde som jeg har set virkelige folk gøre,” forklarer hun og fortsætter:   

”Jeg overvejer hvad jeg selv ville have gjort i deres situation, og måske hvad jeg kunne have haft lyst til at gøre som jeg ikke tør, men som karakteren måske godt har mod til.  
Det meste ligger dog nok i et praktisk forarbejde hvor jeg har overvejet karakterens baggrund og motivationer. Så har jeg ligesom noget at falde tilbage på hvis jeg skulle blive i tvivl om hvordan en karakter ville reagere.” 

Hvis dette ikke hjælper, kan man som Thorbjørn Haugaard Eriksen (forfatter til Galskab gør fri) tage en snak med sin karakter:  

”Engang imellem går jeg rundt og snakker højlydt med dem. Som gammel rollespiller forsøger jeg fra tid til anden at gå som dem, bruge deres fagter og stemmeleje. I særdeleshed Svante (fra Galskab gør fri, red.) kom til verden på den måde. Jeg tegner dem også. Dinara har praktisk talt så mange skitser, at jeg kunne fylde alle min lejligheds vægge med dem som tapet.” 

Hvis man kigger på hvad de forskellige skriveteknikker siger, så er det at snakke med sin hovedperson ikke en dårlig ide. På skriveskolen Hemingways forløb ”Skriv en roman på en uge” bliver deltagerne opfordret til at tage en dialog med deres hovedperson. Dettes ses ligeledes som en god måde at komme ud af skriveblokeringer. 

I skyggen af gyldne tider 2- forsideI næste uge varmer vi op til Benno Moes’ bogreception og ser nærmere på hans vampyrroman I skyggen af gyldne tider der udkommer 27. februar, og hvis karakterer besidder karaktertræk, man ikke umiddelbart ved om man bør holde af. Her spørger vi ind til forfatterens interesse for det overnaturlige og om døden som evigt nærværende substans i vampyrlitteraturen. Læs med – vi glæder os!   

 

Udgivet i

kbh læser 2016

Festivalen kbh læser er en af Københavns få årlige litteraturfestivaler for bogelskere i alle aldre og har fokus på både fag- og skønlitteratur, også hvad der giver et nyt pust til genrene. Kbh læser strækker sig også i år over flere dage, idet den siden festivalens start i 2008 er vokset og i år løber af stablen i perioden 26. februar – 6. marts. Temaet har over årene varieret, og i år er det temaet MÆND der er under lup.

Ulven og Uglen glæder sig til at deltage for allerførste gang nogensinde, og så med en række spændende og meget forskellige foredrag og forfatterarrangementer der alle har det til fælles at de har en magisk tilgang til samspillet mellem kønnene i skønlitteraturen. Kbh læsers vision er således at nå nichelæserne OG bestsellerlæserne på en og samme tid og allerhelst ved at møde dem uventede steder i byrummet. Ulven og Uglen har dog fået stablet arrangementer på benene mere traditionelle steder idet forlaget  indtager to københavnske biblioteker, og vi begynder allerede i slutningen af februar.

 

^C2A2F40B94F8EAC3C9F8ACEEFEA5649B5614B5331255CCCF67^pimgpsh_fullsize_distr        1010814_348516685274539_2020836102_n  under_v6-1_large

Kan to kvinder skrive om en mand? 

27. februar interviewes de to forfattere Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl om deres bog Mørkets søn.

Fantasyserien Mørkets søn handler om mødet mellem lyset og mørket, og den unge herskersøn Destan Tolvarssøns kamp for at finde sin plads i livet. Foredraget finder sted i Bibliotekshuset på Amager hvor forfatterduoen vil blive interviewet af fantasyfan og anmelder Jesper Rugård. Udover at give en introduktion til serien og universet vil de tale om hvorfor de valgte at skrive om en mandlig hovedperson, hvilke tanker de gjorde sig om deres valg og fravalg, og hvilke konsekvenser det har haft for skrivningen at hovedpersonen var af modsat køn.

Foredraget om Mørkets søn starter 16:00 i Bibliotekshuset, og det er gratis at deltage.

 

Rovdyret skal tæmmes – hvorfor kvinder læser romance 

1. marts deltager Ulven og Uglens Line Lybecher som foredragsholder som en del af arrangementet om paranormal romance. 

Til dette arrangement vil Line og Gunhild Zacher give en introduktion til hvad (paranormal) romance-helten er for en størrelse, og hvorfor kvinder elsker at læse om ham. Undervejs bliver der brugt eksempler fra kendte værker som Fifty Shades of Grey og Twilight, hvis succes blandt kvinder ingen ende vil tage. Line og Gunhild vil sætte spørgsmålstegn ved hvorfor litterære fænomener som de to nævnte fylder så meget hos kvindelige læsere verden over, og hvorfor kvinder i vores moderne tid stadig læser romance og læser om mænd der behandler kvinder dårligt.

Arrangementet starter 19:00 i Bibliotekshuset, og det er gratis at deltage.

 

At fortælle røverhistorier om sig selv

3. marts besøger forfatter Helge Kastrup Nørrebro for at præsentere sin roman Under.

Foredraget finder sted på Blågårdens bibliotek hvor professor i matematik og astrofysik Helge Kastrup vil fortælle om sin kommende detektikvroman Under. Helge har oversat flere store værker inden for fysikfaget, har undervist på Europaskolen i Bruxelles og på Københavns Universitet. Nå ja, og så er han professor for det underjordiske samfund under København – ja, altså hvis man skal tro på hvad han skriver i sin roman Under. Denne aften kommer utvivlsomt til at indeholde et væld af røverhistorier og sjove indfald der vil gøre det svært at skelne fiktion fra non-fiktion.

Helges røverhistorier starter 17:00 på Blågårdens bibliotek, og det er gratis at deltage.

 

kbh læser

 

Det fulde program for kbh Læser kan findes på festivallens hjemmeside.

Vi glæder os til at se jer til en begivenhedsrig uge i litteraturens tegn.