Forfatter: Line Lybecker

Vi har nok alle sammen et bevidst eller ubevidst forhold til den nordiske fantasy. Mange er vokset op med Lars-Henrik Olsens “Erik Menneskesøn” i folkeskolen, nogle vil betegne Holbergs “Niels Klim” som gammel, nordisk fantasy og den yngre generation har oplevet Østre gasværks opsætning af “Skammerens datter” bog 1 og 2 samt den efterfølgende Nepenthe film med et budget på 50 mio., der har formået at gøre Lene Kaaberbøls bøger om Dina og hendes kætterlignende familie aktuelle endnu engang. Også i udlandet.

Men “Erik Menneskesøn” havde en ekstra dimension i sin historiefortælling: fortællingerne om de nordiske guder. Dermed blev man ikke blot taget med på et storslået eventyr, men man fik samtidig også et skud kulturarv ind med ske, og man labbede det i sig!

I dag er der stadig mange fantasyforfattere, der lader sig inspirere af den nordiske mytologi, Snorri Sturlusons edda og den gamle, nordiske overtro. Johanne Hildebrandts gudinde-triologi om Frejas tid på jorden som præstinde, inden hun bliver gudinde og Cecilie Ekens roman “Valravnen” om væsenet af samme navn, der må drikke et spædbarns blod for at blive et menneske igen, er tydelige eksempler på dette.

Bogserien “Fortællingen om blodet” af Anders Björkelid, hvis to første bøger Ulven og Uglen udgiver til april, har også klare referencer til den nordiske mytologi og overtroen, hvilket man fornemmer tydeligt, når de to tvillinger Sunia og Wulff stifter bekendtskab med dunkelsoen (sortsoen i dansk sammenhæng, en betegnelse for spøgelset af et fortvivlet, dødt barn) eller ondvinteren, der har klare ligheder med nordisk mytologis fimbulvinter, der er en tre år lang vinter, der indvarsler ragnarok. Kulden hos Björkelid har også samme karakter som den man ser i C.S. Lewis’ “Løven, heksen og garderobeskabet” og i H.C. Andersens “Snedroningen”, hvor den også bliver et udtryk for mental kulde hos fortabte mennesker.

Dermed kan man ligesom så mange andre forfattere, læse de gamle historier om de nordiske guder eller læse om den nordiske overtro, hvis man søger inspiration til sine fantasyuniverser og på denne måde give sine læsere en helt særlig nordisk indgangsvinkel til sin historie, når man byder dem inden for i det indre land, hvor kun fantasien og forfatterens evne til at få inspiration kan formå at sætte reelle grænser for historiens udfoldelse.

I Harry Potter ser man kontrasterne imellem Føniksorderen og de onde dødsgardister. Fantasy er kendt for at bruge kontraster til at vise hvad der er godt og ondt, men sådan er det ikke altid.

I George R.R. Martins univers i Fortællinger om ild og is befinder de fleste af karakterne sig i en gråzone, og verden og dens moral er knap så sort og hvid. Tænker fantasyforfattere selv i kontraster, eller prøver de at undgå dem?

”I Mørkets søn er der en hel del kontraster, og det er helt bevist,” siger Jeanette Hedengran, den ene af de to forfattere til serien Mørkets søn. ”F.eks. er der mørkets folk der bor i mørket, og lysets folk der bor i lyset. Samtidig er de to folk af udseende også forskellige, da mørkets folk har mørke øjne og sort hår, mens lysets folk har blond hår og blå øjne.”Den anden forfatter til Mørkets søn Tina Sanddahl er ligeledes fan af kontrasterne der er til at finde i deres bog:
”Mørkets søn handler om mørkets folk og lysets folk og den kontrast de er til hinanden. Jeg elsker modsætninger, og er fascineret af at se samspillet imellem dem, og få dem til at danne et hele. Lidt ligesom yin og yang.”

For Louise Floor Frellsen (forfatter til novellen ”Bag masken” i novellesamlingen Hvad skoven skjuler) var det at være opmærksom på kontrasterne, en måde at undgå dem på:

”Jeg tror bestemt at det var kontrasten mellem godt og ondt der i sin tid tiltalte mig meget ved fantasy-genren; jeg kunne godt lide ikke at bekymre mig om hvorvidt det var ok at bruge vold imod de onde. Med tiden er jeg dog begyndt at have det stik modsat. Jeg er meget fascineret af verdens forskellige perspektiver, og hvordan hvad der virker som det gode for én, er ondt i en andens øjne.
Så når jeg skriver fantasy, forsøger jeg tværtimod ikke at ty til det et klassisk billede på den absolutte opdeling imellem det gode og det onde.”

Thorbjørn Haugaard Eriksen (Galskab gør fri) tilslutter Louise:

”Jeg tænkte kun på at undgå kontrasterne, i hvert fald i forhold til godt og ondt. Galskab gør Fri har dog en stærk kontrast mellem det fantastiske og den mundane verden. Andetsteds er så mærkeligt og forunderligt at det ville drive de fleste mennesker sindssyge. ”

Kan I mærke det?
Små grønne spirer bryder de frosne jordskorper og lyden af optimistiske fuglefløjt klinger fra tid til anden i luften. Vi er trådt ind i marts og kan efter hånden begynde at lægge en kold vinterperiode bag os. Vi ser dog stadig tilbage på de seneste 3 måneder med stor varme. I denne forårsblog vil vi således se på, hvad vinteren har budt os, og hvad foråret bringer med sig. En ting er sikkert: I kan godt glæde jer til bogåret 2016.

Skygger i vinterkulden

I vinterperioden har vi løbende udgivet månedlige nyhedsbreve der hurtigt har vist sig at være en succes, som vi har tænkt os at forsætte med i 2016. Her og på de sociale medier har man også kunnet læse interviews samt anmeldelser af Københavns skygger der flere steder er blevet rost til skyerne på grund af sit flotte sprog og sine gode skildringer af Københavns gamle gader. Margit fra Fantask står bag en af anmeldelserne og beskriver bogen som velskrevet og værd at vende tilbage til. Også på bloggen har den vidtskuende københavnske forfatter Aspíciens Haufniensis fyldt meget og her har vores læsere kunnet blive klogere på intentionen bag bogen med de velkendte gader, det genkendelige studieliv og det magiske snit. Hvem ved, måske er det endda muligt at blive endnu klogere på den mystiske københavner til oktober i det kulturelle tusmørke.  

I februar udkom Benno Moes med vampyrromanen i I skyggen af gyldne tider og
som optakt hertil udgav vi et interview med bogens forfatter omhandlende hans fascination af det overnaturlige og vampyren som figur. I anledning af bogens udgivelse blev der holdt reception for Benno i hans hjemby Kolding, hvor både kendte og nye ansigter dukkede op. Her havde de fremmødte gæster mulighed for at møde forfatteren og købe et eksemplar af bogen til en helt særlig receptionspris. To heldige gæster vandt tilmed bogen og kunne således tage hjem med et signeret eksemplar i hånden. Vi ser frem til de kommende anmeldelser af bogen bl.a. fra vores gode ven bogblogger Karin Hald.

Forårsfornemmelser 

Kbh læser har ind til videre også budt på en række interessante arrangementer. Ulven og Uglens forfattere Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl blev 27. februar interviewet af Jesper Rugård om deres serie Mørkets søn ud fra temaet “mænd”. Endvidere holdt  Ulven og Uglens redaktør Line Lybecker foredrag under titlen Rovdyret skal tæmmes – hvorfor kvinder læser romance, hvor der var mange tilhørere der ivrigt stillede spørgsmål om deres yndlingskarakterer fra kendte værker som Twilight og Fifty Shades of Grey.

Vores bidrag til festivalen stopper dog ikke med disse to foredrag, da forfatter og professor i astrofysik Helge Kastrup som bekendt fortæller røverhistorier på Blågårdens bibliotek i dag d. 03/03 kl. 17. Arrangementet er naturligvis gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Helge vil fortælle ud fra sin kommende krimi Under der handler om mordet på en af Københavns underjordiske beboere, som kun Helge selv kan løse takket være sin skarpe intellekt. Kom og hør om en anderledes fantasyroman med bogens forfatter som hovedperson. Helge Kastrups bog Under udkommer til maj, og bogen forventes repræsenteret til den kommende krimimesse Copenhagen Crime i Østerbrohallen, København der løber af stablen for første gang 12. juni.

Anden bind i serien om Mørkets søn udkommer ligeledes i år og har fået sat udgivelsesdatoen til 9. juni. Dermed er bogen oplagt sommerferielæsning for fantasyfans med hang til romantik. Der er endnu ikke så mange yderligere detaljer om den kommende bog, men forfatterne har afsløret at mørkets søn Destan i dette bind kommer på sin hidtil sværeste prøve, når han skal vinde tilliden til Heikans folk og overtale dem til at slutte fred med hinanden. Der går heller ikke længe, før vi kan løfte sløret for bogens forside der igen er tegnet af den fremragende illustrator Mette Breth. Vi kan love jer for, at I har noget godt i vente.

Næste års helt store udgivelse og Ulven og Uglens største til dato The Way of Kings af amerikanske Brandon Sanderson forventes færdig oversat og klar til udgivelse i foråret 2017. Der er endnu længe til, men fans af episk fansy kan allerede nu begynde at glæde sig til den første storslåede fortælling i The Stormlight Archieves serien. Det bliver grufuldt og virkelig godt!

I næste uge glæder vi os til at kunne vise jer vores nye forårsmotiv af Sophie Grunnet, så det for alvor kan blive forår her på siden. 
Med alle disse ting at glæde sig til, er det kun en ting tilbage at sige:

Vi håber at se jer derude.
Rigtig godt forår!