Forfatter: Line Lybecker

I denne uge i Forfatterhjørnet træder vi et skridt tilbage og kaster et overordnet blik på den danske fantasy. For hvad er dansk fantasy egentligt og hvad kan den som sådan bidrage med?

I 2013 startede Ulven og Uglen fordi de to ejere, Line og Peter, oplevede at voksenfantasy ikke fandtes på dansk. Den opfattelse har vi fået bekræftet mange gange siden når vi har talt med folk på messer eller med forfattere, både forlagets egne og andre. Men hvorfor findes voksenfantasy egentlig ikke på dansk? Forlagets forfattere kommer med deres bud her.

Aspíciens Haufniensis (forfatter til Københavns Skygger) siger:

”Måske skal der skrives god voksenfantasy på dansk først? Der skal jo noget til for at ændre rygmarvsrefleksen med at anvise fantasy plads som andenrangs- eller børnelitteratur. Den gode voksenfantasy på engelsk rammer overvejende den snævre, danske læserskare der i forvejen dyrker fantasy. For at gøre genren mainstream for voksne danske læsere, skal der nok et seriøst dansk gennembrud til.”

I Danmark anses fantasy for at være til børn, og derfor kan det være sværere at sælge til voksne. Sådan føler Louise Floor Frellsen der har skrevet novellen ”Bag masken” i novellesamlingen Hvad skoven skjuler.

”Jeg tror det er meget historisk betinget, og det er jo ikke kun i Danmark, at det ikke anses for stor kunst eller rigtig litteratur,” siger hun. ”Selvom langt størstedelen af fantasy skrives på engelsk, er der også mange steder i den engelsktalende verden hvor det ikke regnes for andet end ’tom underholdning’. Jeg vil tro at det minder om eventyr der klassisk tiltænkes at være for børn. Jeg har også læst mig til at både sci-fi og fantasy-genrene, dengang de i sin tid kom på banen, havde langt større efterspørgsel end udbud hvilket i praksis gjorde at mangt og meget kunne blive udgivet til trods for svingende kvalitet og gennemarbejdning. Selvom der findes rigtig meget god fantasy skrevet til voksne (på engelsk) nu om dage, vil jeg tro at det stadig har ry for at være letlæselige og indholdsløse knaldromaner, og at den holdning ikke gør noget for at fremme fantasy på andre sprog.”

Thorbjørn Haugaard Eriksen (forfatter til Galskab gør fri) er i en vid udstrækning enig med Louise. ”Fantasy er i mange tilfælde blevet skrevet til børn og unge fordi forfatterne selv troede at voksne ikke ville læse det,” mener han. ”Jeg skriver ikke til børn og unge. Jeg er ikke en teenager længere. Jeg ønsker ikke at være barmhjertig over for min læser og spare dem de blodige detaljer. Jeg er interesseret i den rå angst som mine figurer har i sig. Tingene er først skræmmende når hovedpersonen ikke bare kæmper mod monstret, men opdager at han selv er monstret.”  

Mange fantasybøger som klassisk betragtes som børnebøger, kan imidlertid sagtens læses af voksne, og flere af dem har dybere lag således at læseren får en forskellig oplevelse afhængigt af sin alder og erfaring med livet. For eksempel rummer Philip Pullmans Det gyldne kompas-serie og Michael Endes Den uendelige historie mange referencer og eksistentielle overvejelser som de fleste børn næppe vil opfange når de læser dem.

Hos Ulven og Uglen udgiver vi fantasy der kan læses af voksne, og vi bliver af og til spurgt hvad dette dækker over. Det er der næppe noget entydigt eller nemt svar på, men vi plejer at sige at for os er en historie for voksne når en voksen læser kan få noget ud af at læse den. Blandt vores udgivelser findes derfor også bøger som Björkelids oversatte Fortællingen om blodet og Mørkets søn-serien der begge handler om unge mennesker. Bøgerne betegnes som ungdomslitteratur, men det betyder jo ikke at voksne ikke kan få glæde af dem. Tværtimod. Bind 1 og 2 i Fortællingen om blodet udgives i april og Mørkets søn-seriens andet bind Grænselandet udkommer til juni. Begge serier kan læses af voksne såvel som unge hvilket endnu engang kan bevidne at fantasylitteraturen ingen alder har. Den kan sige noget universelt.

Med denne blog berører vi et for mange ubehageligt og tabubelagt emne – dommedag. Denne udgør ikke blot et tematisk udgangspunkt for mange værker indenfor litteraturen, men også en hel del tankegods hos folk op i gennem historien og naturligvis i dag. Derfor er det et insisterende emne, der er nødvendigt at sætte ord på.

Frygten for dommedag har altid fyldt meget i historisk kontekst og har i religionerne altid været en nærværende angst for verdens ende, mens andre traditioner opererer med en særskilt dommedag, der indtræder ved det enkelte individs død. Dommedagstanken fylder også meget i det såkaldte globale samfund, hvor man ellers kunne have håbet på, at frygten i dag var af formindsket størrelse grundet et stærkere samhørighed landene imellem. Tidligere har inkaerne, de kristne i form af ”the rapture” (jesu anden genkomst) og andre ment at kunne forudsige verdens ende, hvilket dog i konkret øjemed dog (heldigvis) endnu ikke er lykkedes.

Frygt har fra tid til anden ledt til krigsførelse og blodsudgydelser. Måske blot fordi det er en dyrisk grundsten i mennesket at frygte eller regere på vegne af sin tilhørsgruppes eksistens, og derfor handle på baggrund af en til tider imaginær trussel og dermed anvende vold som nekropolitisk løsning. Det er der utallige fiktive som non-fiktive eksempler på i litteraturen, bl.a. i generel kolonistisk øjemed og så konkret som det ses i Harry Potter, hvor dødsgardisterne, meget lig nazisterne gjorde, sigter efter at udbrede et ideal om renhed. Derfor må de såkaldte ”mudderblodshekse og -troldmænd” lade livet, så dødsgardisterne kan leve videre som følge af det den franske tænker Foucault kalder biomagten.

Døden er altid blevet brugt som en regulerende magtmekanisme, der har haft til opgave at opretholde et givent samfunds systematiske struktur og orden. I dag er dommedagstanken ligeså nærværende hos mennesket som den altid har været, både i form af klimaforandringer og urolighederne i Østen. Netop frygten for det, vi ikke kan kontrollere og ikke forstår behandler fantasyen også på godt og ondt.

I den kommende måned udgiver Ulven og Uglen Anders Björkelids første bind i serien om Blodet på dansk. Her møder læseren de to tvillinger Sunia og Wulf, der på baggrund af deres fælles slægthistorie uden videre må tage stilling til den forestående krig, der snart vil hærge deres land. Denne manifesterer sig i form af ”ondvinteren”, en frygtelig kulde, der sætter sig fast i sindet hos menneskene og gør dem kolde, svage og utilnærmelige. Den bliver dermed også et direkte billede på frygten og magtsygen samt den skade den kan gøre, når mennesket handler ud fra egoistiske intentioner. Først her vil verden ligge øde, når hver mand handler for sig selv.

Eddaen som Björkelid også har hentet inspiration fra har, foruden Vølvens spådom og hendes forudsigelse af ragnarok, en klar, gennemgående pointe, der prædiker det samme: egne drifter må vige til side, og man må tjene samfundet og folkets interesser, før man tjener sin egen overbevisning.

Anders Björkelids bøger udkommer løbende på Ulven og Uglens forlag, og bind 1 Ondvinter og bind 2 Ildbærerne forventes udgivet i april. Bind 3 Forbundsbrydersken er allerede udgivet på forlaget.

Dermed er der ikke andet at gøre end blot at vente til det bliver april, og det er jo, som bekendt, heller ikke ikke verdens undergang.

Rigtig god læselyst og tak fordi I læste med.

Kære alle

Så er vi trådt ind i påskeugen og kan nyde godt af det, der følger med af henholdsvis chokoladeæg, hyggestunder hos mormor og hvad den ellers kan trække af påskesnaps og sild ved det danske påskebord.

De færreste kan dog genkalde sig påskens oprindelse, men ved alligevel at den vist nok kan sættes i en eller anden relation til kristendommen. Hvordan var det nu, det var?

Påsken er i kristendommen et synonym med kristus opstandelse. Skærtorsdag spiste Jesu den såkaldte sidste nadver med sine disciple, som han tilmed vaskede, så de blev rene (og skære). Langfredag blev han pint for til sidst at dø på korset og genopstå påskesøndag. Dermed anses påskedag og 2. påskedag som værende festdage og derfor er de helligdage. Først 40 dage senere for Jesu til himmels og blev en dømmende kraft side og side min sin fader gud den almægtige på kristi himmelfarts dag. Det var kun inden da han efter sigende viste sig for menneskene.

 

Et eksempel på kristen fantasy

Fantasylitteraturen har til tider også inkarneret idéen om kristi opstandelse i sine fortællinger. Allermest kendt er nok C.S. Lewis’ bøger om landet Narnia, hvor The Lion, The Witch and the Wardrobe er det mest anerkendte værk i bogserien, der i alt udgør 7 bøger.
Bogen fortæller om de fire børn Lucy, Susan, Peter og Edmund der i krigsårene bor hos en gammel professor, hvor de opdager et mystisk, snefyldt univers for enden af et gammelt garderobeskab i husets øverste etage. Lucy finder med sin barnlige uskyld først frem til det skjulte univers og opnår kontakt med den hedenske figur, faunen hr. Tomnus, der betages af den unge Lucy, som han tiltaler ”Daughter of Eve” og senere hendes brødre ”Sons of Adam”. Den onde heks Jadis har midlertidig beordret alle landets væsner til at indraportere det, hvis de støder på menneskebørn. Det er nemlig blevet spået at menneskebørn vil være årsag til heksens undergang og at de i fællesskab vil overtage hendes trone.

Overfor heksens mørke finder man Aslans lys. Aslan er Narnias sande hersker og lader sig kun se fra tid til anden i skikkelse af en løve. Han skaber i bog 1 The Magican’s Nephew hele verden og landet Narnia og kan her ses som et direkte billede på gud. Han besidder tilmed evnen til at udøve ældgammel trolddomskunst, som han har lært i ”tidernes morgen”, som der står i bogen. Han kan dermed vække de døde til live og heale de sårede med sin ånde. Aslan er også den ultimative kristusskikkelse og ofrer sig for menneskets synder, som det ses, da han lader sig ofre under heksens kniv på stenbordet, så den forræderiske Edmund kan leve. Men den kætteriske heks Jadis kender ikke til den gamle magi og Aslan genopstår dagen efter, stærkere end nogensinde før, hvilket pigerne Susan og Lucy bevidner på lige fod med Jesu kvindelige følgere i biblen. Den djævelske Jadis besejres og de sande tronfølgere kan sætte sig til rette på deres troner. Aslans mission er fuldført, og han forsvinder ud i horisonten.

Der optræder mange andre bibelske referencer i C.S. Lewis’ populære børnebøger, som da Aslans usynlige nærvær skiller vandene og drukner fjenden i Prins Caspian, eller når ”The emperor over the sea” omtales som en mystisk hersker, som det aldrig er lykkes nogen at se, men er en som man alligevel må rette sig efter. Karaktererne møder aldrig denne hersker i bøgerne, men han omtales som Aslans fader og får derfor karakter af guddommelig, nærværende substans, selvom han ikke er til stede rent fysisk.

Dermed bliver C.S. Lewis’ bøger om sagnlandet Narnia af mange betragtet som det første og aller stærkeste bidrag til den kristne fantasylitteratur. Historiens succes bliver forsat ved og man kan i påskeferien opsøge og nyde den på film, som tv-serie, som tegnefilm og naturligvis i god, gammeldags bogform. Man skal blot være opmærksom på, at bøgerne ikke er udgivet i en handlingsmæssig, kronologisk rækkefølge.

Tilbage er der blot at sige:
God påske og rigtig god læselyst til jer alle. Vi håber I opdager magien i det uventede, og måske endda i garderobeskabet. Rigtig god fornøjelse.