En af de ting, jeg elsker mest ved fantasylitteratur, er læserens mulighed for at leve sig ind i en magisk verden, der på alle mulige måder kan være vildere end den vi er vant til. To gode eksempler på dette er J.R.R. Tolkiens Arda eller J.K. Rowlings Harry Potter-univers, men det er ikke disse verdener som ugens blogindlæg skal handle om, da de fleste af os allerede kender dem ret godt. I stedet skal det handle om nogle bøger, der ikke er lige så kendte, men som efter min mening stadig byder på nogle rigtig kreative verdener.

Mørkets søn
Mørkets søn er en fantasyromance, der er skrevet af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl, og fortællingen handler overordnet om mødet mellem to folk, som i meget lang tid har været adskilt fra hinanden. Mørkets folk foretrækker natten, og de lever i underjordiske huler uden særlig meget lys. Folket lærer fra barnsben at se og navigere i mørket, men lyset brænder til gengæld i deres øjne, hvis de imod al forventning skulle bevæge sig ud af hulerne, mens solen stadig er oppe.

Mørkets søn er første bog i en trilogi, og den blev udgivet af Ulven og Uglen i 2015.

Lysets folk foretrækker derimod dagen og overfladen, og de lever i harmoni med solen og naturen, men er til gengæld meget bange for mørket. Det er lederen af lysets folk, Ragn, som får solen til at stå op og ned hver dag, og han har indgået en pagt med lederen af mørkets folk, Tolvar, om at de to folk skal holde sig fra hinanden. Sådan går det selvfølgelig ikke, og det er spændende at læse om mødet mellem lysets datter, Celina, og mørkets søn, Destan, og hvordan de hver især reagerer på hinandens skikke.

Det, jeg særligt godt kan lide ved den fantasyverden, vi finder i Mørkets søn, er den måde, som de to folk har indrettet sig på, nemlig under og over jorden, i mørke og i lys. Det er desuden sjovt at høre om de anderledes væsner, vi møder i historien, f.eks. kumianen Ramos, der minder lidt om en sort panter, men er meget større, eller den hestelignende dryl, som ernærer sig på menneskers frygt. Jeg synes også, at det er rimelig sejt, at det er menneskene selv, der styrer solen i denne verden, og at de bruger den som et led i deres konflikter.

Inkarnation
Selvom Pernille Stenbys psykologiske fantasyfortælling Inkarnation først udkommer til august, har jeg allerede haft glæden af at læse bogen. Historien foregår på noget, der hedder Roevel Akademi, hvilket er en skole for unge mennesker med ”sansen”. I en verden, der minder lidt om vores egen, kan nogle børn nemlig bevæge ting uden at røre dem, og nogle kan også læse tanker. Kastellet, som er den regering, der hersker i Inkarnation, har forsøgt at få kontrol over folk med sansen ved at placere dem i skoler, hvor kontrollører kan holde øje med dem.

Inkarnation er en psykologisk fantasyfortælling med LGBTQ-elementer, som udkommer hos Ulven og Uglen i august 2018.

Udover betvingere (folk, der er født med sansen) og kontrollører, er der to andre typer af elever på skolen: skelsættere, som er nødt til at dræne betvingeres sans for at overleve, og omstillere, som bliver tilført Kastellets egen version af sansen gennem kanyler med et stof, der kaldes ”smelteglas”. Disse to typer af elever er lidt mere problematiske end de andre, da skelsættere ved et uheld kan komme til at dræbe betvingere, når de dræner dem, mens bivirkningen af omstillernes behandling kan være ekstra øjne og en livstruende afhængighed af smelteglas.

Som I kan forstå, er det en rimelig dyster verden, vi har med at gøre i Inkarnation, især fordi det ikke er for at beskytte eleverne, at de befinder sig på Roevel Akademi, men snarere fordi Kastellet gerne vil styre og udnytte dem. Og som et led i denne kontrol skal betvingere f.eks. også have en levende skjoldkrebs skåret ind i deres hud, hvilket er ret syret! Det er derudover en meget mystisk verden, vi møder i Inkarnation, da man selv efter bogens afslutning har mange spørgsmål til bl.a. Kastellets styre og elevernes kræfter. Men heldigvis kommer der flere bøger i serien, hvor verdenen bliver foldet endnu mere ud.

A Face like Glass
Fantasyfortællingen A Face Like Glass er skrevet af Frances Hardinge, og den handler om et folk, som bor i en underjordisk by ved navn Caverna. Der er ingen, der må komme ind eller ud af denne by, og den bliver styret af en oldgammel hersker med en dobbelt personlighed. Denne hersker er så bange for forræderi, at han på et tidspunkt delte sig selv op i to, således at et af hans øjne altid er åbne. Han har derfor både et godt og et ondt øje, som skiftes til at lede landet, men øjnene er samtidig i krig med hinanden, hvilket gør det hele ret kaotisk.

A Face Like Glass blev udgivet af Pan Macmillan Children’s i 2012.

Eliten i denne magiske by er dygtige håndværkere, der kan skabe oste i stand til at forudse fremtiden, vine, der kan slette minder, samt parfume, der kan styre tanker. Disse håndværkere kæmper alle sammen om at få mest mulig magt i byen, og løgne og mord er derfor en helt almindelig del af deres dagligdag.

En anden særlig ting ved Caverna er desuden, at ansigtsudtryk ikke er noget, som børnene er født med, men snarere noget, man lærer senere i livet, hvis man kan betale for det. Hovedpersonen i historien hedder Neverfell og er noget særligt, idet hun som den eneste har et ansigt, der viser, hvad hun føler, og hun er derfor hele tiden nødt til at have en maske på, så hun ikke forskrækker folk omkring sig. Ud fra denne beskrivelse er det vist allerede tydeligt, at det er en ret gakket verden, vi møder i A Face Like Glass, og det synes jeg er helt vildt fedt! Her træder man virkelig ind i en verden, som er anderledes end den, vi er vant til.

Det her var mine tre bud på nogle vilde fantasyverdener, og jeg håber, at I også syntes, at de var spændende at høre om. Jeg vil også gerne høre, hvad jeres yndlingsverdener er, så skriv det gerne i en kommentar nedenunder, så vi kan inspirere hinanden.