Udgivet i

“Jeg har altid været meget interesseret i uforklarlige krimimysterier” – Interview med Lene Krog

15. september udkommer første bind i Lene Krogs nye paranormale krimiserie Algizjournalerne. Bogen hedder Sødt og råddent og handler om den paranormale efterforsker Adam Montanari og hans nye lærling Cornelia Holm. Da medlemmer af det bedre wienerske borgerskab får revet deres hjerter ud af besatte slægtninge, vikles Adam og Cornelia ind i jagten på en usædvanlig morder. En morder på hævntogt gennem fremtrædende slægtstræer. I denne anledning har vi stillet Lene Krog nogle spørgsmål, så vores læsere kan lære forfatteren og bogen bedre at kende.

Alle historier er startet et sted, så vi er nysgerrige på hvor Lene Krog har fået sin inspiration til Sødt og råddent:

”Jeg har altid været meget interesseret i uforklarlige krimimysterier og historier om paranormale efterforskere – fx Mulder og Scully, Sam og Dean – og jeg gad rigtig godt skrive en historie om netop det,” fortæller Lene og tilføjer: ”Oprindeligt, da jeg startede på historien, foregik den i vores verden og i nutiden, og Cornelia var en af hovedpersonernes afdøde grandtante, som havde levet det vildeste liv som paranormal efterforsker. Og Adam kunne tidsrejse og dukkede pludselig op på en mark en frostkold morgen ud af et skarpt lys, hvilket en anden hovedperson overværede. Men historien i nutiden endte med at kede mig (har også fuldstændig glemt, hvad den gik ud på), og jeg ville meget hellere vide mere om denne Cornelia og hendes forhold til den mystiske Adam. Så det endte med, at jeg slettede det hele og i stedet gav mig i kast med fortællingen om, hvordan Cornelia kom ind i branchen. Adam kan så ikke længere tidsrejse, men til gengæld har han andre spændende talenter.”

Læs mere “Jeg har altid været meget interesseret i uforklarlige krimimysterier” – Interview med Lene Krog

Udgivet i

”Jeg fatter stadig ikke, hvordan fiktive personer formåede at overtale mig til en anden slutning” – interview med Lene Krog

På søndag udkommer Blåhjerte, der er tredje og sidste bog i Lene Krogs serie ”Pigen fra Månehøjen”.

I ”Pigen fra Månehøjen” møder vi stærke kvinder, hekse, og gudinder og der er masser af mystik, spænding, kærlighed og magi – både den gode og den onde slags. I anledning af udgivelsen har vi interviewet Lene om hendes univers, skriveproces og meget andet.

Læs mere ”Jeg fatter stadig ikke, hvordan fiktive personer formåede at overtale mig til en anden slutning” – interview med Lene Krog

Udgivet i

Fra skurk til heltinde – den moderne heks

Af Clara-Amalie Vorre-Grøntved

Den onde eventyrheks

”Den gamle var imidlertid en ond heks, og slet ikke så rar, som hun lod. Hun havde kun bygget kagehuset for at lokke børn til sig. Når hun havde fået et barn i sin magt, dræbte hun det, kogte det og spiste det, og så var det rigtig en festdag for hende.” (Hans og Grete, Grimm, 1812).

Sådan kender vi eventyrheksen. Heksen med sin spidse hat, flyvende kost, krumme næse, vorter og ikke mindst en hang til at spise små, uskyldige børn. Hun er skurken. Hun er den onde. Det er hende, der bortfører prinsessen, hende, der tryller prinsen om til en frø, hende, der stjæler børn i natten. Hun bor i et pandekagehus langt ude i skoven, i et højt tårn eller i en skummel hytte. Hun er kontrasten til alt det gode. Hun er grim og ond. Læs mere Fra skurk til heltinde – den moderne heks