Udgivet i

Hvad med prinsen? – Om alternative helte og Prince Charming

”Ser man på kønsrollerne i gamle eventyr, har der altid tegnet sig et mønster hvor prinsen, ridderen eller bondeknolden har været den beslutningsdygtige, handlekraftige figur med klare mål for øje.” Sådan skrev vi i et tidligere blogindlæg om kønsroller i fantasy. Når man som kvinde kigger tilbage på de gamle eventyr med et feministisk blik, så kan man få helt ondt i både hovedet og selvtilliden af, at at prinsessen altid skal reddes af prinsen. Det var også grunden til, at vi skrev om stærke kvinder i fantasy for nogle uger siden. Det fik os dog samtidig til at tænke på, at man sjældent overvejer, om prinsen egentlig er tilfreds med sin rolle i eventyret. Man ser ofte den stereotype helt, en ægte Prince Charming, som skal redde verden. Han skal, som sagt i citatet, helst være beslutningsdygtig og handlekraftig, og så skal han også helst se godt ud og selvfølgelig kunne svinge sværdet og redde prinsessen. I denne uges blogindlæg ser vi på nogle mandelige karakterer i fantasygenren, som ikke lever op til overstående standarder – og som netop derfor bliver endnu bedre!
Læs mere Hvad med prinsen? – Om alternative helte og Prince Charming

Udgivet i

Game of Thrones, stærke kvinder og drager der ikke skal dræbes

Her på bloggen har vi tidligere skrevet om, hvordan de klassiske eventyr ofte fremstiller kvinden, som hende der står afventende på sidelinjen og er passivt til rådighed. Hun bliver kidnappet af en drage og skal derefter sidde og vente på, at en stærk mandlig karakter kommer og redder hende. Fantasyromaner bruger ofte mange af de samme elementer som de klassiske eventyr. Det kan være drager, magi og selve det middelalderlige univers. Der er dog blevet udviklet en del på kvindens passive rolle. Det kan man se i en serie som Game of Thrones, som har virkelig mange stærke kvinder i centrale roller. I denne uges blogindlæg vil vi kigge på, hvad der gør karakterer som Arya, Sansa, Cersei og Daenerys stærke. Vi sammenligner dem samtidig med nogle af Ulven og Uglens egne bøger, hvis kvindelige karakterer også er langt fra passive.
Læs mere Game of Thrones, stærke kvinder og drager der ikke skal dræbes

Udgivet i

Politisk fantasy

Er fantasy en seriøs genre, der er i stand til at problematisere samfundsrelevante emner? Eller er fantasy snarere en eskapistisk genre, der ikke har nogen forbindelse til vores hverdag, fordi historierne ofte foregår i en anden verden? Denne diskussion går helt tilbage til fantasygenrens begyndelse, og den er stadig aktuel i dag. Hos Ulven og Uglen mener vi selvfølgelig, at fantasy godt kan være lige så politisk som alle mulige andre genrer – den er det bare på sin egen måde. Dette blogindlæg skal netop handle om nogle af de mange fantasyværker, der får os til at stille spørgsmålstegn ved indretningen af vores eget samfund.

Læs mere Politisk fantasy