Vores hukommelse er ikke perfekt. Langt fra. De fleste kender nok situationen, hvor man ikke kan huske, hvor man lagde sine nøgler, eller hvad det var, man spiste i går. Men man husker de vigtige ting. Man husker hvem ens familie og venner er, man husker sin barndom og de mest betydningsfulde dage af ens liv. Det er ens baggrundshistorie. I bøger har karaktererne oftest også en baggrundshistorie, som man som læser møder mere eller mindre direkte. Det kan være gennem forskellige kommentarer til andre karakterer eller blot gennem den måde, som karaktererne opfører sig på. Andre gange får man direkte flashbacks, som viser os en del af karakterens forhistorie. De er med til at give karaktererne dybde og forklare deres handlinger, præcis ligesom det gælder for os virkelige mennesker i den virkelige verden. Spørgsmålet er, hvad der så sker, hvis karakteren ikke har en hukommelse. Hvis hele deres baggrundshistorie mangler, hvordan skal man så forholde sig til dem som læser? – og måske endnu vigtigere: Hvordan skal karateren så forholde sig til sig selv? I denne uges blogindlæg vil vi se på, hvordan hukommelse og især hukommelsestab spiller ind i nogle af vores bøger på forlaget, såvel som i andre fantasyfortællinger.
Læs mere Hukommelsestab og den mistede identitet
Tag: Inkarnation
Kort og illustrationer – fantasybogens ekstraudstyr
Ugens blogindlæg bliver en nørdet affære med masser af billeder. Vi skal nemlig kigge på illustrationer i fantasybøger. Når man åbner en fantasybog, åbner man ofte en dør ind til et andet univers. Et univers fyldt med fantastiske væsner, uudforskede verdener og masser af magi. Alt dette er blevet skabt af en forfatters fantasi og bliver gennem fortællingen delt med deres læsere – men det kan også udbygges gennem brugen af forskellige illustrationer. Den mest normale illustration i en fantasybog er kortet, som viser, hvordan verdenen er sat sammen, men der kan også være andre illustrationer. Disse kan give et indblik i et univers, som ofte indeholder helt unikke elementer og dermed kan de få magien, verdenen, handlingen eller endda karakterne til at stå tydeligere frem. Hverken kort eller andre illustrationer er egentlig nødvendige for romanen, men vi synes, at det giver noget næsten magisk til bogens stemning, og det passer jo ganske godt til fantasygenren. I denne uges blogindlæg vil vi derfor kigge på illustrationerne fra nogle forskellige fantasyværker – og selvfølgelig også på nogle af vores egne bøger.
Læs mere Kort og illustrationer – fantasybogens ekstraudstyr
Fantasybogens indpakning
I denne uges blogindlæg ser vi på, hvordan fantasybogen bliver til rent grafisk. Det kommer altså til at handle om, hvordan bogen ”pakkes ind”, og hvordan vi prøver at få omslaget til at fange læserens interesse og spejle bogens indhold. Nogle af vores overvejelser gælder for alle slags bøger, mens andre er særlige for fantasyromaner. Helt grundlæggende kan man sige, at der sikkert er ligeså mange tilgange til det grafiske, som der er forlag – men her får du vores tanker og nogle eksempler fra nogle af forlagets egne bøger.
Læs mere Fantasybogens indpakning