Her på bloggen har vi tidligere skrevet om, hvordan de klassiske eventyr ofte fremstiller kvinden, som hende der står afventende på sidelinjen og er passivt til rådighed. Hun bliver kidnappet af en drage og skal derefter sidde og vente på, at en stærk mandlig karakter kommer og redder hende. Fantasyromaner bruger ofte mange af de samme elementer som de klassiske eventyr. Det kan være drager, magi og selve det middelalderlige univers. Der er dog blevet udviklet en del på kvindens passive rolle. Det kan man se i en serie som Game of Thrones, som har virkelig mange stærke kvinder i centrale roller. I denne uges blogindlæg vil vi kigge på, hvad der gør karakterer som Arya, Sansa, Cersei og Daenerys stærke. Vi sammenligner dem samtidig med nogle af Ulven og Uglens egne bøger, hvis kvindelige karakterer også er langt fra passive.
Læs mere Game of Thrones, stærke kvinder og drager der ikke skal dræbes
Tag: Game of Thrones
Fra bog til tv-serie: Hvad har vi at glæde os til?
I kølvandet på Game of Thrones’ tv-succes, er der fulgt en kæmpe interesse for at bringe fantasylitteraturen til den lille skærm. Tv-serieformen har længe haft ry for at være mindre prestigefyldt end filmen, men det er der blevet ændret på de seneste år, og serieformatet er nu i høj grad blevet en eftertragtet form. Med så mange timer til rådighed, kan det lade sig gøre at udfolde et univers på helt anden vis, end en to timers film kan gøre – og fantasygenren har fået lov at leve et rigt liv gennem denne fortælleform.
Moderne tricksterfigurer i fantasylitteraturen
Tricksteren er en universel figur, som dukker op i myter fra hele verden. Vi kender f.eks. alle den nordiske gud Loke eller den græske gud Hermes, som begge bruger list til at snyde deres medguder. Sådanne mytiske tricksterfigurer har inspireret mange karakterer inden for fantasylitteraturen. Denne uges blogindlæg skal netop handle om, hvem den klassiske trickster er, og hvordan nogle af dennes træk går igen blandt moderne fantasykarakterer.