Her på forlaget kan vi ikke brokke os over foråret. Der har været en del blæst, regn og gråvejr. Det er lige vejr til at sidde indenfor og læse en god bog! Og dog… Når vejret er godt, så kan man jo sidde udenfor og læse en god bog. Hmm… Faktisk er alt vejr godt bogvejr, så lad os alligevel håbe på lidt sol i løbet af sommeren! I denne årstidsblog vil vi fortælle lidt om, hvad vi har foretaget os på forlaget de sidste tre måneder, og hvad de næste tre kommer til at byde på. Foråret har budt på to messer og en del rejser rundt i landet med The Fantasy Fellowship. I løbet af sommeren har vi planlagt to nye udgivelser og en række tilbud på shoppen, så der kan komme nogle gode bøger hjem til ferielæsningen.
Læs mere Årstidsblog: Sommertid er læsetid
Tag: Fastaval
Bordrollespil for forfattere og fantasynørder
Skrevet af Christina E. Ebbesen
I påsken er der Fastaval i Hobro! Fastaval er Danmarks største rollespils- og brætspilskongress og Ulven og Uglen har en stand der. Det kunne være så hyggeligt, hvis der var nogle af jer, som kom forbi til en snak om fantasybøger midt i rolle- og brætspilsuniverset. Messen åbnede i går, onsdag d. 17. april, og slutter på mandag, d. 22. april. Hvis du er i tvivl om, hvad fantasybøger har med bordrollespil at gøre, så læs Christina E. Ebbesens forklaring i dagens blogindlæg. Christina har skrevet Sumpbaronens rejse, og her fortæller hun om, hvor meget man kan få ud af bordrollespil som forfatter (og generel fantasynørd).
Læs mere Bordrollespil for forfattere og fantasynørder
Årstidsblog: Der er forår i luften
Så er det ved at være forår – og vi har allerede kunnet mærke lidt varme i luften. Her hos Ulven og Uglen har det været en travl vinter med hele tre nye udgivelser. Foråret byder på udgivelsen af antologien Ind i det ukendte, et par nørd-arrangementer og en snak om kønsidentitet. Dette blogindlæg kommer til at handle om, hvad der er sket på forlaget hen over vinteren, og hvordan vores planer for foråret ser ud.
Læs mere Årstidsblog: Der er forår i luften