Fantasyfortællinger bliver læst over hele verden, men hvordan forstås fantasybegrebet i forskellige kulturer? Er det en generel betegnelse, eller kræver det bestemte karakteristika af et værk? Hvordan forholder genren sig til den magiske realisme som bl.a. findes hos sydamerikanske Gabriel Garcia Márquez og Isabelle Allende, og hvordan ser afrikansk fantasy ud? De næste uger vil bloggen fra forskellige vinkler se på fantasygenren ud fra forskellige vinkler som geografi og historie, og vi begynder herhjemme – i Norden.

Eventyr og magi har en lang historie i Norden. Det fantastiske har optrådt gennem tiden i dansk kunst og kultur, lige fra Eddaen med Vølvens spådom til H.C. Andersens eventyr. I Danmark har vi også en del moderne fantasyforfattere vi kan være stolte af – i flæng kan nævnes Lene Kaaberbøl, Josefine Ottesen, Lars-Henrik Olsen, Kenneth Bøgh Andersen og Dennis Jürgensen for nu at nævne nogle af de mest kendte.

Lars-Henrik Olsens serie om Erik Menneskesøn (1986-2006) inddrager i høj grad den nordiske mytologi. Bøgerne er fyldt med genfortællinger af de nordiske myter, samtidigt med at hovedpersonen Erik bevæger sig gennem Asgård og derved selv oplever myternes persongalleri på nærmeste hold. Erik hentes i den første bog til Asgård for at bringe Iduns æbler tilbage fra jætterne – æblerne er nemlig med til at holde guderne unge. Jætter optræder også i norske Siri Pettersons serie Ravneringene (2013-2015), hvor Petterson vender den klassiske fantasyfortælling på hovedet, og lader hovedpersonen skille sig ud ved ikke at have de samme evner som alle omkring hende. Den 15-årige Hirka vokser op som jætte, men det viser sig at hun måske er noget andet – måske er et menneske. Petterson bytter om på mytologi og virkelighed, så det er vores kendte verden der optræder som en myte.

Af svenske fantasyfortællinger kan nævnes Anders Björkelids Fortællingen om blodet (2009-2014), hvor den nordiske natur og ældre kultur spiller en stor rolle. I et interview fortalte Björkelid hvordan han var blevet inspireret af det nordiske:

”Jeg elsker svenske og nordiske landsbyhistorier, som man dengang underholdt sig med omkring lejrbålet. I Fortællingen om Blodet ville jeg skabe en verden med lignende, gamle fortællinger, men hvor også virkeligheden bag dem blev taget alvorligt og medvirkede til personernes og plottets fremgang. På den måde forsøgte jeg at tildele fortællingerne et dybere, mere religiøst og episk-mytisk antræk ved at lade dem optræde på deres egne præmisser i stedet for at gøre dem til mytologier der forudbestemte universet.” Björkelids inspiration skinner tydeligt igennem, og serien er præget af det svenske landskab med dets snedækkede fjelde, høje grantræer og fossende elve.

“Ah! My Goddess” af Kousuke Fujishima

Det er dog ikke kun nordiske forfattere som interesserer sig for nordisk mytologi. Neil Gaiman har også kastet sig over den og udforsker tematikken i en samling af genfortællinger Norse Mythology(2017), og Rick Riordan, som er mest kendt for Percy Jackson-serien (2005-), har også netop kastet sig over nordisk mytologi. Percy Jackson handler om en dreng som finder ud af at han er Poseidons søn, og det koncept fortsætter Riordan i Magnus Chase-bøgerne (2015-), hvor den amerikanske dreng Magnus finder ud af at han er søn af guden Frey. Den nordiske mytologi optræder også i andre medier. Blandt andet har danske Peter Madsens tegneserie Valhalla (1979-2009) bevaret sin popularitet, og tegneserieselskabet Marvel lader Thor og Loki være superhelte/-skurke. Nordisk mytologi indgår også i den canadiske tv-serie Vikings skildring af vikingetiden, og i den japanske manga- og animeserie ”Ah! My Goddess” (1993), som handler om nornerne, de nordiske skæbnegudinder.

Vi forventer at se mange flere spændende fortolkninger af den nordiske mytologi i fremtiden. Kender du nogen som vi har overset her?