Ugens blogindlæg bliver en nørdet affære med masser af billeder. Vi skal nemlig kigge på illustrationer i fantasybøger. Når man åbner en fantasybog, åbner man ofte en dør ind til et andet univers. Et univers fyldt med fantastiske væsner, uudforskede verdener og masser af magi. Alt dette er blevet skabt af en forfatters fantasi og bliver gennem fortællingen delt med deres læsere – men det kan også udbygges gennem brugen af forskellige illustrationer. Den mest normale illustration i en fantasybog er kortet, som viser, hvordan verdenen er sat sammen, men der kan også være andre illustrationer. Disse kan give et indblik i et univers, som ofte indeholder helt unikke elementer og dermed kan de få magien, verdenen, handlingen eller endda karakterne til at stå tydeligere frem. Hverken kort eller andre illustrationer er egentlig nødvendige for romanen, men vi synes, at det giver noget næsten magisk til bogens stemning, og det passer jo ganske godt til fantasygenren. I denne uges blogindlæg vil vi derfor kigge på illustrationerne fra nogle forskellige fantasyværker – og selvfølgelig også på nogle af vores egne bøger.

Et blik på handlingen

Alice’s Adventures in Wonderland fra forlaget Barnes & Noble

En af de klassisk ting man kan vise gennem illustrationer er romanens handling. Det kan man se i denne udgave af Alice i Eventyrland, hvor de virkelig fine illustrationer er spredt rundt i hele fortællingen. Illustrationerne er med til at give læseren et vindue ind til handlingen og i en fortælling som Alice i Eventyrland, som måske er mere nonsenslitteratur end fantasy, kan det for læseren være rart at have en illustration at holde fast i, når historien udfolder alle sine skønne mærkeligheder.

Ved udgivelsen af Fortællingen om blodet overtog vi illustrationerne fra det svenske forlag, som oprindeligt udgav bogen. Tegningerne, som alle er på kanten af bogens sider, er lavet af forfatteren selv og kan umiddelbart virke meget abstrakte – det er dog netop det, som gør dem så gode! Når man begynder at læse bøgerne, så afslører tegningerne nemlig efterhånden deres mening, og man kan lægge mærke til den historie de fortæller. Det giver en helt speciel stemning til fortællingen, at man på denne måde kan gå på opdagelse i illustrationerne sideløbende med sin læsning.

Kort
En anden måde, hvorpå man kan give et indblik i bogens handling, er gennem kort. Kort er nok den illustration, som man forbinder mest med fantasy. Når læseren slår op og ser dette, som noget af det første i bogen, får de et lille glimt af den rejse, som forfatteren nu vil tage dem ud på. De får samtidig et hjælpeværktøj, som giver et overblik over byer, lande eller hele planeter, og som gør det nemmere at forstå bogens ukendte verden og se for sig, hvor karakterne rejser hen.

Når man slår op på kortet til Mørkets søn-serien, bliver det da også hurtigt tydeligt, selv uden at vide noget andet om bogen, at der er noget specielt ved fortællingen. Kortet viser nemlig, at byerne flere steder nærmest ligger oveni hinanden. Det skyldes, at i landet Sikania bor mørkets folk under jorden, mens lysets folk lever over jorden. Det betyder, at en af lysets byer og en af mørkets byer kan ligge stort set ovenpå hinanden uden dog nogensinde at komme i kontakt med hinanden. For at vise dette lavede illustratoren, Bjarne Sinkjær, to forskellige slags ikoner, som viser henholdsvis mørkets og lysets byer. (Hvis du synes det lyder spændende, kan vi anbefale et tidligere blogindlæg om, hvad den slags adskillelse og grænser gør ved mennesker).

De magiske væsner
En anden vigtig ting, som fantasyuniverser ofte indeholder, er magiske væsner. Da Brandon Sanderson skrev En konges vej, hyrede det amerikanske forlag ikke bare én men hele tre illustratorer. Det skyldtes blandt andet, at mange af væsnerne i romanen er så særprægede, at de kunne være svære at forestille sig. Vi fik lov til at bruge de samme illustrationer i den danske oversættelse og efter vores mening, giver de flotte og detaljerede tegninger virkelig noget til det episke fantasyunivers.

Fantastic Beasts and Where to Find Them fra forlaget Scholastic Inc.

Det, at forestille sig væsener, var måske også en af grundende til, at J.K. Rowling lavede opslagsværket Fantastiske skabninger og hvor de findes. En undervisningsbog som optrådte i Harry Potter-serien, men som læseren pludselig selv kunne få fingrene i – og som senere selvfølgelig er blevet til et stort filmprojekt med bogens fiktive forfatter, Newt Scamander, som hovedperson.

Tegningerne i Mr. Scamanders opslagsværk er tydeligvis en del simplere end dem fra En konges vej, men pointen med dem er heller ikke helt den samme – i den ene bog ønsker man at skabe en episk og storslået stemning, mens man i den anden ønsker at give læseren en følelse af, at deres primære mål er at være informative overfor de elever på Hogwarts, der læser om væsnerne. Begge illustrationer er altså tydelige stemningsskaber blot på hver deres måde.

Et blik ind i karaktererne
I En konges vej er der også andre skitser, som ikke nødvendigvis forestiller væsner. De skal derimod forestille at være uddrag fra den ene hovedperson, Shallans, skitsebog. Det giver rigtig meget til både universet og karakteren, at man kan sidde med deres tegninger.

Det samme er også gældende i Pernille L. Stenbys roman Inkarnation, som hun selv har illustreret. I denne bog er det sted, som normalt er reserveret til kort, blevet erstattet af en side fra den ene hovedperson, Axtens, skitsebog. Tegningen kan umiddelbart virke lidt rodet, men den er faktisk nøje sammensat af forskellige elementer, som kan være nyttige for læseren undervejs – så selvom man ikke forstår tegningen ved første øjekast, så kommer man til det i løbet af fortællingen. Samtidig fortæller tegningen noget om Axten som person, og hvad der rumsterer i hans hoved. Der er eksempelvis tegnet et uddrag af en toglinje, hvilket, selvom det ikke er et kort, alligevel giver en illustration af nogle af de byer, som nævnes i handlingen. Der er også en skitse af Roevel Akademi, som er den skole, hvorpå handlingen i bogen foregår – her er snackautomaten selvfølgelig tegnet ind, så læseren ved i hvert fald, at dét er vigtigt for Axten.

… og alt det andet
Christina E. Ebbesen var slet ikke til at stoppe i forhold til at lave illustrationer til hendes roman Sumpbaronens rejse. Det kommer sig måske af, som hun tidligere har fortalt om på bloggen, at hun faktisk tænkte på romanen som en tegneserie i starten. Romanen endte da heller ikke med at blive uden illustrationer: Christina har både lavet kort over landet Karbon, som romanen foregår i, og hele planeten Aretz. Hun har også udfoldet sig med illustrationer af det solsystem, som Aretz er en del af, samt en månekalender.

Og det stopper ikke her, for Christina har desuden skrevet en skabelsesberetning til universet, og her har hun illustreret de store bogstaver i begyndelsen af hvert vers, således at de viser noget fra verset. For at toppe det hele af har hun ikke skrevet tak til alle dem, der hjalp hende med romanen, hun har derimod tegnet hver og én af dem.

Christina selv, og hendes roman Sumpbaronens rejse, er på den måde nærmest inkarnationen af al det nørderi, i form af diverse ekstraudstyr, som kan omgive en fantasyroman.

Fire and Blood fra forlaget Harper Collins.

PS. Vi bliver simpelthen nødt til at slutte med et billede fra George R. R. Martins Blood and Fire. Det forestiller jerntronen og teksten ved siden af fortæller os, at fru. Tagaryen går bloddryppende fra tronen efter at have siddet der – så forstår man pludselig slet ikke de vilde kampe om den stol i Game of Thrones.

Hvis I vil have mere grafisk nørderi, så har vi tidligere skrevet om, hvilke tanker der ligger bag en fantasybogs indpakning.