“Shallan holdt vejret. Hun vovede ikke at gøre andet end at blinke og lagre sceneriet i hukommelsen. I et langtrukkent øjeblik skete der intet. Og så hørte Shallan kortvarigt en lyd. En lavmælt summen, som hvis en fjern gruppe stemmer i fællesskab nynnede en enkelt, ren tone. Jasnahs hånd sank ned i klippestykket.
Stenen forsvandt.”

Læs 5. kapitel i En konges vej her: Kætter