I går udkom Bastians løfte der er fjerde og sidste bind i Jacob Kokkedals episke serie Den trofaste bror. Jacob har skrevet en del bøger for børn, og i 2016 blev han nomineret til Niels Klim-prisen i kategorien børnelitteratur med sin science fiction-roman Jordens største helte – Specialklassen 1 (Facet 2015), men Den trofaste bror er bestemt ikke til børn. Bastians løfte og dens tre forgængere indeholder nemlig både vold og overgreb, sex og sjofle viser, men hvad inspirerede Jacob til at fortælle netop denne historie, og hvordan er det at være færdig med et episk eventyr der tog sin begyndelse allerede for ti år siden? Vi har spurgt ham ad.
”Jeg havde længe gået med en scene i hovedet hvor en kriger træder ud på en bro for at møde overmagten. Dette billede var til dels inspireret af en Prins Valiant-tegneserie hvor Valiant tilsvarende forsvarer en bro. Oprindeligt gik jeg i gang med at skrive en form for YA/børneroman, men jeg fandt ud af at det havde jeg bare ikke lyst til. Jeg ville skrive en bog og potentielt en serie om voksne mennesker og mere komplicerede problemstillinger,” fortæller Jacob. ”Da jeg startede på serien i 2010, var der intet herhjemme på dansk der mindede om det jeg ville begå. Det er der nok stadig væk ikke – i hvert fald ikke i den tradition jeg har valgt at udforme serien.”
Anmelderne har sammenlignet Den trofaste bror med forfatterskaber som Abercrombie og Tolkien, og det er ikke tilfældigt for Jacob har bevidst ladet sig inspireret af den episke fantasytradition fra udlandet, og især Steven Erikson er Jacob svært glad for.
”Det sjoveste ved at skrive Den trofaste bror har helt klart været at kunne give liv til sin egen verden og at skrive noget der kan dyste i kvalitet med den linje af internationale forfattere som jeg ser op til,” mener Jacob og fortsætter: ”Her bliver jeg nok lidt ’ujysk’. Men jeg føler egentlig at en stor del af den danske fantasy kan måle sig med den udenlandske i kvalitet.”
Det er vi på forlaget helt enige i, og vi synes også at Jacob har tænkt særligt klogt i forhold til seriens setting som er blevet delt over tre forskellige kontinenter: Første bog, I døden og videre, foregår i kongeriget Sastion som minder om det nordlige Europa, anden bog, Ørkenrose, foregår derimod i ørkenriget Parsien som har mange arabiske træk, og de to sidste bøger, Helerens håb og Bastians løfte, finder sted på kontinentet Dritra-Ristra der er kraftigt inspireret af Indien.
”Jeg føler ofte at forfatterne låser sig selv ved at gøre deres verdener for små,” forklarer Jacob. ”Det er simpelt hen ikke muligt at mønstre hære på mange tusinde mand på hver side i en middelalderverden som man kan ride gennem på et par måneder. Desuden udvider det også muligheden for at give læseren nye inputs og stemningsbeskrivelser. I bog tre og fire var det interessant at sætte en mand med Balts forhistorie i en mandsdomineret overgrebskultur inspireret af noget af det man desværre stadig hører om fra det nordlige Indien og Pakistan/Afghanistan.”
At bøgerne i en grad skulle afspejle virkeligheden og give læseren både stof til eftertanke og noget at spejle sine egne udfordringer i, har hele tiden været vigtigt for Jacob hvilket han allerede i 2016 fortalte om i blogindlægget ”Min forkærlighed for at nedbryde tabuer og for antihelte er uopslidelig”.
Oprindeligt skulle serien om Den trofaste bror kun bestå af tre bøger, men tredje og sidste bog endte med at fylde 674 Word-sider, og Jacob og redaktøren blev derfor enige om at dele den i to. Det gav flere ekstra redigeringsrunder, og tidspresset har ikke været en let følgesvend.
”Processen med deadlines efterfulgt at lang ventetid og så ekstremt pressede deadlines igen har været frygtelig. Til gengæld har jeg ikke tidligere mødt så kompetente redaktører som hos Ulven og Uglen,” fortæller Jacob og tilføjer: ”Jeg tror nok at jeg er en meget usædvanlig forfatter af slagsen, idet jeg som regel følger 90-95 % af redaktørens anbefalinger og rettelser – så længe det ikke går ud over sammenhængen i mine romaner.”
Med hensyn til slutningen på Bastians løfte var det dog ikke så ligetil, og der blev skrevet både til og fra. Derfor er Jacob ekstra spændt på hvordan læserne tager imod den.
Bastians løfte bliver desværre det sidste vi ser til Jacob i et stykke tid, i hvert fald på fantasyfronten.
”Jean-Claude Van Damme har engang sagt om det at lave film at det er som at have tømmermænd uafbrudt i fjorten dage når man lige har afsluttet et filmprojekt. Jeg har det på samme måde – jeg er helt drænet,” siger Jacob og indrømmer at han bl.a. af den grund er i gang med stille og roligt at lukke sit ’forholdsvis anonyme forfatterliv’ ned. ”Både den kunstneriske proces og den efterfølgende redigering i et værk og en serie med flere spor og faktisk en del tilhørende research er simpelt hen for krævende når man også vil passe småbørnsfamilie og fuldtidsjob,” siger han.
Hos Ulven og Uglen er Jacob bestemt ikke anonym, men vi ved hvor hårdt det er at skrive og redigere bøger, og vi tager hatten af for det kæmpe arbejde Jacob har udført med de fire mastodont-bøger der tilsammen udgør over 2.000 bogsider.
Jacob har dog også andre projekter der skal gøres færdige inden han for alvor begynder sin pause. Bl.a. er han i gang med en bog om utilpassede mænd der går til fodbold, og en tredje bog i hans populære novelleserie om folkeskolen.
”Jeg var egentlig gået i gang med en ny fantasyserie, men jeg må sige at lysten ikke er til det lige her og nu,” siger han. Til gengæld bliver Jacob efter eget udsagn ved med ”at spytte bøger ud i serien om superheltebørnene fra Specialklassen.” Den serie får ham nemlig til at grine mens hans skriver, og sådan en glædebringer kan enhver træt forfatter have brug for.
Hos Ulven og Uglen har det været en fornøjelse at arbejde med Jacob og Den trofaste bror, og vi håber at I alle vil tage godt imod Bastians løfte.
Comments are closed.