Den verden, som læseren præsenteres for i en fantasyroman, er ofte meget forskellig fra den verden, som vi lever i til hverdag. Det kan skyldes, at der er tilsat magi til vores verden, som i Harry Potter bøgerne. Det kan også være fordi, forfatteren har opfundet en helt ny verden, som i Ringenes Herre. Det er den sidste slags fortællinger, som vi skal kigge lidt på i dag. Vi skal også se på, hvordan disse fantasyverdener ofte er opdelt af grænser og hvordan disse påvirker verdenen og de mennesker eller væsner, som bor i den.

I fantasyromaner, som foregår i en helt anden verden, finder man ofte et kort i starten af bogen, som viser os den verden, vi som læsere nu skal begive os på eventyr i. Dette kort er ofte opdelt, så man kan se byer og lande – og ikke mindst grænser mellem disse lande. Nogle dele af verden tilhører én slags mennesker/væsner/racer og andre dele af verden tilhører nogle andre. Det at opdele verden i forhold til grænser er noget vi kender fra vores egen verden – men hvad er grænser egentlig? Helt lavpraktisk er de ikke andet end en påstand. Man kan ikke se en grænse i vandet, hvis man sejler fra Danmark til Sverige. Til trods for dette er grænser alligevel en særdeles fysisk ting, der markeres i vores verden af grænseposter, som man skal passere på veje, ved færger og i lufthavne. De har samtidig den funktion, at de adskiller os indenfor grænserne fra dem udenfor grænserne. På denne side af grænsen taler vi dansk, har en dansk regering, som tager beslutninger der gælder indenfor vores grænser, og så har vi en dansk kultur. Sidstnævnte kan især være et flydende begreb, som ofte er underlagt diskussion. Men hvad har kultur med grænser at gøre? – og hvilken indflydelse har grænser egentlig på de mennesker (eller væsner) som bebor (fantasy)landene? Det er det, som vi skal se på i dette indlæg.

I ugens blogindlæg bruger vi eksempler fra Sumpbaronens rejse og Mørkets søn-serien

Grænser og kulturforskelle
I Danmark er vi ikke så forskellig fra de lande, som vi deler grænser med. Vi har nogenlunde samme demokratiske styreform, moralske koder og vores sprog kommer fra samme sprogstamme. Hvis vi hopper over i fantasyverdenen, er det dog ikke altid tilfældet, at man er relativt ens, bare fordi man er naboer. Her får grænser ofte den funktion, at folk opfører sig forskelligt på hver sin side af dem. Det der er okay ét sted, kan være helt forkert på den anden side af grænsen. Det bliver tydeligt i Sumpbaronens rejse, hvor elveren Robin rejser gennem det elverfjendske land Karbon. I dette land lever elvere som slaver for mennesker, og deres lave status vises ved, at deres hår klippes helt kort. Det er samtidig en stor fornærmelse mod elverne, hvis hår symboliserer deres ære og derfor skal være så langt som muligt. Det viser også, hvor stort et offer det er for Robin, at han selv skærer sit hår af i forsøget på at passe ind, så han ikke bliver taget til fange. Hvor elvere lever frit i deres eget land, må de altså underlægge sig nogle helt andre regler, hvis de vil leve i menneskenes land, hvor de behandles som ejendom. Grænser mellem lande kan altså indikere forandring af love og rettigheder.

Christina E. Ebbesen, forfatteren til Sumpbaronens rejse, har selv tegnet kortet over planeten Aretz

Grænser kan også indikere noget langt mindre synligt i form af kulturelle forskelle. Robin kommer fra et sted, hvor man har andre kulturelle normer. Det betyder, at udover at man kan høre på Robins sprog, at han kommer fra et andet land og se på hans spidse ører, at han er elver, så kan man også tyde det ud fra hans væremåde. Som når han ikke kan se, at det skulle være et problem at være homoseksuel. Gavin, hans menneskelige rejsekammerat, finder det omvendt meget vanærende, hvis nogen skulle tro det om ham. Deres forskellige synspunkter bunder i kulturen, hvor menneskene fordømmer homoseksualitet, mens elvere ikke mener, at kærlighed bør defineres ud fra køn.

Uvidenhed og frygt
Mørkets søn-serien foregår i landet Sikania. Landet er ikke opdelt, som vi normalt kender det, idet de to samfund ikke ligger ved siden af hinanden men derimod nærmest ovenpå hinanden. Lysets folk lever på jordens overflade, mens mørkets folk lever under jorden. Der er mange ting, som forhindrer de to folk i at lære hinanden at kende. Lysets folk er vågne om dagen, lever på overfladen og er grundlæggende bange for mørket. Mørkets folk er vågne om natten, lever i store underjordiske byer og har for de fleste vedkommende aldrig set solen. Når de endelig ser den, giver den dem store smerter i øjnene, indtil de efter lang tids træning kan begynde at se noget. Det betyder, at selvom de to folk lever tæt op ad hinanden, så kender de kun meget lidt til hinanden.

I romanerne ser man, hvordan de to folk gennem generationer har udviklet en større og større modstand mod hinanden. Noget af den modstand bygger alene på fordomme, rygter og ammestuehistorier. Det, at de to folk reelt set ikke har mødt hinanden, gør på en eller anden måde, at de frygter hinanden endnu mere. Uvidenheden i sig selv skaber frygt og modstand, mere end det egentlig er de andre personer. Det viser sig da også, at de to folk ikke er så forskellige endda. Da prins Destan fra mørkets folk og prinsesse Celina fra lysets folk lærer hinanden at kende, finder de ud af, at folkene i de to lande måske slet ikke er så forskellige.

Effekten af grænser
Vi siger tit her på forlaget, at fantasy sagtens kan behandle problemer i vores verden, selvom den foregår i en helt anden. Selvom det i Sumpbaronens rejse er en elver, som argumenterer for, at kærlighed ikke har køn, så er argumentet ikke mindre aktuelt af den grund. Det er ikke en diskussion, som har grund i fysiske grænser i vores verden, men i Aretz, hvor historien foregår, bliver det et spørgsmål om kulturelle forskelle mellem to forskellige lande og det stiller rammerne for diskussionen. Man kan altså bruge fysiske grænser i romaner til at sige noget om mentale grænser i vores verden. Det samme gælder, når en prins og prinsesse i Sikania indser, at det ukendte ikke er så farligt. Selvom det ikke foregår i vores verden, er det stadig et budskab, som er værd at tage med sig. Grænser kan være med til at skabe en frygt, for det vi ikke kender. Fysiske grænser kan være med til at opbygge mentale grænser mellem mennesker, som gør, at vi bliver mere bange for hinanden.

Synes du, at det var interessant at læse om grænser i forhold til fantasy? Vi har tidligere skrevet om grænsen mellem en fantasyverden og den virkelige verden. Det er den slags grænser man oplever i eksempelvis Harry Potter og i Narnia-bøgerne.