Ulven og Uglen har interviewet Jeppe Brixvold, som i tre år har været rektor for Forfatterskolen i København, og som derudover selv er forfatter til bl.a. romanen Forbrydelse og fremgang, der indeholder elementer af fantasy. Jeppe fortæller os først og fremmest, hvordan han mener, at Forfatterskolens forhold til de fantastiske genrer har udviklet sig gennem tiden.

Jeppe Brixvold er rektor på Forfatterskolen.

”Det er i de senere år blevet mere almindeligt for vores elever (og senere dimittender fra skolen) at inkludere fantastiske eller sf-elementer i deres prosa,” fortæller Jeppe. “Eksempler i bogform kunne være Jonas Eika Rasmussen, Ursula Scavenius og Theis Ørntoft. Endnu har ingen dog, så vidt jeg ved, skrevet hele fantastiske værker, men det kan uden tvivl komme. Samtidig er interessen for fantastisk litteratur vokset fx igennem forfatterskaber som Ursula le Guin og (til dels) Haruki Murakami, og vi kan se i elevernes ønsker til undervisningen, at det er begyndt at fylde mere.”

Jeppe forklarer, at kun få elever skriver ren fantastisk litteratur, men at dette til dels hænger sammen med, at rendyrket genrelitteratur generelt er usædvanligt på Forfatterskolen, hvor eleverne typisk forholder sig meget eksperimenterende, når de skriver. Jeppe fortæller dog, at der blandt ansøgerne til Forfatterskolen kan ses en lille stigning i valget af fantasy som genre, men at det stadig ikke er mere end ca. 5-8 % af de samlede ansøgere i et givent år, der vælger at skrive fantasy.

Men hvorfor er det så få? I en artikel hos Politiken fra 2017 skrev Jeppe, at niveauet for diskussionen af bl.a. fantasy generelt er for lavt i de danske medier, og vi spørger ham, hvorfor det er sådan:

”Det kræver vist nok specialkundskab for alvor at diskutere fantasy på et sagligt grundlag. Vi mangler simpelthen uddannede litterater fra dansk eller litteraturvidenskab, som kunne diskutere genrens muligheder. Den realistiske konvention fra omkring 1890’erne er stadig meget grundlæggende i den danske og skandinaviske litteraturopfattelse, ikke mindst på universitetet. Så selv om publikum uden tvivl har interessen, tror jeg simpelthen, at medierne mangler kompetente folk til at tale om det. Her må også være en opgave for fantasyforfattere: at blive bedre til at reflektere over deres kunst og forklare om den uden for deres egen fagkreds,” siger han.

I den førnævnte artikel fortæller Jeppe også, at det er ærgerligt, at fantasy er en underbelyst genre, og han forklarer os, hvad han helt præcist mener, at fantasy kan, og som andre genrer ikke kan.

”Fantasy, brugt optimalt, må have mulighed for den frihed, personlighed og vildskab i forestillingen inden for prosafortællingen, som vi ellers oftere ser i poesi. Fantasy kunne være at skrive fortælling poetisk skabende i stedet for registrerende i forhold til den kendte verden. Fantasy må bl.a. rumme muligheden for helt at droppe det historiske, filosofiske og moralske grundlag for vores verden og lave sit eget i stedet,” fortæller han og fortsætter:

”Man må dog samtidig sige, at denne mulighed sjældent udnyttes. Når vi indtil nu ikke har optaget 100 % fantastiske forfattere på skolen, er det mest, fordi de hidtidige ansøgere har været for traditionsbundne og regelrette inden for fantasygenrens egne æstetiske og moralske konventioner. Fx hældningen mod saga- eller middelalderuniverser (à la Tolkien), hældningen mod unge hovedpersoners initieringshistorier (à la Harry Potter) eller hældningen mod meget sort/hvide moralske problemstillinger. Hvorfor skal det altid være sådan? Hvorfor ikke prøve noget helt andet? Man trænger for mig at se til nye, personlige måder at skrive fantasy på. I år har jeg dog set eksempler på fx økologisk fantasy og feministisk præget fantasy (med tilhørende alternative verdenshistorier og universer), som var gode forsøg i den retning.”

Det synes vi her på forlaget lyder rigtig spændende, og vi glæder os til at læse (og udgive) en masse eksperimenterende fantasy!