Jeg hedder Michala og er, hvad man kunne kalde et ’hjemvendt barn’, når det kommer til fantasygenren. Jeg har en stor passion for litteratur generelt, fordi den altid siger noget om den verden, den er blevet til i. Det gælder også fantasy, mener jeg, selvom fantasy som oftest skildrer en verden, der er meget forskellig fra vores egen.

Fantasy er en af tidens helt store genrer, både indenfor litteraturen men også indenfor film- og tv-serier. Jeg tror, der er rigtigt mange grunde til, at det er sådan. I denne uge skal vi se nærmere på fantasys relevans for vor tid ud fra et ondskabs- og moralbegreb.

Adam og Eva, 1526, Lucas Cranach

I den kristne mytologi tog Eva en bid af æblet og herfra ”brød helvede løs” – mennesket blev et moralsk væsen med evnen til at skelne mellem godt og ondt. Kristen eller ej, så er dette et meget godt billede på, hvad der adskiller mennesket fra det instinktdrevne dyr: Vi handler altid med visheden om, at det vi gør er forkert/rigtigt/egoistisk/fejt/etc.

Men det burde være en hjælp, ikke? Når man ved hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, kan man jo bare handle godt, kan man ikke?

Vi behøver bare skimme dagens avisoverskrifter for at vide, at det ikke er helt så simpelt, hverken på den store nationale skala eller på den lille menneske-til-menneske-skala.

Hvorfor ikke? Hvorfor kan vi ikke alle sammen bare gøre det gode og leve i fred og fordragelighed med hinanden? Det burde være så simpelt.

Svaret kan diskuteres i en evighed, og der er mange aspekter af det, mange flere end jeg kan komme ind på her, men jeg synes det kunne være interessant at se på modsætningsparrene ’godt og ondt’ og ’godt og slet’, som Nietzsche beskriver i Moralens oprindelse. Og det er her vi vil tage vores udgangspunkt.

Friedrich Nietzsche (1844-1900)

For det før-moralske menneske er ’det gode’ det at være fysisk stærk (man kunne kalde det for det naturligt gode), og ’det slette’ er så naturligvis det fysisk svage. I dette par er ’det slette’ et naturligt offer for ’det gode’. Det gode elsker det slette, som en jæger elsker en hare – det er det slette der sikrer det godes overlevelse. Det slette derimod hader det gode – naturligvis! De naturligt gode forpester de naturligt slettes tilværelse. Det er i dette spil, at moralen og det onde opstår. For ’de slette’ er de naturligt gode i virkeligheden de onde, moralsk onde – i hvert fald i den udstrækning de udnytter deres overlegenhed på ’de slettes’ bekostning. Omvendt bliver de slette i den moralske sammenhæng de nye ’gode’, dem der ikke ødelægger andres tilværelse for egen vindings skyld (måske mest af alt fordi de ikke kan?).

Spændingen mellem de to tilgange er tydelig nok. Med den første bid af æblet og menneskets moralske bevidsthed har vi fået indsat en tilbøjelighed til at dømme os selv og andre i en verden, hvor fysisk formåen, i hvert fald i udgangspunktet, er et must for overlevelsen. Men hvorfor skal ’den naturligt gode’ lade sig bremse at et diffust moralbegreb? Hvis jeg er stærkere end min nabo, hvorfor skal en skør regel, der kun er lavet for at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, så afholde mig fra at tage hans ting?

Vi behøver bare se Eddards Stark fra Game of Thrones og hans fejlslagne forsøg på at handle, som moralen byder, eller på alles krig mod alle i The Walking Dead for at forstå, hvor privilegerede vi er at bo i et samfund med institutioner, der holder hånden over os alle sammen – så godt det nu lader sig gøre med modstridende interesser.

Og alligevel drømmer vi os med fantasy ind i verdener, der er markant anderledes end det trygge samfund, vi har bygget op. Verdener der er farlige, og hvor vi ikke har anden beskyttelse end den vi selv (og vores nærmeste, hvis vi har nogen) kan give os. Jeg ville personligt nok være en af de første der røg i en sådan verden.

Hvorfor så denne tiltrækningskraft?

Måske fordi vores højtudviklede samfund har en bagside. ’De slette’ har vundet og sat ’de naturligt gode’ i en spændetrøje – altså i rollen som ’de onde’, eller måske vi skulle kalde dem ’de potentielt onde’. Moralen er blevet institutionaliseret, og så længe jeg ikke gør noget, som loven forbyder mig – loven, der jo er bygget på en idé om moral og om hvordan ’gode’ og ’slette’ kan leve i samme samfund – så har jeg mit på det tørre.

Men samfundet er ikke kommet ondskaben til livs, den er en iboende del af mennesket (både ’de slette’ og ’de gode’), og de fleste af os går nok gennem livet med det mål at klare os bedst muligt – selvfølgelig. Hvis så min nabo er smartere end mig og kan holde sig indenfor de grænser, loven sætter, men stadig kan tromle mig til egen fordel, er han så ond? Hvor går grænsen mellem at være god og ond? Og kan jeg med rette kalde min nabo for ond, for det han gør?

Det onde er blevet diffust, og en mærkat vi selvretfærdigt kan sætte på dem, der går imod vores interesser, men uden at det har anden virkning end som så.

I fantasy får jeg derimod kontrollen tilbage i min egen hånd. Jeg kan gribe et sværd og hugge mine modstandere ned. Det onde bliver igen noget konkret, som jeg har ret til at nedkæmpe, eller forsøge at nedkæmpe, om det så koster mit liv.

I fantasy genvinder vi retten til at nedkæmpe det onde (Omslag til I døden og videre)

Ikke dermed sagt at fantasy gør verden mindre nuanceret, end den er i virkeligheden, men i fantasy har jeg retten til og muligheden for at kæmpe, for det jeg tror på. Og måske det er denne handlekraft, der gør fantasyuniverser så attraktive, i modsætning til den verden vi lever i: en verden hvor vi i fællesskab binder hinanden på hænder og fødder og får afløb for den indestængthed, vi måske brænder inde med, ved engang imellem at skælde ud på kassedamen, fordi apparatet scanner forkert ind, eller på naboen fordi deres kat skider i vores have.

I fantasy bliver vi stillet overfor de vigtige ting: liv og død, had og kærlighed, og de ting vi kæmper for gør hele forskellen.

Giv dit besyv med, og vind en valgfri bog!

Hvad synes du? Har du nogensinde tænkt over det? Skriv en kommentar om, hvad du tror grunden er til, at fantasygenren er blevet så populær. Jeres bud vil blive brugt som grundlag til at diskutere emnet videre på bloggen på et senere tidspunkt.

Du kan svare både her og på facebook. Vi trækker lod blandt alle besvarelser onsdag d. 21. september. Vinderen offentliggøres på facebook.