På Ulven og Uglen udgiver vi dansk fantasy for voksne. I sidste uges blogindlæg var vi inde på, hvad der gør dansk fantasy til noget specielt. I den forbindelse skrev vi, at mange går væk fra at læse dansk fantasy, efterhånden som de bliver ældre, fordi der ikke er nok danske bøger indenfor genren, som henvender sig til voksne. Det prøver Ulven og Uglen at ændre på – men hvad betyder det egentlig at skrive til voksne? Det kigger vi på i denne uges blogindlæg.

Fantasy beskrives ofte som en genre for børn. Det skyldes måske, at man forbinder fantasy med eventyr. Begge genrer kan indeholde ting som magi, hekse, drager, prinser, prinsesser og kongeriger, som ikke er en del af den virkelige verden. Man kan måske sige, at fantasy er eventyr i en langt mere udbygget og nuanceret form. Men faktisk var de gamle folkeeventyr også beregnet på et voksent publikum. Deres kortere og simplere form har mere haft noget at gøre med, at de oprindeligt skulle huskes af den enkelte fortæller og fremføres mundtligt, end at de var for børn.

Store fantasyklassikere som C.S. Lewis’ Narnia-bøger og Phillip Pullmans Det gyldne kompas er blevet læst og elsket af mange børn. Det betyder dog ikke, at de kun kan læses af børn. I Narnia-bøgerne er der et ekstra lag, som består af kristne værdier og bibelhistorier. Det gyldne kompas rejser store filosofiske spørgsmål om Gud, den katolske kirke og syndefaldet. Begge bøger lægger op til en mere voksen læsning og er altså ikke kun for børn.

Hvis hverken eventyr eller de fantasybøger, der traditionelt betragtes som værende for børn, kan siges helt at være for børn, hvad er det så, der gør, at en bog enten er for børn eller voksne? Det er jo ikke fordi, at de bøger, Ulven og Uglen udgiver, umuligt kan læses af børn – et barn, som læser godt, kan jo i princippet læse alle bøger. Det er bare ikke meningen, at de (alle) skal læses af børn. I det følgende kommer vi med nogle eksempler på, hvad der gør, at vores bøger primært er for voksne. Vi taler blandt andet om, hvordan en verden med magi, elvere, hekse og ellefolk ikke kun er for børn – men også er et sted, hvor voksne kan finde sig selv.

Den grå karakter
I serien Den trofaste bror af Jacob Kokkedal møder læseren vandringsmanden Balt. Han drikker sig ofte fra sans og samling i et forsøg på at slippe væk fra minderne om en hård fortid. Der er ikke noget pænt eller charmerende ved Balts drukproblem. Han synger upassende sange, ruller rundt i sit eget opkast og falder i søvn på gaden. Derefter rejser han sig igen og går på jagt efter mere sprut. Han er på mange måder en dybt ødelagt karakter.

Den ærlighed, som karakteren Balt bliver fremvist med, gør ham til en god og spændende karakter – men det gør samtidig, at han ikke er en karakter for børn. Hans sprog er upassende, og indeholder tydelige seksuelle undertoner, og hans opførsel er voldsom. Han er en grå karakter i en grå verden, hvor de gode ikke altid får den happy ending, som de fortjener. Som voksen kan man sætte pris på, hvordan Balt vakler langs en moralsk linje mellem det rigtige og det forkerte – og man kan sætte pris på de etiske spørgsmål, som det rejser.

Det ene bogmærke viser Robins første møde med baronen Gavin, efter Robin er flygtet fra sin forlovede.

Vold og overfald
Noget andet som gør, at Ulven og Uglens bøger primært er for voksne, er vold. Forlaget og forfatterne indsætter ikke vold i fortællingerne, bare fordi det skal være der. Samtidig dækkes det heller ikke til, hvis vi mener, at det har en funktion i historien. I Christina E. Ebbesens novelle Flugten fra ildvæveren og hendes roman Sumpbaronens rejse beskrives elveren Robins forhold til hans forlovede: et voldeligt forhold, som sender Robin på flugt. I begge fortællinger beskrives den fysiske og psykiske vold, som Robin udsættes for.

Vi mener, at selvom det forhold, der beskrives, er mellem elvere og foregår i en anden verden, så kan man stadig trække nogle almengyldige problematikker frem: Robin føler skyld, for den måde forholdet udviklede sig, selvom det var ham, der blev udsat for vold. Han blev længere i forholdet, end han burde, og han lider efterfølgende under de psykiske konsekvenser. For at kunne behandle og diskutere disse problematikker, må man også vise voldelige forhold – og det er bestemt ikke for børn.

Voksne forhold
Vi mener, at det er vigtigt at vise forhold mellem voksne mennesker – og de forhold indeholder ofte sex eller seksuel spænding. Karakterernes forhold til sex siger desuden noget om dem som personer, og derfor er det vigtigt at have med.

Destan, der er hovedperson i Mørkets søn, forelsker sig i Celina, men deres forhold til sex er meget forskellige. Hvor Destan har haft mange forskellige partnere, har Celina holdt sig helt fra seksuelle forhold. I løbet af historien begynder de begge at se anderledes på sex – og på hinanden. I Tågespind-serien møder Karen ellekongen Daniel og forelsker sig mod al fornuft. Her bliver spørgsmålet om sex også et spørgsmål om, hvornår man er parat til at sætte børn i verden, og om man er villig til at risikere at dø i barselssengen. Sex bliver i bøgerne en måde at vise, hvordan forhold og karakterer udvikler sig.

Det er ikke fordi vores bøger flyder over med uhyggelige karakterer, voldsomt sprog, overfald og sex – men vi mener, at for at fantasy skal være relevant for voksne, må man også behandle emner, som voksne selv støder på i deres hverdag. Det, som får mange til at droppe fantasygenren, efterhånden som de bliver ældre, er, at den holder op med at være relevant for dem. Det forsøger vi at lave om på. Vi vil gerne udgive fantasy, som er relevant for voksne – men for at kunne det, må man skrive om svære problemstillinger så direkte og genkendeligt som muligt.