Kategori: Nyheder

De to forfattere Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl debuterede for nylig (juli 2015) med deres fælles roman Mørkets søn hos Ulven og Uglen. Bogen handler om kampen mellem lys og mørke, hvad man er villig til at gøre for kærlighed, og om at gå sin skæbne i møde. Mørkets søn er første bind i en serie på tre, og andet bind forventes at udkomme i juli 2016. I sommerens løb har vi hos Ulven og Uglen sat de to forfattere i stævne for at blive lidt klogere på dem, ideen til bogen og hvordan sådan et forfatterpartnerskab egentlig fungerer i praksis.

Ulven og Uglen: ”Hvordan opstod ideen til bogen Mørkets søn?”
Tina: ”Det var Jeanette der fandt på grundideen om de to folkefærd, ét der levede under jorden i mørket, og ét der levede på jordoverfladen i lyset. Resten af plottet til historien har vi fundet frem til i fællesskab.”
Jeanette nikker og uddyber: ”Ideen var en jeg fik, og det er egentlig en lidt spøjs historie. Al den tid jeg har skrevet, har jeg kun skrevet om en specifik person. Vi snakker altså om RIGTIG mange år hvor jeg bare brugte den samme person som jeg puttede ind i forskellige historier, som en skuespiller i en film. Men en aften efter jeg var gået i seng, lå jeg og spekulerede på om det ikke var på høje tid at prøve noget nyt. Jeg har altid godt kunnet lide de her historier om modsætninger der mødes og drages mod hinanden. Et blik ud på stjernehimlen gennem vinduet var nok. Jeg havde ideen. Det var mørket og lyset der skulle være kraften i den nye historie. Et folk af mørket og et folk af lyset. En ide jeg bestemt aldrig har fortrudt.”

Ulven og Uglen: ”Det her er jo jeres debutroman, men har I skrevet tidligere og gjort jer erfaringer?”
Jeanette: ”Jeg har for 11 år siden lagt nogle tekstbidder ind på et forfatterforum, men det er sådan set det. Skriveriet begyndte dog helt tilbage i 1998 hvor jeg skabte min første karakter som stadig hænger ved mig den dag i dag. I mine teenageår, mens alle andre tog i byen og festede, sad jeg derhjemme og skrev i min lille ”hule”. Først med blyant og papir og senere på computer. Der blev skrevet mange historier som siden er kasseret. I øjeblikket har vi (Tina og jeg) gang i flere historier som alle er fantasy, men de er p.t. lagt i skuffen grundet Mørkets søn.”
Tina: ”Jeg har ikke publiceret noget før, så dette er debut for mig på alle måder. Jeg har dog skrevet flere manuskripter. Jeg har skrevet historier siden jeg var barn, så det er efterhånden blevet til en del manuskripter og korte historier. Mange er siden blevet kasseret, men andre arbejder jeg stadig på.”

Ulven og Uglen: ”Hvordan lærte I hinanden at kende, og hvordan startede jeres parløb med at skrive sammen?”
Jeanette: ”Vi traf hinanden på fyldepennen.dk som er et forum for skriveglade mennesker og forfatterspirer. Vi startede med at betalæse for hinanden indtil jeg fik den fjollede ide at vi skulle tage hver vores hovedpersoner og smække sammen i en historie. Ikke noget seriøst, men det endte med at vi havde skrevet 600 sider. Det var tilbage i 2010, og vi er bare kørt videre derfra.”

Ulven og Uglen: ”Hvordan samarbejdede I om at skrive en bog sammen? Hvordan foregik det i forhold til konkrete opgaver som at skrive, læse korrektur etc.? Havde I nogle regler for hvordan I ville løse uoverensstemmelser? F.eks. holdninger til plottet.”
Jeanette: ”Nu bor vi jo så langt fra hinanden som det overhovedet kan lade sig gøre [henholdsvis Kalundborg og Thisted, red.], så vi kommunikerer over Skype og sommetider chatten på Facebook. Vi er egentlig temmelig enige om mange ting, og er der problemer, snakker vi os let til en løsning.”
Tina tager over og forklarer nærmere: ”Vi bruger IM-services [instant messaging, red.] til stort set al vores kommunikation. Når man er to om at skrive, er det meget vigtigt at man har en god kommunikation, så den ene forfatter ikke trækker i en modsat retning af hvad den anden vil. Nu er vi så heldige at vi stort set altid er enige, og de få gange hvor vi ikke har været helt på samme side, har det drejet sig om små ting som vi er kommet til enighed om efter at have snakket lidt om det. Vi har ingen regler for hvordan uoverensstemmelser skal løses andet end at vi snakker os frem til en løsning, men som med alt andet samarbejde er det vigtigt at man kan gå på kompromis.
Når vi skriver, skiftes vi til at skrive nogle sider ad gangen. Det er lidt ligesom de opgaver de fleste har prøvet i skolen hvor en starter en historie med en sætning, og så skiftes man til at skrive en sætning. Vi bruger bare et noget længere stykke, og plottet er aftalt i fællesskab på forhånd, så historien ikke lige pludselig løber løbsk. Når vi læser korrektur, gør vi det gerne af flere omgange, og vi skiftes til det. Under redigeringen af Mørkets søn fandt vi også på at dele historien op og rette hver sin halvdel. Det var første gang vi prøvede det, og det krævede komplet tillid til sin medforfatter. Det er måske en smule grænseoverskridende, men det er jo gået fint. Selvfølgelig har vi siden vi begyndte redigeringen, byttet halvdel et par gange, så vi hver især har haft en god mulighed for at sætte vores præg på manuskriptet.”

Ulven og Uglen: ”Kan I måske give et lille hint eller en teaser i forhold til næste bog og løfte sløret for noget af handlingen?”
Her er begge forfattere påpasselige – der skulle jo nødigt afsløres for meget af bind 1, men de drister sig dog alligevel til at afsløre lidt.
Tina: ”Det er svært at give en teaser på bog 2 uden at lave en spoiler på bog 1. Men jeg kan sige så meget at Destan [en af hovedpersonerne i bind 1, red.] blandt andet skal slås med forandringer, en truende hungersnød og krig.”
Jeanette nikker samstemmende: ”Der kommer til at ske en hel del. Destan må gennemgå meget i bog 2, og han stilles over for store udfordringer. Han leger lidt med noget forbudt sort magi alt imens hungersnød og krig, som Tina sagde, truer landet.”

Dét skulle vist være mere end rigeligt til at give en blod på tanden for at læse videre – men nu kan vi jo kun snakke for os selv. På forlaget vil vi i hvert fald vente i spænding på fortsættelsen af historien. Læs mere om Mørkets søn på i vores butik.

Interviewet er udarbejdet af Sidsel Vejle Hansen.