Manden, der bliver til en ulv, når fuldmånen lokker, er et velkendt element i både litteratur og populærkultur. Der findes et hav af forskellige historier, og dermed også et bredt spektrum af varulve. I dette blogindlæg vil vi følge i varulvens fodspor og se på et par af dens tilsynekomster.
Lycaon, der flygter fra Zeus efter sin forvandling
Legenden om varulven er flere tusinde år gammel. Allerede i Ovids metamorfoser ses et glimt af noget, der umiskendeligt minder om den varulv, vi kender i dag: Kongen Lycaon bliver forvandlet til en ulv efter at have slået en mand ihjel og fortæret ham. Som ulv kan han ikke længere tale, men står tilbage med en tørst efter blod, som afspejler hans indre ondskab. Men selvom denne historie er mere end 2000 år gammel, fik varulven først sit folkelige gennembrud i senmiddelalderen, hvor jagten på varulve var på højde med heksejagten, særligt i Tyskland og Frankrig. Læs mere I varulvens fodspor
I hjertet af enhver fortælling står der en helt, én læseren går igennem tykt og tyndt med, én hvis styrker og svagheder læseren kender, og ikke mindst én vi håber og tror på vil vende alt det onde på hovedet og skabe en lykkelig slutning. Men det er ikke altid helten formår at vinde, og det er heller ikke altid det er helt klart at en helt er en helt. I denne uge vil vi med udgangspunkt i Tolkiens The Lord of the Rings og George R. R. Martins A Song of Ice and Fire diskutere hvordan fantasyhelten er formet efter det univers denne er skabt i. Læs mere Fantasyhelten
Kønsroller har altid været en interessant del af fantasyfortællingerne og det er emnet aldeles også, når det kommer til aprils udgivelser.
Ser man på kønsrollerne i gamle eventyr, har der altid tegnet sig et mønster hvor prinsen, ridderen eller bondeknolden har været den beslutningsdygtige, handlekraftige figur med klare mål for øje. I de gamle folkeeventyr har han måske ligefrem været ude på en dannelsesrejse og er blevet klogere på sig selv og sin omverden i kraft af sine beslutninger. Imens har prinsessen eller naboens smukke datter med få undtagelser stået afventende på sidelinjen og passivt været til rådighed for sin fars beslutninger, for den mandelige hovedpersons begær eller for rivalens. Anderledes ser det i midlertidig ud i den islandske edda, hvor kvinderne ofte er de snarrådige og kloge, men også besidder evner til at bære nag. Men her skal de passe på, for bliver de for egenrådige kan de blive stemplet som troldkvinder, og så må de som regel lade livet for den mandelige hovedpersons sværd.
Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske Rejse (1741)
Spiller kvinden hovedrollen i andre gamle traditioner som eksempelvis den franske, høviske er hun som regel blot en tom skal der afspejler mandens begær. Senere har Ludvig Holberg med Niels Klim rokket til samfundets forestillinger om kvinder i lederpositioner ved at lade et kvindeligt træ agere dommer i sin fortælling. Fantasylitteratur i dag såsom Phillip Pullmans Det gyldne kompas-triologi og den svenske fantasyserie Fortællingen om blodet piller dog også gevaldigt ved gamle, stereotype opfattelser af kønnene.
Det har måske været svært at overse, at netop Anders Björkelids Fortællingen om blodet udgives på dansk via forlaget i denne måned. Vi glæder os meget til at kunne præsentere jer for første bind i serien der har beholdt den svenske titel Ondvinterog det andet bind der udgives straks herefter og har fået titlen Ildbærerne. Bøgerne er forløberne til Forbundsbrydersken der blev udgivet på Ulven og Uglens forlag i 2014. Lige præcis denne serie er en ud af mange der gør op med de gængse kønsroller, som vi alle har et forhold til i dag.
Svensk forside til Ondvinter (2010) af Anders Björkelid.
Björkelids univers udspiller sig i fjernt, fredeligt eventyrland, hvor freden en dag forstyrres. Landet indtages af en uhyggelig, altopslugende kulde der gør alt og alle uigenkendelige og kolde overfor deres medmennesker. De to tvillinger Sunia og Wulf sætter sig for at opsøge årsagen til kulden og den begyndende krig, efter de har talt med den mystiske Bjergfrue der fortæller dem, at de nedstammer fra den ældgamle slægt Blodet. Sunia lader sig ikke kue af opgaven og bærer med sig et sværd, som hun på mange måder lader tale for sig. Hendes fysiske fremståen og handlekraftige karakter er meget modsat Wulfs forsigtige ydre og prøvende omgang med den verden han lever i. Da det går op for de to tvillinger, at de på et tidspunkt må vælge hvilken vej de vil gå og om de vil følge slægtens ønsker, er de splittede og også her føler de for alvor, hvor forskellige de er.
Om Sunia og Wulf definitivt får sat landet på ret kurs igen må man vente med at finde ud af til fjerde bind i rækken Frostskumring udgives senere på Ulven og Uglens forlag. Allerførst kan man dog glæde sig til den kommende offentliggørelse af Ondvinters flotte forsideillustration, og til at de efterfølgende bøger i serien udkommer på dansk. Vi kan godt love jer, at der er noget at se frem til her i april.
God fornøjelse med læsningen og rigtig glædeligt forår!
