Udgivet i

Uhyggens og fantasiens højtid

Det er blevet den tid på året, hvor supermarkederne bugner med græskar, og hvor butikkerne pynter med spindelvæv i udstillingsvinduerne og sælger uhyggelige kostumer til de mindste. Halloween er lige om hjørnet, og med sig bringer den et mørkt univers af varulve, spøgelser og forskellige monstre. Men er Halloween bare endnu et amerikansk reklamestunt, som Danmark og resten af Europa er faldet for? Eller har dens uhygge rødder i langt ældre traditioner? I denne uges blogindlæg ser vi nærmere på højtidens oprindelse, og hvorfor den er særlig relevant for fantasygenren. Læs mere Uhyggens og fantasiens højtid

Udgivet i

Fantasyhelten

I hjertet af enhver fortælling står der en helt, én læseren går igennem tykt og tyndt med, én hvis styrker og svagheder læseren kender, og ikke mindst én vi håber og tror på vil vende alt det onde på hovedet og skabe en lykkelig slutning. Men det er ikke altid helten formår at vinde, og det er heller ikke altid det er helt klart at en helt er en helt. I denne uge vil vi med udgangspunkt i Tolkiens The Lord of the Rings og George R. R. Martins A Song of Ice and Fire diskutere hvordan fantasyhelten er formet efter det univers denne er skabt i.
Læs mere Fantasyhelten

Udgivet i

Har vi brug for et nyt, fantastisk gennembrud?

For to uger siden fremhævede vi på bloggen fantasygenrens tiltrækningskraft med afsæt i læserkommentarer og ikke mindst Tolkiens essay ”On Fairy-Stories”. Vi påpegede især, at genren via sine fantastiske indvendinger får læseren til at overveje livets store spørgsmål. Fantasy kan, som vores praktikant Michala så fint formulerede det, ”udforske alle mulige og umulige kroge af virkeligheden; det kan give os et nyt syn på verden, give os et fristed; det kan lære os at tænke ad andre baner”(læs hele blogindlægget her). Diskussionen om verdensvendt og samfundsrelevant fantasy havde fyldt vores tanker allerede ugen forinden, hvor forlaget gæstede en folkeskole for at holde et oplæg om fantasygenren og Det moderne gennembrud. Denne uges blogindlæg kommer derfor som en opsamling på vores spændende møde med eleverne, hvor vi drog paralleller mellem det fantastiske element og dansk litteratur i såvel 1800-tallet som i dagens Danmark. Læs mere Har vi brug for et nyt, fantastisk gennembrud?