Overtro

Halloween, eller allehelgensaften, nærmer sig og det er tid til at kigge på historierne bag overtroen, som i disse dage for børn til at klæde sig ud og voksne til at skræmme livet af hinanden.

Hekse, varulve, trolde, elverfolk, åmænd, hovedløse ryttere… Når nætterne bliver lange og skyggerne sorte er det ikke til at sige, hvilken slags dæmoner der lurer i mørket! Så husk trækors, sølvkugler og hvidløg, når du begiver dig ind i de mørke oktober-aftener!

Overtro eller folketro har givet os en rig bestanddel af de overnaturlige væsner vi kender i dag. Hvad der har startet disse historier er ikke til at sige, men man kan formode at der er nogen, der haft behov for at give en forklaring på en oplevelse.

I denne blog kigger vi nærmere på nogle af de væsener som overtroen har formet, og også de bøger vi har hos Ulven og Uglen, som udspringer fra den folkelige overtro. Desuden følger en guide til remedier til at bekæmpe det overnaturlige til slut i indlægget, hvis man nu skulle få brug for det.

Ellefolk

I dansk overtro mente man at ellefolket levede i søer, moser og høje. Ellepigerne lokkede folk ud i natten ved at danse, synge og spille. Der var grund til at frygte ellefolket, som kunne forføre nye brude og unge mænd ud i natten, for måske aldrig at vende hjem igen. Udtrykket ”ellevild” kommer fra at de folk, der blev forført af ellefolket til at danse, blev helt ustyrlige og fortumlede (ellevilde) efterfølgende. Man skulle også passe på, for ellekonerne kunne finde på at stjæle menneskebørn og lægge deres eget “troldebarn” (også kaldet skifting), i stedet for.

I Signe Fahls bogserie Tågespind handler det om ellefolket. Første bog hedder Ellekongen, og historien er sat i 1700-tallets danske bondeland med fæstebønder og malkepiger. Her følger vi tjenestepigen Karen, der hvirvles ind i det overtroiske univers, da hun møder Daniel. Ellekongen (1) og Elleskudt (2) er i genren paranormal romance sat i en historisk scene. Læs mere fra forfatteren om overtro og Tågespind-serien i en tidligere blog, som også handler om sankt hans.
Ellepigerne kunne være meget smukke og forførerne, ligesom vi kender det fra sirener, men bagtil var de hule i ryggen. Andre forførende væsner vi kender fra overtroen var heksene som man sagde besad farlig seksuel kraft.

Hekse

Fra gammel tid har hekse været forbundet med djævletilbedelse, hedenskab og farlig seksuel kraft.
Der er mange kilder der trækker tråde tilbage i tiden, mht. hekse, men hekse kom for alvor frem i bevidstheden da kristendommen, med den helbredende gud i ryggen, mødte de hedenske folk, der brugte urter og ”trolddom” til deres helbredelser. Det var en selvfølgelig trussel mod forståelsen af helbredelse som en guds-given gave, og disse heksekunster blev anset for sort magi. Hekseafbrændingerne (også kaldet processerne) fra 1400-1800 er stadig et sort kapitel i Europas historie. I dag er nyhekse eller naturhekse blevet et positivt billede på en urtekyndig helbreder eller tilbeder, som er i trit med jordens cyklus.

Hvis man er til hekse, skal man kigge på Lene Krogs bog Grå magi, som er første bog i serien Pigen fra Månehøjen.

Bogen handler om Aia, som bor i Bragimark, hvor ”De Grå” har taget kontrollen og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinge forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør. Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid…

Hekse blev altså set som onde, og ondskab blev af kirken set som djævlens værk. Derfor blev hekse også set som djævlens håndlangere.

Djævle, dæmoner og onde ånder

Nogle andre af mørkets skabninger som ses i troen og overtroen er dæmoner og djævle. I kristen tro var ondskab fikseret i Djævlen, hans dæmoner og hans påvirkning på menneskene. Når onde ånder uddrives fra mennesker ved djævleudryddelse eller eksorcisme, kan det altså både siges at være Djævlen selv, eller hans håndlangere i form af en ond ånd, dæmon eller djævel, som bliver fordrevet.

(En lille note: katolikkerne accepterer ånder, og Vatikanet har en chef-eksorcist, modsat andre kristne retninger, hvor ånder ikke eksisterer, fordi de er opstandet)
Djævle, dæmoner og onde ånder kan betyde forskellige ting alt efter hvilken religion, tro og overtro man kigger på.
Hvis vi f.eks. kigger på jødedommen, så snakkes der om en dibbuk, som er en ond ånd fra en afdød, der har besat et menneske, indtil dens formål er tilendebragt. Men her er ånden ikke en djævel men bare ondsindet, fordi den overtager styringen på værtskroppen.

Ordet dæmon kommer originalt fra det græske ord daimon, og selvom en dæmon i manges bevidsthed kun er af det onde, skelnes der ved daimon mellem de gode dæmoner (skytsånder) og de onde, som så ofte portrætteres som djævlen eller djævlens skabninger.
Djævlen kan ses som personificeringen af det onde, modsat Gud, hvorimod djævle (altså flere) så kan forstås som de små dæmoner, der er Djævlens undersåtter.
Dæmon- eller djævletilbedelse var også det der øjensynlig førte til forfølgelsen af hekse, som vi kiggede på før.

I Djævlens hjerte af Lars Kramhøft handler det om djævletilbedelse. Djævlens hjerte er en action fyldt og medrivende fortælling om tro og djævlekundskab, medmenneskelighed og forræderi. Den følger Damian i hans kamp for at finde sandheden om sin far, mens han kæmper mod djævle og ondskab både udefra og indefra. Læs mere om forfatteren og bogen her.

Beskyttelse og ritualer mod ondskaben
Overtro har affødt alverdens monstre, fra ellekonger, hekse (dem med magiske evner og flyvende koste), trolde og dæmoner. Og det har medført at man har skullet beskytte sig mod disse væsner fra overtroen. Derfor er der fra gammel tid mange sjove ritualer, som man må tro, at folk har brugt til at beskytte sig mod de onde ånder og alverdens udyr. Nedgravede amuletter, hvidløg i hatten osv. Nogle af disse ritualer hænger ved, også selvom vi måske ikke tænker over hvor de kommer fra.

I gammel dansk overtro bærer man f.eks. bruden over dørtærsklen så hun ikke falder ned i underverdenen. Senere har det været for at symbolisere brudens modvilje mod at få taget sin møddom. I dag er det forhåbentlig mere bare et levn fra gamle tider, men det er spøjst at tænke på hvilke traditioner og symboler vi bærer med videre og derved holder i live.

En anden grund til at bære over dørtærsklen er, at dørtærskler signalerer overgang, og er mange steder forbundet med dæmoner der kommer ind. Kinesere sætter farlige figurer til at skræmme dæmoner væk fra døre og vinduer, i gamle Danmark hældte man også kogende vand eller satte knive i dørtærsklen. Alt sammen for at beskytte mod onde ånder eller dæmoner.

Kampklar til at møde monstre!

Nu er det næsten allehelgen, og ifølge overtroen er det den aften, hvor de mørke væsner, hekse og genfærd er ude og håne de helgener der fejres på allehelgensdag.

Hvis man hører til den overtroiske slags, er der derfor god grund til at pakke sig en rygsæk til natten.

Her er en lille guide:
Hvilke remedier skal der med i tasken til at bekæmpe det overnaturlige? Hvidløg er godt mod vampyrer efter sigende, og en træpæl til at køre gennem deres hjerte, et trækors til også at bekæmpe dæmoner og hekse, en sølvkniv og pistol med sølvkugler til at dræbe varulve og hellig jord og vievand eller koncentreret solskin, hvis man kan få det på flaske, er heller ikke dårlige ting at have i sin taske. Foruden selvfølgelig en bibel (gerne på latinsk) til at holde mørkets væsener på afstand og nogle ørepropper til at holde uvelkomne sange fra furier, sirener og ellepiger ude. Og et spejl, til at blænde Medusa og basilisken. Hvad ellers? En skruetrækker eller syl, til at gennembore zombiehjerner? En eksorcists ritualbog, til uddrivelse af dæmoner og onde ånder. Og måske en fakkel til at brænde alskens mørke væsner med, og en amulet til at hæve forbandelsen, hvis man støder på en mumier…?
God jagt!

Tilbage er der kun at ønske god Allehelgens aften i næste uge, hvad enten man er overtroisk eller ej!

Overordentlig overtroiske hilsner
Ulven og Uglen