På instagram er @double.trouble.readalong i fuld gang med Den som hvisker af C. A.Wolters. Er du nysgerrig efter at høre mere om hvordan forfatteren arbejder med sine meget levende og drabelige karakterer, synes vi du skal læse med her hvor C. A. Wolters overtager bloggen og fortæller om Method Writing.

Af C. A. Wolters

Hvad er method writing, hvor kommer det fra og hvordan kan man anvende metoden til at skrive levende historier? Det skal vi se lidt nærmere på i denne artikel.

For at finde roden og oprindelsesstedet for method writing skal vi først se på method acting. Det er nemlig fra den tradition at forfattere verden over har draget inspiration og formået at tilpasse teknikken til at skrive storslåede værker.

“Method Acting (er en) naturalistisk skuespilteknik, udviklet og praktiseret på Moskvas Kunstnerteater fra 1898 af instruktøren og skuespilleren Konstantin Stanislavskij; skuespilleren bruger egne erfaringer og følelser og sin indbildningsevne til at finde sin figurs indre motiver og skaber derved den fuldkomne identifikation med rollen.”
– Michael Blædel, Den Store Danske Encyklopædi

En skuespiller som har brugt teknikken meget (måske overdrevet meget, ville nogle mene) er Jim Carrey. Under filmatiseringen af Man on the Moon fra 1991 lægger Carrey sit eget ‘selv’ på hylden og bliver i stedet genfødt som hovedrollen Andy Kaufman – en bipolar performer med et anstrengende adfærdsmønster.

“As Carrey has explained before, he went a bit “psychotic” during the making of this film as he got into character to play the legendary experimental comedian. ‘Jim Carrey didn’t exist at that time,’ the actor once said, claiming he refused to break character even once during filming.”
– Yohana Desta, Vanity Fair

Jeg kan varmt anbefale at se dokumentaren Jim & Andy som ligger på Netflix. Det er helt igennem fascinerende og skræmmende at se den Carrey vi kender, blive til en helt anden person.

Og nu er det jo langt fra alle forfattere der bruger teknikken til konstant at ‘være’ deres karakterer mens de skriver på et værk (især fordi litterære værker kan tage årevis at færdiggøre), men det er ret almindeligt at de drager på deres erfaringer, oplevelser og små observationer for at kunne beskrive scener og karakterer.
Jeg kan, som læser, personligt altid mærke når forfatteren har et særligt indblik i en given karakter eller miljø, og det gør teksten så meget mere levende for mig.
Måske især på karakterniveau fordi det er karaktererne der får mig til læse en bog til ende – ikke nødvendigvis plottet.

En dansk forfatter jeg vil mene har benyttet sig af method writing, er Nanna Foss som er forfatter til bestseller-serien Spektrum. Hun har forsøgt at gennemleve mange af sin ene karakters oplevelser som blind, og i dokumentaren 60 Uger til udgivelse kan man se hvordan hun både bruger sanseforstærkende redskaber til at sætte sig ind i hovedet på karakteren (duften af en vintergæk og lyden af særlig musik). Og ikke nok med det. Hun går så vidt som at leve en hel dag som synshæmmet ved at tage kontaktlinser på der nedsætter hendes synsevne.
Man kunne sagtens hælde til blot at kalde det ‘research,’ men dét der er afgørende for mig her er, at hun ikke blot læser op på hvordan blinde begår sig i hverdagen, men at hun faktisk forsøger at mærke karakterens oplevelser på egen krop.

Så hvordan kan du selv bruge teknikken hvis du ikke er skuespiller eller ikke har prøvet det før? Det er ikke synderligt svært, men her kommer lige en advarsel. Method writing er ikke for alle og hvis man skriver om traumatiske hændelser, voldsomme følelser eller gys, skal man lige huske at have et sikkerhedsnet til at gribe en igen efter en session. En slags realitetspille om man vil, så man ikke sidder kl. 03.33 i en mørk, tom lejlighed og ikke kan ryste uhyggen af sig igen (speaking from experience). Min realitetspille er et hyggeligt telefonopkald med min mor eller at lege med mine børn.

Man skulle tro at det at kende karakteren indgående ville være et godt sted at starte, men det er faktisk omvendt efter min erfaring.
Jeg har brugt method writing i over syv år (måske endda før det eftersom jeg ofte har ‘leget’ mine historier imens jeg skrev dem), og jeg føler at det er særligt hjælpsomt når jeg ikke kender karakteren særligt godt eller jeg bliver i tvivl om hvad de ville gøre i en given situation. Den uvidenhed kan nogle gange blokere historien og så må jeg tage teknikken frem fra værktøjsbæltet.

Under skrivningen af sin trilogi Det røde daggry bruger Cecilie method writing-teknikker, der minder om dem man kender fra method acting, til at leve sig ind i karaktererne. Den som hvisker er første bog i trilogien og kan findes i butikken.

Jeg har et eksempel med karakteren Elan Rodhill fra min fantasytrilogi Det røde daggry, som er en karakter der bliver introduceret i bog to, og som vil spille en afgørende rolle både for det større plot men også for vores hovedpersoner, Kiel og Shiroin. Det skal lige nævnes at jeg skriver som jeg-fortæller igennem hele trilogien, og det er først i bog to at jeg-fortælleren springer væk fra Shiroin og ind i hovedet på andre karakterer omkring hende. Derfor var det også ekstra vigtigt at finde kernen af mine karakterer inden jeg satte mig til at skrive bog to og tre.

Jeg ved få ting om Elan inden jeg går igang – han er en ung mand, han er en typisk helt med stærk moral og etik, han hader sit job som cryznik (aka. soldat i antimagi-korpset) og dermed kejseren, og han er god til dyr. Især heste.
Det gik op for mig at Elan var særligt svær for mig fordi 1) jeg hader goodie-goodie helte og 2) jeg hader heste.
Men så snart jeg havde smidt mine to små tornadodrenge i børnehave og var ude på Prinsessegade, gik jeg ind i Elans sind.
Og der blev jeg konfronteret med alle spørgsmålene omkring ham.

Hvordan er hans gangart?
Jeg kender Shiroins gang fordi jeg har skrevet hende i fire år; det er en hurtig, vred march, altid på vej et sted hen. Eller væk fra noget hun ikke er klar til at stå ansigt til ansigt med. Og Kiels er en kryben langs væggene. Stille og luskende fordi han er lejemorder og elsalvianer (nekromantisk væsen).
Men Elan … Hmm …
Da gik jeg igang med at prøve forskellige ting, tænkte jeg over hans personlighed. Jeg stak hænderne i lommerne, tog dem ud igen, prøvede med lange skridt ned ad fortovet og så korte, og til sidst fandt jeg det rigtige: en rank ryg og lidt stiv i det, og en tommelfinger i bæltet nær hans sværd, fordi han er soldat og altid på vagt.
Og i øvrigt er han mega muggen fordi han hader sit job, så jeg trak mundvigene nedad og gjorde et alvorligt ansigtsudtryk (det er ret tydeligt når jeg går ‘i karakter’, mange af mine venner kan se hvem jeg skriver når jeg arbejder, og man behøver altså ikke gøre det her på åben gade som jeg! På mine gamle dage er jeg nok blevet lidt kold overfor om folk kigger eller ej. Og desuden er der så mange skæve eksistenser i mit nabolag at jeg langtfra er den mest finurlige.

På den måde fandt jeg et stykke Elan som jeg ikke havde før, og måske, måske ikke, vil det blive brugt i teksten. Men nu ved jeg i det mindste hvordan han går!

Og sådan fortsatte de næste seks timer mens jeg var i Elans hoved. Jeg tog det tøj på han ville gå med hvis han havde mit klædeskab til rådighed, satte mig ved computeren og skrev hans POV (point of view) scener.
Hver gang jeg tog en pause blev jeg mødt med flere spørgsmål: Hvordan ville Elan drikke sin kaffe, hvordan ville han bande hvis han spildte den, hvad ville han se når han lod sit blik vandre over haven med de legende børn på græsset?

Med hvert spørgsmål tvang jeg et svar frem. På den måde brugte jeg momentummet til at skrive Elan som et helt menneske med en privat agenda og drømme i livet, og ikke bare en karikeret helte-dude der skal bruges til plottet. Jeg gravede dybere og dybere ned i ham og inden jeg var færdig, var jeg helt forelsket i hans historie med de mange facetter.

“Think of every character as a main character. They believe they’re the main characters in their stories. No one should just be an obstacle.”
– Ben Edlund

Og ja, jeg satte selvfølgelig også episk helteagtig musik på heeele dagen.

Method writing er en rigtig sjov og fed måde at lære sine karakterer at kende på og jeg håber at I vil give det et skud derude.
Hvis I gør, må i gerne tagge mig på Instagram med @calisawolters. Jeg ville absolut elske at se hvordan andre skrivere kommer helt ind i deres universer og karakterer.

Kilder:

https://denstoredanske.lex.dk/Method_Acting
https://www.vanityfair.com/hollywood/2017/10/jim-carrey-andy-kaufman-documentary-trailer
https://www.azquotes.com/quotes/topics/main-characters.html