Nu er det ved at være den tid på året, hvor de nuværende praktikanter så småt begynder at skulle sige farvel til deres arbejde på forlaget. Derfor søges der nu nye praktikanter, der er klar på at prøve kræfter med forlagslivet. Men i den forbindelse kunne man spørge sig selv: Hvad indebærer det, at være i praktik hos Ulven og Uglen?

Der er mange forskellige ting at lave hos et forlag, og Ulven og Uglen er ingen undtagelse. Det kan virke overvældende i begyndelse, men bare rolig – inden længe får man fod på det! Hvis man er heldig opdager man endda hvilke dele af forlagsarbejdet man er særligt interesseret i… og måske endda særligt god til! Der er nemlig flere typer af arbejdsopgaver, end man først lige antager, så man kan få afprøvet sig selv på flere fronter.

På forlaget drejer det sig selvfølgelig først og fremmest om bøgerne. Alle udgivelserne står udstillet på Ulven og Uglens kontor, så man hele tiden har det essentielle indenfor synsvidde. En stor del af praktikanternes opgaver består derfor også i at have næsen i nye potentielle udgivelser, og være med til at redigere og vurdere dem. Er det velskrevet? Fængende? Og taler det til ens fantasyhjerte? En redigeringsproces kræver at man kan sætte ord på sin kritik, og det er bestemt en træningssag. Det kræver også flere sæt øjne, da både stil, sprog, handling og karakterer kan appellere til én læser, men ikke til en anden. Derfor har praktikanterne læst med på mange af forlaget snarlige udgivelser, som Grå Magi, Sumpbaronens Rejse samt den nye antologi af fantasynoveller.

Selvom det skriftlige spiller den vigtigste rolle i skabelsen af et værk, så foregår en hel del af bogens liv også udenfor selve teksten. Her hentyder jeg til alt det der omgiver bogen, eller parateksten, som det ofte kaldes. Begrebet paratekst er skabt af litteraturteoretiker Gérard Genette, og henviser til det, der befinder sig rundt om værket. Begrebet er sammenslutning af to ting: hhv. peritekst og epitekst, der sammen skaber det samlede paratekst. Periteksten er det der befinder sig tættest på bogen, men som stadig ikke er en del af selve handlingen. Det kunne eksempelvis være en titel, illustrationer, forside, bagside, et forord, eller en dedikation. Alle disse ting er en del af bogen, men stadig kun på dens tærskel, så at sige. Det skaber en ramme om værket, der er med til at bestemme hvordan det bliver modtaget. Som Genette selv siger, så påvirker periteksten hele vores læsning af bogen. Hvilke forsider, titler osv. der tiltaler én er forskelligt, men det er en interessant tanke, at det der omgiver bogen kan have så stor betydning.

I Døden og Videre fik for nyligt ny forside, så hele bogen er blevet lysere at se på. Derudover er der kommet en udtalelse på fra bogblogger.dk. Sammen giver det et nyt udseende til værket, der forsøger at reflektere bogens indhold.

På den anden side har vi epitekst. Epitekst befinder sig noget længere væk fra selve værket. Her er der tale om bogens anmeldelser, omtale af den, eller måske forfatterens egne kommentarer til den. Disse forhold befinder sig et led længere væk fra værket, men er dog stadig tæt knyttet til det.

Folk spørger ofte hvad forsideillustrationen på Pernille L. Stenbys Inkarnation skal forestille. Det er et eksempel på en peritekst, der i højere grad portrætterer en stemning og en følelse end en tydelig tematik eller handling. Teksten og periteksten taler sammen, fordi en læsning af bogen, giver forsiden ny kontekst.

Disse to ting, der tilsammen udgør bogens paratekst, er noget man som praktikant i høj grad er involveret i. Her bliver det nemlig aktuelt at forfatte bagsidetekster, og idégenere til forsideillustrationer, og på andre måder have en finger med i spillet i skabelsen af bogens ramme. Periteksten er essentiel for bogen, og har på mange måder til opgave at reflektere indholdet, samt bidrage med et ekstra lag af forståelse af teksten indeni. Forside og bagside opleves i den forstand på linje med bogens skriftlige side, og er ved udgivelsen en ligeså fastlagt del af værket som teksten selv. Både tekst og peritekst kan selvfølgelig ændres på i nye oplag, men som udgangspunkt kan værket kaldes færdigt, når både det indre og ydre udtryk er sat på plads.

Anderledes forholder det sig med epiteksten. Den er på anden vis udenfor forlagets kontrol, og kan ikke fastlægges og redigeres på forhånd ligesom de tekstuelle- og peritekstuelle forhold. Anmeldelser, omtale, forfatterinterviews osv. udgør i dag en stor del af bogens identitet og er derfor også en betydelig del af forlagsarbejdet. Som praktikant skal man derfor også have fingeren på pulsen i forhold til værkets videre liv, og se på anmeldelser og interviews blogs, Facebook og Instagram, som en del af bogens markedsføring. Nu til dags forgår det primært på de sociale medier, men også til bogmesser, hvor ikke kun bøgerne, men også hele miljøet omkring dem er i fokus.

Som praktikant er det altså primært disse tre forhold man skal beskæftige sig med: 1) Det tekstuelle i form af vurdering, redigering og korrektur 2) Det peritekstuelle hvor bogens ramme sættes 3) Og ikke mindst det epitekstuelle, hvor værket lægges i hænderne på sin omverden. Man en finger med i hver af processerne, helt fra udvælgelsen af manuskriptet til værkets endelige modtagelse. Vigtigst er det dog at nævne, at man har mulighed for gang på gang at genopdage sin glæde til fantasylitteraturen. Det sker både i læsningen af så mange forskellige magiske boguniverser, og i høj grad i mødet med bogmessernes og forlagets mennesker.