Af Camilla F.B. Friis

Som børn lærer vi først bogstavernes lyde, derefter sætter vi bogstaverne sammen til stavelser og stavelserne til ord. Så øver vi os i sætninger og i at forstå sætninger i en større sammenhæng. Med tiden bliver læsningen en flydende, intuitiv proces. Men en stor del af at lære at skrive handler om at stoppe sin egen intuitive læsning og i stedet igen læse ord for ord. I dette blogindlæg vil jeg derfor fokusere på at nærlæse, ikke bare din egen novelle, men også dine yndlingsforfatteres værker – ét ord ad gangen.

Camilla F.B. Friis arbejder bl.a. som korrekturlæser for Ulven og Uglen.

Indlægget her er inspireret af Francine Proses bog Reading Like a Writer – A Guide for People Who Love Books and for Those Who Want to Write Them (2006)
Prose opfordrer til at man bruger verdenslitteraturens store værker som læremester, og at man vender tilbage til den måde man læste som barn, for i sidste ende er det også sådan alle historier skrives: bogstav for bogstav, ord for ord.

Personligt benytter jeg især nærlæsning når jeg har et kortere eller længere tekststykke jeg fornemmer har fundet en form, og hvor karaktererne står klart for mig. I min skriveproces skelner jeg mellem redigering og nærlæsning og det at skrive. Særligt når jeg begynder på en tekst, har jeg brug for ikke at tænke kritisk, men bare skrive intuitivt – lade fingrene gøre arbejdet. Senere i processen er nærlæsningen en uundværlig metode til at gøre den intuitive skrift skarp og struktureret. Under nærlæsningen tager jeg stilling til alle de valg som mine ’fingre’ traf for mig mens jeg skrev uden at tænke kritisk. Når du begynder at arbejde med nærlæsning af din novelle, forestiller jeg mig derfor at du allerede har en nogenlunde gennemarbejdet tekst at arbejde ud fra.

Begynd din redigeringsproces med at tage en bog af din yndlingsforfatter ud af reolen, og undersøg hvad han eller hun helt præcis gør. Læs langsomt, evt. højt, skriv gerne særligt gode afsnit af, og undersøg de tusindvis af valg forfatteren har taget i processen. Hvilken betydning har det at netop dette ord benyttes frem for de hundredvis af andre muligheder der er? Hvilken betydning har længden af sætningerne? Benytter forfatteren mange adjektiver, sammenligninger eller andre sproglige figurer? Hvor ofte og hvornår benytter forfatteren nyt afsnit? Kort sagt: Hvordan skaber forfatteren den verden du som læser oplever, med ord?
En øvelse der også er meget lærerig er at undersøge hvordan de forfattere man ser op til, fortæller deres historie? Hvornår fortæller de scenisk? Hvad genfortæller de? Hvilken fortæller bruges der? Man kan også fokusere på et bestemt aspekt som dialog, karakteropbygning, plot osv. Alt efter hvad man synes en forfatter gør særligt fantastisk.
At nærlæse andre forfattere handler ikke om at du skal kopiere deres stil, men om at du skal lære af dem og øve dig i at nærlæse din egen tekst.

Nu kan du fortsætte nærlæsningen af din egen novelle. Læs teksten langsomt og gerne højt for dig selv.
Vær opmærksom på hvilke ord du benytter. Hvert enkelt ord du bruger, indeholder information til læseren. Tag dig tid til at undersøge hvilken information, og præciser dit ordvalg. Der er en verden til forskel mellem de billeder du skaber i læserens hoved hvis du for eksempel skriver ’pony’, ’ganger’ eller ’krikke’, selvom alle tre ord refererer til en hest.
Gennemgå også din tekst for unødvendige ord. Har du en tendens til at benytte flere adjektiver i træk, så overvej om din beskrivelse ikke fremstår tydeligere for læseren hvis du udvælger det vigtigste adjektiv.
Når vi taler, har vi en tendens til at bruge fyldord, for eksempel: ’ret’, ’faktisk’, ’jo’, ’vist’, ’lidt’, ’pludselig’ osv. Fordi disse ord er så integreret i vores talesprog, må man være særligt opmærksom på dem for at få øje på dem. Fyldord kan sagtens have deres berettigelse, de kan skabe en sproglig stil eller karakterisere en karakter, men brug dem bevidst.

Reading Like a Writer: A Guide for People Who Love Books and for Those Who Want to Write Them er skrevet af Francine Prose og udgivet af HarperCollins

Fokuser nu på de sætninger din novelle består af. Læs igen højt for dig selv, og stil dig selv spørgsmål som: Flyder sætningerne, eller snubler tungen over ordene? Har sætningerne den rette længde? Hvordan fungerer den enkelte sætning rytmisk i sammenhæng med de andre sætninger? Opnår du den rytmiske stil du ønsker? Og understøtter stilen scenen og dine karakterers personlighed?
Vær også opmærksom på om alle sætninger er nødvendige for læseren. Udpensler du hvad den forrige sætning allerede har gjort klart? Er der sætninger der sløver fortælletempoet unødigt? Sørg for at gemme en ny version af dokumentet inden du begynder at redigere og slette, så kan du altid gå tilbage og finde de sætninger du har slettet, hvis du skulle blive i tvivl.

Camilla F. B. Friis er cand.mag. i dansk, korrekturlæser hos Ulven og Uglen og uddannet på Forfatterskolen i Bø.