Med juleaften rundt om hjørnet er julestressen på sit højeste. De travle juleshoppere henter de sidste gaver hjem, og også på forlagets webshop kan det mærkes. En konges vej del 2, Djævlens hjerte og Mørkets søn er nogle af de populære titler, som finder vej ind under de pyntede juletræer. Men det er ikke julegaver, nisser eller grantræer denne uges blog kommer til at handle om.
Vi skal nemlig se nærmere på en kendt statist i fantasyuniverset: kragefuglene. Selvom kun få tænker over det i deres hverdag, er kragefuglene overalt omkring os. På vej til toget hører vi husskaderne skræppe fra de nøgne træer, når vi går ud fra tankstationen, ser vi gråkragerne rode i skraldespandene, og kigger man ud i haven, putter allikerne sig i vinterkulden.
Særligt de sorte kragefugle har igennem tiden fået deres helt egen plads i de fantastiske genrer. Her symboliserer de ofte død, og de bruges gerne som budbringere. Det kan meget vel være på grund af deres rødder i den nordiske mytologi og fortællingerne om Asgård.
Asekongen Odin har sammen med sine to brødre skabt verden. Han er Alfader, og det er ham, de døde kommer til. Måske er det også derfor, at han ved sin side har to fugle, der er kendt som ligædere: ravnene.
Odins ravne, Hugin og Munin, er personifikationer af Odins egne egenskaber. Hver morgen flyver de ud, og om aftenen kommer de hjem og fortæller, hvad de har hørt i alverden, både om menneskene og om guderne. Ravnenes navne er oldnordisk for Tanken og Erindringen: Hugin betyder at komme i hu/at have i tankerne, og Munin betyder han som mindes. Især Hugin var populær i fortællingerne, hvor Odin blev omtalt som Ravnegud.
Traditionen med ravnen som budbringer er blevet genopfrisket af den populære fantasyserie En sang om is og ild (George R.R. Martin, 2011-nu), som har været med til at udbrede fantasy for voksne. I det intrigeprægede middelalderunivers, hvor drager og magi har sin plads, bruger de almindelige mennesker ravnene som sendebude. Herudover finder vi i En sang om is og ild den alvidende person Den treøjede ravn, der meget lig Hugin og Munin er både tanken og erindringen. Den treøjede ravn ser fortid, nutid og fremtid. Selvom Den treøjede ravn ikke har skabt verdenen, er der klare forbindelser til den nordiske mytologi.
I dagens Danmark kan man bl.a. se ravne i Kalundborg Dyrehave. Det store skovområde er på Verdensarvslisten, og det tjener de sky ravne godt. Det er en intelligent og smuk fugl, der i sin himmelflugt kendes på sin kileformede hale. Af størrelse er ravnen dobbelt så stor som sine fætre kragerne.
I Fortællingen om Blodet er ravnene skiftet ud med alliker. Selvom allikerne ikke er alvidende, ligesom Hugin og Munin, tjener de stadig rollen som budbringere. Tvillingerne Sunia og Vulf er aldrig i tvivl om, hvornår det onde er til stede. Flokke af alliker samles i vinterlandskabet, hvor fuglene holder øje med dem og sender bud til Kuldens tjenere.
Til forskel fra ravnene ses alliker tit i flokke. Om vinteren kan man se alliker, krager og skader samlet i træer, hvor de sover sammen. Det siges, at det er i vintertræerne, at de finder en mage til sommeren. Det har fået flere til at stille spørgsmålstegn ved, hvor avanceret kragefuglenes sprog er, og hvor meget de forstår af det, der sker omkring dem.
Man spiser ikke kragefugle, men deres intellekt har gjort, at der i mange lande bliver drevet jagt på dem, fordi de, som de opportunister de er, har det med at være i vejen. Hvad de færreste ved, er, at mange af fuglene kan blive op til tyve år gamle, og når jagten sættes ind, er det de uerfarne ungfugle, der skydes. De gamle fugle husker nemlig et geværs facon. Ligesom de husker ansigtstræk og personer.
Fascinerende er de, og måske er det derfor, at de altid vil have en plads i fantasygenren – om det så er som brevduer eller dødens sendebud.
Comments are closed.