Det er svært at lave en præcis definition af det, der kaldes weird fiction, fordi det er kendetegnet ved at eksistere i mellemrummene mellem flere forskellige genrer. Weird fiction befinder sig bl.a. mellem gotik, horror, surrealisme, fantasy og science fiktion, hvilke alle er genrer, som har påvirket weird fiction uden helt at kunne definere det.

Howard Phillips Lovecraft (1890 – 1937).

Man kan dog overordnet karakterisere weird fiction som en kunstform fra det 20. og 21. århundrede, der repræsenterer en verden, som er større end den, vi er vant til. Det amerikanske redaktørpar Jeff og Ann VanderMeer fortæller i introduktionen til antologien The Weird – A Compendium of Strange and Dark Stories (2011), at karaktererne i weird fiction næsten altid er vidne til noget usædvanligt, noget, der strider imod deres almindelige dagligdag, og som derfor fylder dem med en blanding af fascination og rædsel.

Eksempler på det usædvanlige er ikke klassiske monstre såsom vampyrer, varulve og zombier, der alle på en eller anden måde er associeret med mennesket. I weird fiction er det i stedet originale og radikalt fremmede fænomener, karaktererne står overfor, og som derfor konfronterer mennesket med dets begrænsede forståelse af verden.

Forsidebilledet til magasinet Weird Tales i november 1944.

En vigtig platform for udbredelsen af weird fiction var det amerikanske fantasy- og horrormagasin Weird Tales, som blev grundlagt af Jacob Clark Henneberger i marts 1923. Den weird fortælling begyndte ikke med dette magasin, for den har rødder i en lang række ældre værker af forfattere såsom Edgar Allan Poe og Mary Shelley. Weird Tales fungerede dog som et samlingspunkt for weird fiction, der ikke var blevet set før.

En af de centrale bidragsydere til magasinet var den amerikanske forfatter H.P. Lovecraft, som også udgør en af de vigtigste skikkelser inden for weird fiction generelt. De fleste mennesker, der skriver om weird, skriver også om Lovecraft, fordi han med sine horrorfortællinger har været med til at definere, hvad vi typisk forstår ved weird fiction i dag.

På trods af, at H.P. Lovecraft i sin samtid kun havde en lille gruppe beundrere, så er han i dag et anerkendt navn, hvis weird ideer påvirker både moderne populærkultur og akademiske diskussioner. Tv-serier, videospil og internet-memes inddrager gang på gang Lovecrafts overnaturlige væsner, mens filosofiske tænkere, såsom den amerikanske forfatter Eugene Thacker, er inspireret af hans måde at anskue verden på i sine noveller.

En af mange fortolkninger af Lovecrafts weird væsen Cthulhu. Kilde: Creative Commons.

Men hvad er det helt præcist ved Lovecrafts fortællinger, der er weird og som er i stand til at betage nutidige læsere? Lovecraft forsøgte selv at definere, hvad der kendetegner weird fiction i essayet ”Supernatural Horror in Literature” (1927), og denne definition kan med fordel bruges på hans egne historier. Lovecraft fortæller, at der er mere på spil i weird fiction end i den klassiske spøgelseshistorie, fordi “a certain atmosphere of breathless and unexplainable dread of outer, unknown forces must be present”.

Det er altså en stærk følelse af frygt overfor ukendte kræfter, som ifølge Lovecraft skal være indlejret i en weird fortælling. Denne frygt tager en helt særlig form hos Lovecraft og bliver af forskere typisk kaldt ”kosmisk rædsel”.

I Lovecrafts noveller hersker der næsten altid en konflikt mellem den verden, vi kender til, og noget weird, som bryder frem og fylder mennesket med rædsel. Denne rædsel hænger dog ikke kun sammen med de weird fænomeners usædvanlige tilstedeværelse i en ellers normal verden. Frygten hænger i højere grad sammen med disse tings betydning for menneskets forståelse af en verden, der viser sig ikke at være så normal som forventet.

Cthulhu indgår bl.a. i et par afsnit af tv-serien South Park.

Dette hænger sammen med, at Lovecrafts fortællinger næsten altid understreger en ide om mennesket som noget ubetydeligt, der ikke spiller en særlig rolle for verden i sin helhed. Universet er i hans historier ligeglad med alle menneskelige love og følelser, fordi disse ting kun udgør den allermindste del af et meget større kosmos. I Lovecrafts fortællinger opstår den ”kosmiske rædsel” derfor, når mennesket, i sit møde med noget weird, opdager, at dets hidtidige forståelse af sig selv som noget enestående er en illusion.

Et eksempel på dette er novellen ”The Call of Cthulhu” (1928), som er den første historie om det, der kaldes Cthulhu-mytologien. Fortællingen handler om videnskabsmanden Francis Wayland Thurston, som gennem sin afdøde grandonkels dokumenter opdager, at der eksisterer nogle magtfulde, telepatiske væsner kaldet ”the Great Old Ones.” Den mægtigste af disse er Cthulhu, som under de rette omstændigheder vil kunne vække resten.

Cthulhu beskrives som en blanding af et menneske, en blæksprutte og en drage, og det er altså nærmere et komplet fremmed og weird væsen, der skildres i denne historie, end et genkendeligt sagnvæsen. Det er dog lidt pudsigt, at Cthulhu som følge af sin succes i dag er blevet en ret kendt figur, der har inspireret mange populærkulturelle historier.

Alfred Kubins The Other Side er også mærket af noget weird.

Igennem de weird oldtidsvæsner bliver verden i ”The Call of Cthulhu” portrætteret som større end karaktererne troede. De mennesker, der kender til ”the Great Old Ones,” fyldes derfor af ”kosmisk rædsel”, fordi de ikke kan håndtere den viden, væsnerne giver dem om mennesket: at det er lille og ubetydeligt i forhold til verden i sin helhed. Derfor bliver karaktererne ofte sindssyge og ønsker at slå sig selv ihjel.

Weird fiction kan dog tage mange andre former end den, vi ser hos Lovecraft. Nævneværdige forfattere, der skriver weird fiction på andre måder, er Athur Machen, M. R. James, Alfred Kubin og J. G. Ballard.

Næste uges blogindlæg kommer også til at fokusere på Lovecraft, men denne gang vil det være i forbindelse med horror som genre. Vi har i denne anledning fået lov til at interviewe Henrik Harksen, som ejer forlaget H. Harksen Productions, der bl.a. udgiver horror. Der er med andre ord noget at se frem til i næste uge, hvor det igen bliver en smule uhyggeligt.