– Et indblik i hvordan redaktøren og forfatteren tænker om deres fælles bogprojekt.

Af Lena Adalberth.

Redaktøren sidder ved siden af sin forfatter og overvejer omhyggeligt sine ord, så kritikken kan møde forfatteren blidest muligt. Bogen er jo virkelig god, så ændringerne er ikke så store ifølge redaktøren. ”Så langt fra en udgivelse er vi ikke”, tænker redaktøren.

Forfatteren sidder og kigger skiftevis manuskriptet og redaktøren i øjnene med let bankende hjerte, svedige håndflader og en mor-følelse over for manuskriptet på bordet. Kritikken rammer hårdt, men det er den nødvendige vej, de må gå for succes. Og det perfekte manuskript ser kun dagens lys med konstruktiv kritik, så det er egentlig okay. Men alligevel tænker forfatteren: ”Der er jo røde streger alle vegne, hvordan skal vi nogensinde blive færdige?”.

Lene Adalberth er Cand. mag. i sprogpsykologi med speciale i motiverende kommunikation.

Når bogen skal ud, er det ofte en lang fødsel for både redaktør og forfatter med mange følelser på spil, men det endelige mål er ens for dem – begge parter vil gerne udgive en bog, som giver en økonomisk gevinst og en professionel såvel som personlig tilfredsstillelse. Deres mentale vej til at kreere bøgerne er forskellig. For forfatterne er det et behov at skrive gode bøger, og for redaktørerne er bogudgivelsesprocessen primært et kreativt forløb med et økonomisk formål.

Det største problem i relationen er, at den fælles forståelse mellem redaktøren og forfatteren for disse mentale processer ikke altid er etableret, hvilket kan vanskeliggøre og i nogle tilfælde udsætte bogudgivelsen. Hvis samarbejdet derimod betragtes som optimalt, hvor parterne føler sig forstået, så er både redaktør og forfatter i højere grad motiverede i deres arbejde med bogen. Udgivelsen vil således oftere ske i overensstemmelse med parternes forventninger.

Hvordan opnår man det ideelle samarbejde mellem redaktør og forfatter i praksis? Og hvad får motivationen til at blomstre hos henholdsvis redaktøren og forfatteren?

Det vil jeg i artiklen her give dig svar på. Artiklen er baseret på mit speciale fra 2016: ”Forfattermotivation – et speciale om sammenhængen mellem motivation og mentalisering som redskab til fælles forståelse i forfatter-redaktør-relationen i forlagsbranchen.”

DEN PROFESSIONELLE DISTANCE

Forfatteren barsler med bogprojektet – ofte længe inden redaktøren er involveret, og når først gnisten er tændt indeni, er trangen til at skrive så stor, at bogstaverne finder deres egen vej til papiret. Den gnist er det i høj grad redaktørens opgave at holde liv i, når forfatteren beslutter sig for at have en copilot med på projektet. Det kræver stor involvering i forfatterens proces, og derfor kan det være rigtig svært for redaktøren at holde den professionelle distance og ikke lade sig rive med. Samtidig kan det også være svært for forfatteren at vide, hvor grænsen mellem privat og professionel interesse går. Det forvirrende kontinuum mellem den professionelle og venskabelige relation er skadelig for særligt forfatterens motivation.

Det er godt at være ambitiøs, rummelig og anerkendende som redaktør, men forfatteren og redaktøren behøver ikke være venner. Det kan derfor være klogt at italesætte og holde rammerne for, hvilke forventninger redaktør og forfatter har til hinanden ved projektets begyndelse – og gerne også undervejs i processen. På den måde fastholdes den professionelle distance, hvilket vil være mest motiverende for samarbejdet på den lange bane.

Redaktørerne tænker mere i økonomiske og venskabelige baner, når forfatterne skal motiveres, og generelt lader de til at betragte motivationen som ydrestyret (i form af honorarer, frokostaftaler og kontrakter). Hvorimod forfatterne i højere grad motiveres af indrestyrede faktorer såsom anerkendelse, (hyppig) opmærksomhed, autonomi og klare målsætninger. Det er denne forståelse af perspektiver, der er essentiel for et optimalt bogudgivelsesprojekt.

5 GODE RÅD TIL FORFATTEREN

• Husk, at din samarbejdsvillighed, lydhørhed og fleksibilitet kan være afgørende i antagelsen af dit manuskript.
• Del ikke mere om dit private liv, end hvad der er relevant for bogen. På den måde hjælper du den professionelle relation på vej frem for at ende i venskabsparadokset.
• Vær ærlig om dine tanker og følelser i skrive- og udgivelsesprocessen – også når din motivation daler, så redaktøren nemmere kan hjælpe dig på rette vej. I redaktørens øjne er i ligeværdige, så vær modig, og sig tingene højt!
• Anerkendelse af redaktørens arbejde og værdsættelse af hans/hendes rolle i projektet, kan øge din redaktørs motivation for netop dit manuskript, så hold dig ikke tilbage med også at give ros og konstruktiv kritik tilbage.
• Afstem jeres forventninger løbende.

5 GODE RÅD TIL REDAKTØREN

• Overvej løbende og spørg til, hvad din forfatter gennemgår følelsesmæssigt og tankemæssigt i sin skriveproces.
• Lad venskabet med forfatteren være sekundært, og prioritér det faglige samarbejde.
• Giv klare mål, og følg op – men undgå at stresse forfatteren unødigt. Stress hæmmer den kreative proces, og det vil i højere grad udsætte udgivelsen end fremskynde den.
• Anderkendelse af forfatterens arbejde er en af nøglerne til skrivemotivationen, så beskriv, hvad du observerer, han eller hun er dygtig til.
• Tag hyppig kontakt til forfatteren, så I begge oplever, at I er fælles om projektet.

ANERKENDENDE KOMMUNIKATION FØRER TIL SUCCESFULDT SAMARBEJDE

Generelt forstår forfattere og redaktører hinanden et godt stykke hen ad vejen. Somme tider møder parret turbulens, men sammen håndterer de udfordringerne, og mange gode og profiterende bøger rammer hylderne på ugentlig basis. Grunden til, at parterne for det meste er på samme side, er, at det er mange af de samme drivkræfter, der styrer dem i bogudgivelsesprocessen: Begge vil gerne præstere godt, begge vil gerne berige deres egen og andres tilværelse med gode læseoplevelser, begge har en høj selvforståelse og veludviklet empati. Den fælles motivation kan parterne med fordel holde for øje, også selvom forholdet kan virke til ikke at være ligeværdigt – især fra forfatterens side.

Jeg vil gerne afsløre, at redaktøren tænker redaktør-forfatter-forholdet som ligeværdigt, på trods af at han eller hun godt ved, at forfatteren ikke føler det samme. Redaktøren kan ikke udgive en bog uden forfatteren, men forfatteren kan reelt godt udgive en bog uden redaktøren – om end kvaliteten ikke bliver helt den samme. Så når forfatteren måtte sidde med svedige håndflader og bankende hjerte over for sin (potentielle) redaktør, så vil jeg opfordre forfatteren til at huske sig selv på, at dialogen om manuskriptet aldrig ville være begyndt, hvis ikke redaktøren så et potentiale i bogen, så det første møde er fra redaktørens side af til for at klarlægge kemi, samarbejdspotentiale og forventninger. Redaktøren har allerede besluttet sig for, at der er muligheder i manuskriptet, og vil derfor i udgangspunktet gerne udforske de muligheder med forfatteren.

Hvis begge parter bliver bedre til at anerkende hinanden for det arbejde, de hver især udfører, vil motivationen også øges og samarbejdet optimeres. Det kan være en idé at pointere, hvad der helt konkret fungerer godt for både redaktøren og forfatteren i en feed-back-situation, frem for kun at fokusere på, hvordan teksten kan blive bedre.
Det, der anerkendes, kommer der mere af.

Det optimale samarbejde opstår, når den professionelle distance opretholdes, mens en udpræget forståelse for parternes arbejde dyrkes. Anerkendelse fostrer motivation, fordi det er med til at booste selvværdet, som er det, der ofte halter, når handling udebliver. Redaktøren fungerer som forfatterens fødselshjælper, og sammen får parterne succes med udgivelsen, hvis de fra start til slut formår at have hinandens sind på sinde.