Nu har vi for alvor fået skudt efterårets messer i gang med Fantasifestivalen som fandt sted i Esbjerg sidste weekend. Det næste vi har at se frem til, er Art Bubble på Dokk1 i Aarhus. Det løber af stablen allerede denne weekend og her er tegneserien i fokus. Derfor vil vi på bloggen i dag dykke ned et par steder i tegneseriens historie og reflektere over, hvad det er, der gør tegneserien så særlig.

The New Avengers er udgivet af Marvel Comics og er skabt af Brian Michael Bendis og David Finch. Her sker der en sammensmeltning af de ellers separate storylines, så heltene forenes.

Når man taler om tegneserier, så taler man om et kæmpe spektrum af forskellige traditioner, stilarter og tidsperioder. Siger man bare ”tegneserier”, så har man i virkeligheden ikke sagt så meget, da der indenfor denne kategori befinder sig et utal af ting. Typisk taler man dog om tre centre indenfor tegneseriemediet: 1) den europæiske fransk/belgiske tradition, hvoraf Tintin er den mest kendte, 2) den amerikanske tradition, hvor Marvel og DC er hovednavnene i dag, og 3) den japanske mangatradition, der i sig selv indeholder flere forskellige subgenrer.

Venstre: Cortomaltese er en italiensk tegneserie, skabt af Hugo Pratt. Tegneserien blev først udgivet ved Seargent Kirk i 1967, men fik sidenhen plads i det italienske magasin Linus. Man følger den mystiske hovedpersonen af samme navn i hans mange sammenstød med fiktive såvel som virkelige historiske personer. Midterst: Iron Man er en amerikansk superhelttegneserie udviklet af Stan Lee, Jack Kirby, Don Heck og Larry Lieber. Den blev udgivet ved Marvel Comics i 2006, og karakteren har også efterhånden fået en del film bag sig. Højre: Akira er en japansk manga-tegneserie skabt af Katsuhiro Otomo, og blev første gang udgivet i 1982 af Kodansha. Den finder sted i et post-apokalyptisk Tokyo med kraftige Hiroshima associationer.

Disse tre centre er en grov inddeling, men de kan være gavnlige til at danne sig et overblik over, hvad man har med at gøre, når man taler om tegneserier. Hver og en har de en lang historie bag sig, så derfor vil vi i dag nøjes med at kaste et blik på den amerikanske tradition, hvor superhelten spiller en stor rolle.

Marvel Comics og DC Comics er to af de udgivere, der har vundet mest popularitet blandt masserne. Det skyldes til dels de mange filmatiseringer, der har formået at bringe superhelten ud til et langt større publikum, og som resultat heraf er eksploderet i sin produktion. Der findes et væld af superhelte, der interagerer med hinanden på tværs af separate universer, og man fristes til at spørge: Hvad skal vi med alle disse superhelte?

I mange litterære kredse er der tendens til at betragte superhelttegneserien som tomme kalorier, der ikke kan bidrage med så meget andet end umiddelbar underholdningsværdi. Men går man tilbage i tiden i USA og kigger lidt på disse supermenneskers oprindelse, så kan man måske få et mere nuanceret billede af, hvad genren har at byde på. Dette gør sig fx gældende for superhelten Captain America. Denne superhelt er udtænkt af Joe Simon og Jack Kirby og blev udgivet ved Timely Comics – hvad vi i dag kender som Marvel. Captain America er en gennemført retskaffen super-amerikaner, der via et særligt serum er blevet gjort til et fysisk overmenneske. Ved hans side er det berømte skjold, lavet af det fiktive metal vibranium, der er tæt på umuligt at ødelægge, og hans uniform er prydet af det amerikanske ”stars and stripes”. Det lyder i sin grundform ikke umiddelbart anderledes end så mange andre superhelte, men grunden til, at Captain America er interessant kigge nærmere på, er de historiske omstændigheder, han blev skabt under.

Winter Soldier er udgivet af Marvel Comics, og er skrevet og illustreret af hhv. Ed Brubaker, Steve Epting, Michael Lark og J.P. Leon.

Den første Captain America tegneserie blev til i 1940, altså et år inde i 2. verdenskrig. Helten blev skabt med et specifikt politisk sigte, nemlig at frasige sig nazisterne og kæmpe mod den ondskab, som Hitler bragte med sig. Han blev den ultimative vestlige soldat, og dermed blev Captain America også en tegneserie, der blev solgt i millioner af oplag og kom med mange amerikanske soldater i rygsækken. Idéen om handlekraft og at kunne gøre noget gjorde tegneseriehelten umådelig populær under krigen. Tegneserien fik dog samtidig skabt en del furore med sit nu berømte coverbillede af Captain America, der giver Hitler en knytnæve i ansigtet.

Efter krigen blev mentaliteten overfor superhelte anderledes, og interessen for Captain America forsvandt. Man begyndte at overveje, om superheltetegneseriernes portrættering af vold var for unuanceret, og at genrens stillingtagen til politik var med til at fordærve ungdommen. Dette bragte ”The Comic’s code” med sig, der bestod af et nyt kodeks indenfor tegneserieindustrien. Det betød en øget kontrol med tegneseriernes voldedige indhold, og disse nye krav kom i høj grad til at forme hvordan tegneserier blev tegnet og forfattet i årene efter.

Batman Year One er udgivet af DC Comics i 1987 og er skabt af Frank Miller, David Mazzucchelli, Todd Klein, Richmond Lewis, Dennis O’Neil.

Det vigtige at hæfte sig ved her er, at tegneserierne og deres helte i høj grad reflekterer den tid, de er skrevet i. Når man taler om Captain America, så taler man ikke kun om action og let læsning (selvom det bestemt også er en del af det), men samtidig om USA’s mentalitet under 2. verdenskrig. I og med at tegneseriens form er serialiseret, så er vi som læsere i stand til at følge dens udvikling gennem en lang årrække og dermed gennem de historiske og politiske udviklinger, der finder sted under dens skabelse. Netop fordi produktionen af tegneserier er så hurtig, så bliver det muligt for genren at være en slags politisk kommentarspor. Serier som Cap A eller Superman kan kommentere på det politiske landskab i takt med, at det foregår.

Går man tilbage i Supermans historie, finder man ikke Superman, som man kender ham i dag, men derimod en socialistisk superhelt, hvis kræfter blev brugt på at straffe boligfolk med uretfærdige lejepriser. Det var først i kølvandet på ”The Comic’s code”, hvor vold, sex og alkohol blev forbudt i tegneserien, at helten begyndte at antage sin mere velkendte ”truth and justice”-persona. Ligeledes så man i USA i 60’erne, hvordan teenageren kom i fokus og skabte grobund for mere psykologiske identitetsproblematikker i tegneserien, samt hvordan 70’ernes feminisme øgede antallet af både kvindelige superhelte og -skurke. Superheltene skabes altså i en bestemt æra, og deres form afspejler denne tid. Selvfølgelig indeholder mange superheltetegneserier slåskampe og hæsblæsende action, og det skal der bestemt være plads til – så længe man også husker på, at superheltegenren rummer mere end som så!

Det, vi har undersøgt i dag, er kun en lille flig af et enormt univers. Hvis I kunne tænke jer at komme endnu dybere ned i tegneseriens univers, så kom og besøg Art Bubble festival her i weekenden d. 22. og 23. september. I kan få et overblik over messen her. Der vil der være en masse forskellige stande at besøge og spændende mennesker at snakke med.

Vi kan også anbefale Geek and Sundrys twitch-program ”The Wednesday Club”, hvor tre tegneserieentusiaster hver onsdag tager fat på og analyserer en ny tegneserie.