I mandags døde forfatter Ursula K. Le Guin. Hun blev 88 år gammel, og i over 60 år bidrog hun til den litterære scene. I Danmark er hun måske mest kendt for fantasyserien Troldmanden fra Jordhavet (på dansk 1980-1983), men i sit virke som forfatter skrev hun alle mulige genrer, også lyrik. Hun værdsatte diversitet og formåede som en af meget få fantasyforfattere at modtage litteraturpriser som ikke udelukkende var møntet på fantasy eller science fiction. Le Guin har, blandt meget andet, været forkvinde for de to genrer, og det er vi hos Ulven og Uglen taknemmelige for.

Ursula K. Le Guin.
Foto: Jack Liu

Ursula K. Le Guin må siges at være er en af de største fantasyforfattere nogensinde. Hun har været med til at grundlægge genren som vi kender den i dag, om end hun ofte bliver glemt til fordel for C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien. Hun startede for alvor sin forfatterkarriere i 1960’erne, altså, cirka samtidig med at ovennævnte herrer skrev deres banebrydende værker; Tolkien udgav Ringenes Herre i 1954-55 (på dansk 1968-70), og Lewis udgav den første Narnia-bog i 1950 (på dansk 1968).
At Le Guin ofte glemmes til fordel for Lewis og Tolkien kan siges at være ironisk, idet en del af hendes værker og offentlige udtalelser netop mønter sig på ligestilling, både kønnene imellem, men også i forhold til racer.

Troldmanden fra Jordhavet udkom på dansk i 1980 på Borgens forlag,

Med udgivelsen af Troldmanden fra Jordhavet (på amerikansk 1968) skabte hun røre ved at have en farvet hovedperson. Troldmanden Gæt havde rødbrun hud, og ikke alle fandt det passende at en hvid kvinde skrev om en farvet mand. Gæts hudfarve fylder ikke meget i historien, og da bøgerne i 2004 blev filmatiseret, valgte man en hvid mand til hovedrollen. Det fik Le Guin til at tage afstand fra filmatiseringen. Hun udtalte bl.a. at hvide mennesker er en minoritet på Jorden, og at hun derfor ikke kunne se hvorfor de ikke skulle være det i fremtiden eller i fantasyuniverser. Derfor var de fleste personer i hendes bøger ikke hvide, og den logik kan man vel næppe bestride?

Le Guin vidste at fantasy og science fiction kan noget som realisme ikke kan, og hun kommenterede bl.a. på hvilke begrænsninger det lægger på den gode litteratur hvis den kun kan rumme realisme, også selvom realismen har givet os mange gode værker. Denne kommentar er desværre stadig aktuel.

Med Troldmanden fra Jordhavet grundlagde Le Guin traditionen for troldmandsskoler. Uden hende havde vi måske ikke haft Harry Potter-serien (J.K. Rowling, 1998-2008), Kongedræberkrøniken (Patrick Rothfuss, 2008-) eller Københavns skygger.

I både Harry Potter (Gyldendal 1998), Vindens navn (Tellerup 2008) og Københavns skygger (Ulven og Uglen 2016) går hovedpersonen på en skole for magikere.

Fra Ulven og Uglen skal lyde et stort TAK til Ursula K. Le Guin for altid at have tager fantasygenren seriøst og for at have inspireret så mange andre forfattere til at skrive fantastiske historier.