Lene Kaaberbøl: “Skammerens datter” (2000)

Vi har nok alle sammen et bevidst eller ubevidst forhold til den nordiske fantasy. Mange er vokset op med Lars-Henrik Olsens “Erik Menneskesøn” i folkeskolen, nogle vil betegne Holbergs “Niels Klim” som gammel, nordisk fantasy og den yngre generation har oplevet Østre gasværks opsætning af “Skammerens datter” bog 1 og 2 samt den efterfølgende Nepenthe film med et budget på 50 mio., der har formået at gøre Lene Kaaberbøls bøger om Dina og hendes kætterlignende familie aktuelle endnu engang. Også i udlandet.

Lars-Henrik Olsen: “Erik Menneskesøn” (1986)

Men “Erik Menneskesøn” havde en ekstra dimension i sin historiefortælling: fortællingerne om de nordiske guder. Dermed blev man ikke blot taget med på et storslået eventyr, men man fik samtidig også et skud kulturarv ind med ske, og man labbede det i sig!

I dag er der stadig mange fantasyforfattere, der lader sig inspirere af den nordiske mytologi, Snorri Sturlusons edda og den gamle, nordiske overtro. Johanne Hildebrandts gudinde-triologi om Frejas tid på jorden som præstinde, inden hun bliver gudinde og Cecilie Ekens roman “Valravnen” om væsenet af samme navn, der må drikke et spædbarns blod for at blive et menneske igen, er tydelige eksempler på dette.

Cecilie Eken: “Valravnen” (2003)

Johanne Hildebrandt: “Freja” (2006)

Bogserien “Fortællingen om blodet” af Anders Björkelid, hvis to første bøger Ulven og Uglen udgiver til april, har også klare referencer til den nordiske mytologi og overtroen, hvilket man fornemmer tydeligt, når de to tvillinger Sunia og Wulff stifter bekendtskab med dunkelsoen (sortsoen i dansk sammenhæng, en betegnelse for spøgelset af et fortvivlet, dødt barn) eller ondvinteren, der har klare ligheder med nordisk mytologis fimbulvinter, der er en tre år lang vinter, der indvarsler ragnarok. Kulden hos Björkelid har også samme karakter som den man ser i C.S. Lewis’ “Løven, heksen og garderobeskabet” og i H.C. Andersens “Snedroningen”, hvor den også bliver et udtryk for mental kulde hos fortabte mennesker.

Narnia: The Lion, The Witch and The Wardrobe (2005)

Dermed kan man ligesom så mange andre forfattere, læse de gamle historier om de nordiske guder eller læse om den nordiske overtro, hvis man søger inspiration til sine fantasyuniverser og på denne måde give sine læsere en helt særlig nordisk indgangsvinkel til sin historie, når man byder dem inden for i det indre land, hvor kun fantasien og forfatterens evne til at få inspiration kan formå at sætte reelle grænser for historiens udfoldelse.