Med denne blog berører vi et for mange ubehageligt og tabubelagt emne – dommedag. Denne udgør ikke blot et tematisk udgangspunkt for mange værker indenfor litteraturen, men også en hel del tankegods hos folk op i gennem historien og naturligvis i dag. Derfor er det et insisterende emne, der er nødvendigt at sætte ord på.
Frygten for dommedag har altid fyldt meget i historisk kontekst og har i religionerne altid været en nærværende angst for verdens ende, mens andre traditioner opererer med en særskilt dommedag, der indtræder ved det enkelte individs død. Dommedagstanken fylder også meget i det såkaldte globale samfund, hvor man ellers kunne have håbet på, at frygten i dag var af formindsket størrelse grundet et stærkere samhørighed landene imellem. Tidligere har inkaerne, de kristne i form af ”the rapture” (jesu anden genkomst) og andre ment at kunne forudsige verdens ende, hvilket dog i konkret øjemed dog (heldigvis) endnu ikke er lykkedes.
Frygt har fra tid til anden ledt til krigsførelse og blodsudgydelser. Måske blot fordi det er en dyrisk grundsten i mennesket at frygte eller regere på vegne af sin tilhørsgruppes eksistens, og derfor handle på baggrund af en til tider imaginær trussel og dermed anvende vold som nekropolitisk løsning. Det er der utallige fiktive som non-fiktive eksempler på i litteraturen, bl.a. i generel kolonistisk øjemed og så konkret som det ses i Harry Potter, hvor dødsgardisterne, meget lig nazisterne gjorde, sigter efter at udbrede et ideal om renhed. Derfor må de såkaldte ”mudderblodshekse og -troldmænd” lade livet, så dødsgardisterne kan leve videre som følge af det den franske tænker Foucault kalder biomagten.
Døden er altid blevet brugt som en regulerende magtmekanisme, der har haft til opgave at opretholde et givent samfunds systematiske struktur og orden. I dag er dommedagstanken ligeså nærværende hos mennesket som den altid har været, både i form af klimaforandringer og urolighederne i Østen. Netop frygten for det, vi ikke kan kontrollere og ikke forstår behandler fantasyen også på godt og ondt.
I den kommende måned udgiver Ulven og Uglen Anders Björkelids første bind i serien om Blodet på dansk. Her møder læseren de to tvillinger Sunia og Wulf, der på baggrund af deres fælles slægthistorie uden videre må tage stilling til den forestående krig, der snart vil hærge deres land. Denne manifesterer sig i form af ”ondvinteren”, en frygtelig kulde, der sætter sig fast i sindet hos menneskene og gør dem kolde, svage og utilnærmelige. Den bliver dermed også et direkte billede på frygten og magtsygen samt den skade den kan gøre, når mennesket handler ud fra egoistiske intentioner. Først her vil verden ligge øde, når hver mand handler for sig selv.
Eddaen som Björkelid også har hentet inspiration fra har, foruden Vølvens spådom og hendes forudsigelse af ragnarok, en klar, gennemgående pointe, der prædiker det samme: egne drifter må vige til side, og man må tjene samfundet og folkets interesser, før man tjener sin egen overbevisning.
Anders Björkelids bøger udkommer løbende på Ulven og Uglens forlag, og bind 1 Ondvinter og bind 2 Ildbærerne forventes udgivet i april. Bind 3 Forbundsbrydersken er allerede udgivet på forlaget.
Dermed er der ikke andet at gøre end blot at vente til det bliver april, og det er jo, som bekendt, heller ikke ikke verdens undergang.
Rigtig god læselyst og tak fordi I læste med.
Comments are closed.