af Thomas Arnt
I anledningen af at Muskler & Magi 2’eren snart udkommer, har jeg aftalt at mødes med seriens hovedpersoner. De har begge givet udtryk for at de har noget de gerne ville tale med mig om, og vi aftalt at mødes på Den Tjekkede Gnu, en kro tæt på havnen i Sarakos.
Selvom det er midt på dagen, og solen står højt på en blå himmel, så er det som om dagslyset ikke rigtig kan finde vej ind ad de runde vinduer. Det henlægger krostuen i halvdunkelt mørke, men det lader til at passe flere af kroens gæster perfekt. I små båse bagerst i lokalet bliver der både udvekslet stjålne varer og blikke.
Ved et bord i midten sidder den solbrændte Thyban (som altid i bar overkrop) og har travlt med at fortælle troldmanden Mithrados en sjofel historie om en hyrdinde og en elverprins. Troldmanden smiler lettet da han ser mig, og vinker mig over til bordet. Der står allerede flere tomme ølkrus på bordet.
Vi er i gang.
Thyban: ”Hvad sker der egentlig for de der korte eventyr? Kan du ikke skrive sådan en sjov baggrundshistorie? Både Spiderman og Batman har fået masser. Hvad med os? Det vil være så fedt! To meget forskellige mænd er nødt til at arbejde sammen om en umulig opgave … I starten hader de hinanden, men så …”
Mithrados: ”En baggrundshistorie? Det er sgu da helt passé. Jeg synes vi har krav på et episk syvbindsværk! Med tidsrejser og hele lortet. Kom nu ind i kampen, knægt!”
Mig: ”Jeg har faktisk prøvet. Flere gange. Inden jeg begyndte på at skrive første sæson af Muskler & Magi, så arbejdede jeg på en roman om en troldmand og en kriger som lavede en omvendt Narnia – altså, tog fra en fantasyverden ind i min verden. Jeg gik dog helt i stå da de rent faktisk stod midt på Rådhuspladsen i København. Jeg havde lige glemt at der skulle være en historie at fortælle.
Efter sæson 1 prøvede jeg så igen at skrive en længere historie, og der skulle I hjælpe en præstinde med at komme sikkert til et tempel, men det føltes aldrig rigtigt. Det var som om jeg prøvede at ramme et yngre publikum, og Muskler & Magi har ikke brug for censur.
Jeg tror bare at Muskler & Magi-konceptet fungerer bedst for mig i den korte udgave hvor læseren får et øjebliksbillede. Lidt som en tegneseriestribe med Garfield.”
Mithrados: ”Det lyder mere som om du er en anelse dovent anlagt …”
Thyban: ”Så du arbejder lidt en måned om året, og når så forlaget skal lave det til bog, så retter de dine stavefejl og får hende Rie til at tegne os? Det lyder nemt. Jeg vil også være forfatter!”
Mig: ”Æhm … Gør du det. Men det er ikke helt sådan det fungerer. Det er nemlig ikke alle historierne fra #februaryfiction der kan bruges. Til bogudgaven udvælger vi de cirka 20 bedste historier som så alle bliver bearbejdet og rettet, og enkelte bliver næsten skrevet helt om. Nogle gange ender de endda med en helt anden punchline end i originalen.
En del af mine læsere har allerede læst online-udgaverne der findes på Instagram, så der skal være noget nyt til dem i bogudgaven. Altså, udover Ries illustrationer. Derfor bliver der også skrevet nogle helt nye historier til hver bog.”
Thyban: ”Kommer der flere sexscener i 2’eren? Den fra 1’eren hvor fyrstinden sidder oven på mig og …”
Mithrados: ”Dig og dine sexscener! Hvad med noget kærlighed! Noget ægte! Hvorfor skal det hele være bare bryster og pruttejokes?”
Mig: ”Rolig, de herrer! Der er faktisk blevet plads til begge dele denne gang. Mellem økseknas, dragelort og åbne kødsår så er der historier med hvor der er plads til det mere følsomme … og det mere lumre. For jer begge.”
Mithrados: ”Fint. Det manglede også bare. Jeg henter lige en ny omgang øl.”
Thyban: ”Det mere følsomme? Også for mig …? Det ved jeg sgu ikke helt om jeg er vild med.”
Mig: ”Jeg har altså tilladt mig at udvikle jer lidt så I over tid får en smule mere dybde. Lidt mere karakter. Det bliver lidt trættende hvis det er det samme hele tiden. Synes du ik’?”
Thyban: ”Tjo … Men ikke for meget følehalløj, vel?”
Mig: ”Nej nej, bare rolig. Der er stadigvæk masser af monstersnask, skjulte skatte og dårlig farhumor.”
Thyban: ”Pyha. Jeg frygtede lige at alt det her med at du var flyttet sammen med damen og skulle giftes, havde gjort dig helt blød og velfriseret … Ej, vent lidt. Det med at være velfriseret får du nok lidt svært ved.”
Mig: ”Jeg får en pludselig lyst til at gøre en vis barbar skaldet i sæson 5.”
Thyban: ”Nej! Ikke det! Det var bare for sjov.”
Mithrados: ”Nå, de herrer. Så må der drikkes. SKÅL!”
Mig: ”Skål! … Fy for dælen. Hvad er det her?”
Mithrados: ”Kromutter kalder det for dværgepis. Smager forfærdeligt, men slår alt utøj ihjel, og jeg har hørt at I stadigvæk roder med det der virushalløj i din verden. Jeg skal satme ikke smittes. Det har jeg ikke tid til. Jeg skal mødes med hofmarskallen i morgen.”
Thyban: ”Er det stadigvæk Mithrados og mig der er med i bog 2, eller er det nu Sidi kommer med? Jeg har godt set hvordan nogen af dine læsere nærmest foretrækker hende frem for os. Jeg fatter ikke hvad de ser i den lille dæmontøs. Bare fordi hun kan løbe op ad trapper uden at blive forpustet.”
Mig: ”Nej nej, Sidi opstod først i sæson 3, så det er stadigvæk mest jer to som er i fokus. Jeg har dog opfundet en biperson som går igen i tre historier, og som er lavet helt specielt til denne bog.”
Thyban: ”En drageridende elverprinsesse med et tohåndssværd?”
Mig: ”Øh, nej, det er …”
Thyban: ”En rapkæftet kromutter med brune øjne og et listigt smil?”
Mithrados: ”Thyban! Lad nu forfatteren tale ud!”
Mig: ”Beklager, Thyban, men det er ikke en kvinde, men jeg har valgt at give Mithrados en praktikant.”
Mithrados: ”A hva’ har du? Nej, det gør du ikke mod mig!”
Mig: ”Muskler & Magi er jo ofte inspireret af mit eget liv, og da jeg selv har været vejleder for en masse pædagogstuderende gennem årene, så tænkte jeg det kunne være sjovt at hive med ind … Ej, lad nu være med at blive sur.”
Mithrados: ”Jeg nægter!”
Mig: ”… Bogen er allerede sendt til tryk.”
Mithrados: ”Kom. Vi skrider! Det her gider jeg simpelthen ikke at finde mig i. Farvel! Og tak for lort!”
Mig: ”Men …?
Thyban: ”Beklager, du gamle. Nu finder jeg et eller andet han kan skyde ildkugler efter, og så bliver han god igen. Vi ses på Fantasyfestivalen.”
Trackbacks/Pingbacks
[…] Thyban allerede løftet lidt af sløret for, hvad vi kan forvente os af den næste bog – læs med her – så i dette blogindlæg har vi spurgt lidt mere ind til processen og baggrunden for universet […]