I denne søde juletid kan man næppe undgå at bemærke et par røde huer hist og her. Julenisser findes i hvert et hjem, men kan også skimtes i litteraturen. Nissen har dog ikke altid været den lille ballademager, som hjælper julemanden med uddelingen af gaver, og som spiser risengrøden på loftet. Julenissen, som vi kender ham, blev nemlig først ”opfundet” i 1836, da den danske maler Constantin Hansen holdt julefest i Rom, hvor han pyntede med julenisser. Siden da har julenisserne bredt sig over hele verden og findes i tusinde forskellige versioner.

En tilfreds gårdbo

Nissen har næsten altid været en del af gammel overtro men har været særligt udbredt på landet. I hedensk tid troede man på husånder, de såkaldte Vætter, og til at tilbede disse havde man små figurer af dem. Som kristendommen vandt sin plads i de nordiske lande, holdt man op med at tilbede husguderne. Men der var stadig en fast tro på et overnaturligt væsen, der sørgede for, at gården var pæn, og at dyrene havde det godt. Gårdboen. I løbet af middelalderen skiftede han dog igen navn til Nis eller Niels, som sidenhen er blevet til ”Nisse”. Nissens fineste opgave var at bringe lykke til menneskene på gården. Det eneste han krævede til gengæld, var en skål med grød – gerne med en stor smørklat! Man skulle holde sig på god fod med nissen, for han havde et stort temperament og kunne finde på at tage hævn på de mest grusomme måder. De fleste nisser holdt sig dog til smådrillerier, hvilket de var særligt gode til med evner til at gøre sig usynlige eller forvandle sig til dyr. Der findes forskellige slags nisser udover gårdboen; kirkenisser, skovnisser, skibsnisser og sætternisser. Den sidste af slagsen hygger sig med at snige trykfejl ind i bøgerne på trykkerierne. Her på forlaget har vi heldigvis ingen af slagsen. Udenfor Norden findes der selvfølgelig også nisser, men de adskiller sig en del fra vores. I den engelsksprogede kultur har man både ”goblins” og ”elfs”, som oversættes til nisser på dansk. De engelske julenisser ”Chirstmas elfs” minder en del om vores. De er julemandens hjælpere, og står for at lave legetøj og gøre kanen klar. De ses dog sjældent udenfor julemandens værksted, i modsætning til de nordiske nisser som opholder sig på lofterne hos almindelige mennesker.

En nisse fra filmudgaven af Harry Potter

Goblins beskrives som mindre venlige skabninger, som det eksempelvis ses i J. K. Rowlings Harry Potter, hvor Gringottsbanken bliver betjent af nisser. Disse nisser er langt fra vores hyggelige julenisser med deres lange fingre og fødder, sorte øjne, høje intelligens og ikke altid særligt venlige attitude. De nordiske nisser har ligeledes fundet deres plads i litteraturen, hvor især Selma Lagerlöfs Niels Holgersens Forunderlige Rejse gennem Sverige fra 1968 er velkendt. I hendes eventyr bliver drengen Niels uvenner med gårdens nisse og bliver som hævn gjort lille som nissen selv. Han opdager, at han nu kan tale med dyr og tager på en forunderlig rejse gennem Sverige på ryggen af en gås.

Forsiden af Niels Holgersens Forunderlige Rejse gennem Sverige

Også H.C. Andersen har forfattet en historie om en nisse. I Nissen hos Spækhøkeren fra 1852, fortæller han om en nisse, der bor hos en Spækhøker, hvor han får sin grød. En student redder en bog fuld af poesi fra at blive reduceret til indpakningspapir, og han udbryder, at Spækhøkeren ingen forstand har på poesi. Nissen bliver fornærmet, men da han smugkigger gennem studentens nøglehul for at give ham en lærestreg, bliver han så betaget af bogens hemmeligheder, at han kommer i et dilemma: Hvem skal han blive hos? Nok har studenten poesien, men han har ingen grød! En nyere, finurlig historie om nisser kan også læses i Ulven og Uglens novellesamling Hvad Skoven Skjuler fra 2015. I Niels Kjærgaards novelle Spektakelkompagniet gives et glimrende eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis nisserne ikke får det, som de gerne vil. Ebbe overtager sin farfars gård, men får uventet besøg af tre nisser med lædervest og rygmærker, som er godt utilfredse med den manglende grød. Før han ved af det, bliver Ebbe revet med ind i nissernes plan om at røve en grødfabrik, og alt hvad der følger med til sådan et kup.

Illustration af en nisse fra et af H.C. Andersens eventyr

Der er nok nissehistorier at tage fat på, hvis man ikke får nok i julesangene og julekalenderne, hvor nisserne også tit spiller en vigtig rolle. De er kommet for at blive, og julen ville ikke være den samme uden dem.