Pernille L. Stenby, forfatteren til Inkarnation og Under huden, er lige nu højaktuel med Et manipuleret liv, der udkom 18. september her på forlaget.
Et manipuleret liv er en dystopisk LGBTQ-fantasyfortælling, der foregår i samme univers som Mestenes-serien, og vi følger her Rache, en kvindelig korpsbetvinger, der efter en forbudt forelskelse i en anden kvinde er faldet i unåde og nu skal bevise, at hun er til at stole på for at genvinde stumperne af sit tidligere liv og ikke mindst kontakten til sin datter.
”Universet i Et manipuleret liv og Mestenes-serien minder på mange måder om vores – og så alligevel ikke,” fortæller Pernille. ”Vi er i et lukket område kaldet Sydkysten, hvor Kastellet regerer. Nogle mennesker får sansen, en overnaturlig evne, der gør dem i stand til at få ting til at svæve eller læse tanker. Fordi almindelige mennesker frygter dem, har Kastellet valgt at skabe orden ved at registrere alle med evner: De skal tjene Kastellet og samfundet. På den måde, i fællesskab, kan en fremtid med fred sikres. Eller kan den?”
Et retorisk spørgsmål, og Pernille uddyber: ”Det er ikke let at vie sit liv til Kastellet, når man derefter skal leve på en helt bestemt måde: Man kan ikke længere vælge, hvem man vil elske, eller hvem, man vil få børn med. På samme tid er Kastellet selv styret af mennesker med komplet sorte øjne og skjoldkrebs under huden. Og det er midt i denne verden, at både Mestenes fra Mestenes-serien og Rache fra Et manipuleret liv befinder sig. Mestenes er på en skole for sansetive, og Rache er i Kastellets korps, hvor hun blandt andet skal finde og registrere andre med sansen.”
Pernille arbejder grundigt i sit univers både ved at tegne karakterer, steder og genstande, der eksisterer i det (mange af hendes smukke illustrationer er at finde mellem kapitlerne i Et manipuleret liv), men også ved at skrive sig ind i endnu uudforskede områder af universet – og det var faktisk sådan historien om Rache opstod:
”Et manipuleret liv blev min måde at teste universet uden for skolen i selve Mestenes-serien. Ved at skrive om Rache, der har levet sit liv på Sydkysten og er en integreret del af Kastellets system, følte jeg, at jeg forstod universet meget bedre.
Det var meningen, at Et manipuleret liv bare skulle have været en novelle, men Raches stemme tog over, og hun havde meget, hun ville fortælle. Gennem Rache kunne jeg både arbejde med, hvor komplekst men vigtigt samtykke er, jeg kunne arbejde med forskellige typer kærlighed, og ikke mindst, hvor svært det er at se hjernevask, når man selv er midt i det.”
Det er altså vigtige og i den grad aktuelle tematikker, der belyses gennem Rache:
”Samtykkeaspektet opstår, fordi Kastellet forventer, at alle, der kan bruge sansen, føder mindst et barn til dem. Disse børn hedder kastelvelsignelser og overgår direkte til Kastellet. Faderen til barnet kunne Rache ikke selv vælge. Hun skulle gøre sin pligt og få et barn med en fremmed mand. Rache har selv sagt ja til situationen, fordi hun følte, det var for samfundets bedste. Kastellet har brug for flere med sansen, så den næste generation kan hjælpe med at beskytte sansetive. Men Rache er på samme tid slet ikke fysisk tiltrukket af mænd, og da hun også får taget sin baby fra sig, står hun med et kaos af følelser. For mig, som forfatter, synes jeg, det var med til at formidle, at samtykke er mere end bare et ’ja’. Det handler om at kunne sige fra undervejs, selv hvis man har sagt ja til at starte med, og det håber jeg selvfølgelig når ud til dem, der læser bogen.”
”I forhold til de forskellige typer kærlighed, som Et manipuleret liv arbejder med, har vi kærligheden mellem Rache og Trea og Raches kærlighed til sin datter. Rache forelskede sig i pigen Trea, som hun mødte på akademiet, da hun var seksten. I et manipuleret liv har nu 23-årige Rache stadig stærke følelser for Trea, men som årene er gået, har deres relation ændret sig. Rache har nu en 4-årig datter, og Trea har udtrykt sig så kritisk over for Kastellet, at hun er blevet ført væk. Rache ved ikke engang, hvad der er sket med hende, eller hvor de har taget hende hen, for hun må ikke elske Trea. Hun skal tjene Kastellet. Det er hendes lod i livet, og det har Kastellet vurderet, at hun ikke kan, hvis hun elsker en anden kvinde. Samtidigt elsker Rache sin datter, og hun ved, at den smule kontakt hun har til sin datter, helt kan ophøre, hvis hun forbryder sig mod Kastellet og prøver at finde ud af, hvad der skete med Trea.”
For Pernille har det været meget selvterapeutisk at arbejde med Et manipuleret liv, fordi hun i sin egen proces med at finde ud af sin seksualitet, har brændt fingrene flere gange:
”Jeg kendte dengang hverken til, at man kunne være tiltrukket af piger eller at man kunne vælge forhold til mænd fra, og jeg forstod heller ikke seksuelle grænser, da det meget sjældent blev tydeliggjort igennem medierne og mine omgivelser. Når jeg skriver, bliver det meget ofte mit liv i en blender. Og da jeg havde skrevet Et manipuleret liv færdig, kunne jeg mærke, at det havde hjulpet mig utroligt meget – og jeg håbede på, at den kunne hjælpe andre, der havde haft nogle af de samme tanker eller følelser.”
LGBTQ-elementer har derfor helt naturligt også en vigtig plads i Mestenes-serien, både idet at Mestenes hverken forstår eller passer ind i de gængse kønsstereotyper, men også fordi bipersonen Axten bliver konfronteret med, at han er tiltrukket af drengekroppen:
”Axten har, ligesom Rache, svært ved at håndtere tanken om det, som de i universet kalder ’nondræt’. Non: ikke, dræt: opdræt. Både fordi det ses som forkert (for mennesker, der kan bruge sansen), og fordi det kan straffes juridisk og ødelægge ens fremtid. Rache selv døjer med frygten – og samtidigt kan hun ikke fjerne de intense følelser for Trea. Trea derimod vil vise sin kærlighed. Hun vil være sig selv, lige meget hvad der kommer til at ske ~ og hvad det helt præcist fører til, det finder vi ud af igennem Et manipuleret liv. Selvom det foregår i et fremmed, dystopisk univers, drager frygten for kærlighed til nogen af samme køn stadig paralleller til vores egen hverdag i ’virkeligheden’. I Et manipuleret liv arbejder jeg ikke med kønsidentitet ligesom i Mestenes-serien, men til gengæld er der mere fokus på seksualitet og den frygt, der kan være knyttet til det.”
Du kan læse mere om dette emne og om Pernilles tanker bag bøgerne og universet her og her.
Pernille er ikke afvisende overfor tanken om endnu en spin-off i samme univers, men for nu fokuserer hun på bog tre i Mestenes-serien.
Comments are closed.