I anledning af Krimimessen i Horsens som Ulven og Uglen besøger i weekenden, handler bloggen i dag om nogle af de bøger der lægger sig i spændingsfeltet mellem fantasy og kriminalromaner.
Krimigenren som vi kender den i dag, har gamle rødder. Formen blev populariseret i England fra midten af 1800-tallet hvor bl.a. Edgar Allan Poe og Conan Doyle var med til at udbrede genren. Helt fra begyndelsen har genren haft forbindelser til det overnaturlige og fantastiske hvilket især ses i Poes Mordene i Rue Morgue (1841) hvor to døde kvinder findes dræbt på en måde som antyder en overmenneskelig styrke, og vidner fortæller om stemmer der talte på et ”umenneskeligt sprog”. Her bruger fortælleren antydninger og ordvalg til både at skræmme, forvirre og fastholde læseren i jagten på gådens løsning.
Genren knytter også an til gotikken og skaber mystik gennem gotiske virkemidler som upålidelige fortællere og uhygge. (Læs mere i vores indlæg om de gotiske afkroge i fantasy). Denne mystik arbejdes der også med i Doyles Sherlock Holmes-bøger, men selvom mystikken konstant fremmanes, er Holmes urokkelig i sin tillid til verdens logiske sammenhæng. Mange af fortællingerne om Holmes peger i begyndelsen på overnaturlige årsager eller har gåder som – tilsyneladende – er uløselige. Dette sker fx i mysteriet Baskervilles hund (1902) hvor Holmes og hans medhjælper dr. Watson ser en kæmpe selvlysende hund om natten. Watson – og læseren – er tilbøjelig til at tro at forklaringen må være overnaturlig, mens Holmes fastholder at der altid er en naturlig forklaring.

Her leges med det litteraten Tzvetan Todorov kalder ”tøven”. Når en tekst i Todorovsk forstand får læseren til at tøve, skaber den en tvivl om hvorvidt der skal findes en naturlig eller overnaturlig forklaring. Ved at udsætte afsløringen af hvilke regler der gør sig gældende i bogens univers fastholdes læseren i en spænding som driver læsningen fremad. Holmes gør dog altid meget ud af at understrege at mysterier kan forklares logisk, og ved at samle beviser og følge de spor han og Watson støder på, lykkes det altid Holmes at gennemskue selv det mest komplicerede plot. Beviser og spor er nemlig afgørende i kriminalromaner, som det også ses i en af de første danske krimier – og måske et af de allertidligste eksempler på en krimi overhovedet: I St. St. Blichers Præsten i Vejlbye (1829) anklages en præst for at have begået et mord. Han hævder først sin uskyld, men efterhånden som flere og flere beviser dukker op, bliver det sværere for ham at fastholde sin uskyld. Her fældes han altså ikke af vidner, men af fysiske beviser.

Som nævnt er krimigenren stadig tæt forbundet med gotikkens mystik og rejser nogle gange flere spørgsmål end den besvarer. Dette sker fx i de plots som gør brug af det der kaldes ”locked-room”, ”det låste rum”. Her finder en forbrydelse, ofte et mord, sted i et rum som er låst – indefra. Den umulige situation med en morder der er forsvundet som om han kunne gå gennem vægge, er klassisk indenfor genren og kræver en mere end almindeligt skarp detektiv.
Et eksempel på et låst rum-mysterium er Helge Kastrups Under (2016) som er en god blanding af et klassisk låst rum-mysterium og overnaturlige røverhistorier. I Under findes en mand myrdet i et rum som var låst indefra, og hverken morder eller mordvåben lader sig umiddelbart finde. En udefrakommende tilkaldes og får til opgave at opklare mordet. Idet der opstilles en tilsyneladende umulig situation, tvinges læseren til at gøre sig nogle meget kreative tanker om hvad der er sket. Dette kan fantasy/krimi-hybrider lege ekstra meget med, idet læseren ikke nødvendigvis kender alle universets eller magiens regler og derfor må tage sine overvejelser om fx teleportion alvorligt. Gåder som har karakter af ”det låste rum”, er derved tæt forbundne til den førnævnte tøven, da de stiller læseren og detektiven overfor en tilsyneladende umulig opgave.En anden klassiker indenfor mysterie-genren er de kvikke og eventyrlystne skolebørn som løser mysterier de voksne ikke kan klare. Dette ser vi fx i Harry Potter-serien (J.K. Rowling, 1997-2007) hvor især de første bøger følger den meget klassiske skabelon som også er kendt fra bl.a. Enid Blytons De fem-bøger (1942-1963). I Harry Potter og de vises sten (1997) åbnes mysteriet allerede i kapitel 5 da Harry ser sin nye ven Hagrid hente en lille mystik pakke i Gringotts-banken. Resten af skoleåret bruger Harry og hans venner på at lede efter spor der kan afsløre hvad der var i pakken. Da det endelig går op for dem, må de igennem en forhindringsbane af gåder og udfordringer som er sat op for at bevogte pakkens indhold. Harrys nysgerrighed er her den drivende kraft i mysteriet – i hvert fald indtil de tre venner opdager hvad der er i pakken, og hvad der virkeligt er på spil.
Den nysgerrige studerende optræder også i Aspíciens Haufniensis’ Københavns skygger (2016), dog i en lidt ældre udgave. Her introduceres Thor ved sin start på Københavns Universitet til den magiske verden
hvilket straks rejser en masse spørgsmål. I en svær balancegang mellem både at opsøge ny viden og undgå at overskride de nyopdagede tabuer som findes i det magiske samfund går Thor i bedste mysteriestil på opdagelse på egen hånd for at lede efter svar på sin fars død.
Vi vil slutte med et eksempel på en moderne serie der både trækker på det gotiske, fantasy- og krimigenren. Harper, hovedpersonen i Charlaine Harris’ Grave Sight (2005), er en ung kvinde med en meget speciel egenskab som hun bruger til at løse mordgåder. Harper er nemlig i stand til at fornemme hvor døde kroppe befinder sig – og se det sidste den døde så før dødsøjeblikket. En evne der sammen med hendes kløgt og intuition giver den perfekte amatørdetektiv og kombinerer fantasy og krimi gennem mord, mystik og magi.
Vi ses på Krimimessen i Horsens!