Skrevet af Lene Krog

Jeg elsker fantasyserier. Altså dem på tv. Også i bogform. Det er bare ikke så ofte, jeg får tid til at læse en hel masse. Til gengæld bliver der oftere streamet et par episoder af en fantasyserie eller to. Eller tre eller fire. I forbindelse med dette indlæg, lavede jeg en liste over, hvilke fantasyserier, jeg i tidens løb har fulgt med i, og det kom faktisk bag på mig, hvor mange der egentlig var. Overvejer, om jeg i virkeligheden er afhængig af fantasy? Af den lange liste af serier, har jeg valgt nogle stykker ud, som jeg er specielt begejstret for. En, der har kørt længe og snart er ved at komme til en afslutning. En, der har nogle sæsoner på bagen og som forhåbentlig fortsætter med endnu flere. Og så en helt ny en.

Lene Krog, forfatteren til Grå magi, giver i denne uge anbefalinger til gode fantasyserier… på tv.

Supernatural
Supernatural har været på skærmen siden 2005. Og jeg har fulgt med mere eller mindre lige siden. Den handler om de to Winchester-brødre, Sam og Dean, som er ”hunters” – de jager det overnaturlige, hjælper folk, der hjemsøges af det ene eller det andet, redder verden fra dæmoner, spøgelser, ondskabsfulde guder, væsener og hekse. Som børn blev deres mor nemlig dræbt af en guløjet dæmon, og deres far satte ud for at finde ud af, hvad der slog hende ihjel. Det var sådan, de kom ind i gamet. Og selvom især Sam har forsøgt at leve et normalt liv, har han alligevel ikke kunnet holde sig væk fra livet som jæger. Et par gange er de også kommet til at lave apokalyptisk rav i den, fx da helvedes porte gik op og alle dæmonerne slap fri, eller da englene faldt fra himlen, som følge af en af brødrenes handlinger.

Jeg er især fan af de episoder, der handler om hjemsøgninger, alternative universer og tidsrejser. Sams groundhog day oplevelse i sæson 3, hvor Dean dør på hundrede forskellige måder, er en af mine absolut yndlingsepisoder. Eller da brødrene pludselig befinder sig i en tv-serie om læger på et hospital og ikke har en anelse om, hvad der foregår. Jagten på hævngerrige spøgelser, tricksters, morderiske shapeshifters, og mødet med Ghostfacers, helvedes konge, Crowley, og englen Castiel, der er lidt clueless om det at opføre sig som et menneske, er noget af det, jeg elsker allermest ved Supernatural.

Jeg er dog ikke så meget til det der med engle, så på et tidspunkt gik jeg lidt død i den. For med introduktionen af Castiel gik der pludselig rigtig meget kristendom i den, og det blev en smule trættende. Jeg holdt vist en toårig pause, men så var der også rigeligt at binge, da jeg fik lyst til at genoptage serien. Der var stadig ærkeengle, og gud var skredet, men man blev også introduceret til et parallelt univers, hvor brødrene ikke længere levede, og hvor verden som følge deraf var af lave, og så var jeg hooked igen.

Jeg mangler stadig at se den seneste sæson, og så er der blev annonceret en finalesæson, der starter til efteråret. Femten sæsoner alt i alt. Der er altså rigeligt at give sig i kast med, hvis man er til det overnaturlige, det okkulte, mytologi, humor, sarkasme og bros.

The Magicians
The Magicians har netop afsluttet sin fjerde sæson, og en femte er planlagt til næste år. Serien er mere eller mindre baseret på bogserien af samme navn af Lev Grossman. Den handler om den hemmelige skole Brakebills, hvor magikere går i skole for at lære om magi. Quentin, der netop er blevet optaget på skolen, finder ud af, at den magiske verden, Fillory, som var beskrevet i en bog, han var stor fan af som barn, rent faktisk findes, dog i en anden verden, hvilket der er rigtig mange af i The Magicians.

Okay, jeg må indrømme, at jeg ikke syntes, at sæson et var helt vildt fantastisk, men serien er virkelig kun blevet bedre. Så hvis du kun har set sæson et og ikke rigtig følte dig underholdt, så giv lige de næste sæsoner en chance også, for de er altså det værd. The Magicians er fyldt med magi, alternative universer, andre verdener, hekse, mystiske væsener, guder og gudinder, og så er bibliotekarerne altså ikke sådan at spøge med.

Jeg er især vild med de to bedstevenner Margo og Eliot, der på den mest syrede facon bliver regenter over landet Fillory. Margo har ordet i sin magt, hun er feminist til fingerspidserne og har nogle ret geniale one-liners: ”Grow a pair of tits”, ”Ovary up” og ”Don’t cock out on me”, for at nævne et par stykker. Og bare fordi man er kvinde, kan man altså sagtens være High King. Hun er intelligent, siger tingene som de er, kan virke som en hård kælling, men inderst inde har hun et kæmpestort hjerte af guld.

I Fillory kan dyrene i øvrigt tale, og der er så mange syrede regler og traditioner i Fillory og i landene omkring, at man som fantasyforfatter ikke kan lade være med at føle sig inspireret.

Legacies
Legacies er indtil videre kun en enkelt sæson lang. Jeg går ud fra, at sæson to starter her til efteråret. Det er en spin-off af The Vampire Diaries (som jeg også har binget helt vildt) og The Originals (som jeg forsøgte at starte på, men som aldrig rigtig fængede mig og derfor hurtigt blev droppet). Hovedpersonen er Hope Mikaelson, som vist første gang dukkede op i netop The Originals. Nu går hun på The Salvatore School for the Young and Gifted, som i virkeligheden er en skole for unge med overnaturlige evner. Hope er delvist vampyr, varulv og heks, og hun har oplevet en del i sit unge liv. Derfor er hun ikke så vild med at lade andre komme hende for nær, og hun er heller ikke specielt god til at få venner. I stedet hænger hun mest ud med rektoren på skolen (Alaric Saltzmann (*swoon*), som også var med i The Vampire Diaries). Men da der kommer en ny elev på skolen, en varulv, og hans plejebror, Landon, midt i kaosset følger med, bliver der prikket hul i Hopes panser. Men den forældreløse og usikre Landon kan ikke blive på skolen, for selvom der bliver udført en masse tests, så er han bare ikke overnaturlig og hører ikke hjemme der. Men stik mod al forventning, husker Landon alt der er sket, selvom er han blevet ”compelled” af en vampyr til at glemme alt om skolen. Og ikke nok med, at skolen nu er i fare for at blive afsløret for det, som den virkelig er, så begynder der pludselig at dukke glemte monstre op, såsom drager og nekromantikere. Og det hele synes at være centreret omkring Landon.

Legacies er måske til et lidt yngre publikum end Supernatural og The Magicians. Hovedpersonerne er i hvert fald betydeligt yngre. Men jeg sluger det nu alligevel. Fælles for de her tre serier, er, at de alle sammen foregår i nutiden. Og selvom det jo er fantasy, så kan jeg rigtig godt lide idéen med, at der ude i verden et sted lever overnaturlige væsener og folk, der har magi, som vi almindelige dødelige bare ikke er specielle nok til at være indviet i. Men måske en dag …

Nu skrev jeg i indledningen, at jeg har fulgt med i rigtig mange fantasyserier, så her er lige nogle stykker mere, som jeg også synes er værd at tjekke ud, både nye som gamle: Merlin, Teen Wolf, Buffy the Vampire Slayer, True Blood, The Umbrella Academy, Legend of the Seeker, Being Human (den britiske version), og selvfølgelig Game of Thrones.

Jeg har stadig A Discovery of Witches og Camelot til gode, men de er på min liste, og så ser jeg rigtig meget frem til The Witcher.

Ugens blogindlæg er skrevet af Lene Krog. Hun er forfatteren bag fantasyromanen Grå magi, som er første bog i serien Pigen fra Månehøjen. Fortællingen foregår i landet Bragimark, hvor hekse og marlinger lever i skjul, for at deres kræfter ikke skal blive udnyttet af dem, der styrer landet. Aia, som er romanens hovedperson, har mistet sin hukommelse – et tab som måske ikke kun er afgørende for hende, men for hele landets fremtid.

Du kan se mere til Lene på hendes Instagram.