På søndag udkommer Blåhjerte, der er tredje og sidste bog i Lene Krogs serie ”Pigen fra Månehøjen”.

I ”Pigen fra Månehøjen” møder vi stærke kvinder, hekse, og gudinder og der er masser af mystik, spænding, kærlighed og magi – både den gode og den onde slags. I anledning af udgivelsen har vi interviewet Lene om hendes univers, skriveproces og meget andet.

Lene Krog er født i 1976 i Odder. Hun er forfatteren bag trilogien “Pigen fra Månehøjen” der tæller bøgerne Grå magi, Heksens storm og Blåhjerte

”Pigen fra Månehøjen foregår i et episk fantasyunivers, hvor magi ikke er usædvanligt,” fortæller Lene. ”Det er en verden, hvor man tilbeder de tolv gudinder, som har en tæt tilknytning til de syv hekseklaner. Der findes også andre med særlige evner – nogle (førhen) helt almindelige mennesker, der er blevet ramt af magi, som ved en fejl er sluppet ud af et skrin. Og landet, som handlingen foregår i, er smukt og frodigt, ikke mindst pga. ellefolket. Men magiske evner bliver noget af en forbandelse at være i besiddelse af, da en af heksene bliver vanvittig af sorg og hævntørst, og i sin søgen efter en helt bestemt evne, hæmningsløst stjæler folks magi uden at tage højde for konsekvenserne.”

Og på denne baggrund folder historien sig således ud – vi følger igennem de tre bøger Merian, Aia og Leander i deres kamp for at stoppe den lavine af begivenheder, der kan føre til Bragimarks undergang. Det er intenst, og der er mange begivenheder, der skal væves tæt sammen. Vi spørger Lene, hvordan det har været at samle op på og holde styr på trådene:
”Pissesvært! Og jeg har forsvoret nogensinde at skrive en serie igen,” kommer det prompte. ”Fra nu af er det kun standalones. I hvert fald indtil jeg har fået det nok på afstand, til at jeg har glemt frustrationerne, og måske … MÅSKE … vover at nærme mig at skrive en serie igen. Ej, så slemt var det heller ikke, men jeg har nu alligevel tænkt mig at lade serierne ligge lidt,” siger Lene og fortæller yderligere om sin proces:
”Med Blåhjerte havde jeg en meget løs idé om, hvor det hele skulle ende, men vejen dertil var ikke altid lige sådan at få øje på. Det var både mørkt, det regnede, der var modkørende biler med skarpe lygter, der var masser af hårnålesving og skumle vejtræer, og der var da også tidspunkter, hvor jeg følte, jeg kørte ned ad en blind vej og var tvunget til at lave en 10-punktsvending i en bil uden servostyring. Men på en eller anden måde nåede jeg alligevel frem, og jeg HÅBER, jeg har fanget alle trådene og fået bundet dem godt og stramt sammen. Jeg er i hvert fald endt med en god fornemmelse, og er tilfreds med slutningen.”

Og netop denne køretur i regn med omveje har ført nogle overraskelser med sig – også nogle forfærdelige af slagsen:
”Jeg var meget overrasket over en karakters død,” fortæller Lene, og uddyber: ”Det her var før den helt store redigering, og tingene endte da også med at ændre sig så meget, at personen alligevel ikke døde. Men i den version, hvor h*n gjorde, gik jeg glad og fro i gang med kapitlet, og først i sidste øjeblik, gik det op for mig, at denne person ikke ville kunne overleve under de gældende omstændigheder. Og det kom virkelig bag på mig. Jeg gik chokeret frem og tilbage foran min computer og var sådan helt: ’H*n kan da ikke dø! H*n dør sgu. Shit, h*n dø-øør!!’ Jeg fældede muligvis også en lille tåre. ”

Og det er ikke den eneste gang, Lene har haft sit at se til med at holde styr på sine fiktive karakterer. De udvikler en egen vilje og prøver at snyde deres forfatter:
”Den udgave, der røg afsted til redaktøren først, bød på en langt lykkeligere slutning, end det var meningen. Jeg havde en idé om, hvor det hele skulle ende, og det var ikke så kønt, men på en eller anden måde overbeviste fiktive personer mig til at skrive en meget happy end. Men den var bare helt forkert, og en uge senere sendte jeg en ny slutning til min redaktør. Jeg fatter stadig ikke, hvordan fiktive personer formåede at overtale mig til en anden slutning. Som om de bestemmer?!”

Lene fortæller også, at det er en mærkelig fornemmelse at skulle tage afsked med universet og karaktererne, nu hvor sidste bog er skrevet færdig:
”Det er svært at bevæge sig over til noget andet, fordi jeg har været så dybt inde i den verden de sidste mange år. Jeg nusser fx med et nyt skriveprojekt, der foregår i vores verden og i nutiden, og jeg synes virkelig, det er svært at omstille sig. Men afslutningen af Blåhjerte bød også på en idé til en spinoff, så jeg har ikke helt sluppet universet. Visse karakterer har jeg forsøgt at give slip på, men sommetider forestiller jeg mig, hvordan deres videre liv har udfoldet sig. Det er dog ikke noget, der bliver nedfældet. Deres historier lever blot videre i mit hoved. Og så er der en eller to af mine sidekarakterer, der har sneget sig med i spinoff-idéen, og dem glæder jeg mig til at vende tilbage til.
Men det er også en god følelse at afslutte noget. Jeg har gennemført en trilogi. Det er da ret fedt.”

Der er nok mange, der er kede af at skulle slippe ”Pigen fra Månehøjen”-trilogien, så det er godt nyt , at vi kan regne med mere fra universet, og fra Lenes hånd i det hele taget. Hun fortæller yderligere:
”Foruden spinoff-projektet, har jeg gang i et paranormalt murder mystery, der foregår lige her i vores verden. Der er også et tredje skriveprojekt, som er en semiepisk fantasy, hvis man kan sige det. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af at fokusere på et projekt ad gangen, og jeg er stadig sådan lidt på overfladen af dem alle, for jeg har med vilje holdt dem lidt hen, fordi jeg gerne vil have ”Pigen fra Månehøjen”-serien ordentligt afsluttet og sendt godt ud i verden. Jeg har dog syslet med nogle personkarakteristikker og nogle meget overordnede outlines (jeg er nok mere en pantser end en plotter), og måske finder jeg et hovedprojekt, når jeg har lagt ”Pigen fra Månehøjen”-serien bag mig, eller også småhygger jeg mig med tre historier på en gang. Forhåbentlig bliver de alle til færdige romaner på et tidspunkt.”

Vi glæder os så meget til at dele Blåhjerte med alle jer læsere på søndag, men vi kan allerede nu dele en lille detalje, som man kan tage med sig i læsningen af den sidste bog. Vi spurgte nemlig Lene om nogle af karaktererne havde hemmeligheder, som ikke har fundet vej ind i bøgerne:
”Hvis jeg skal afsløre en ting om en af mine karakterer, som ikke er kommet med i bøgerne, så må det blive, at Nelas er småforelsket i Leander. Men sig det ikke til nogen, for Nelas er ikke typen, der viser sine følelser ret meget, og da slet ikke, når han udmærket ved, at følelserne ikke gengældt. Måske kan man fornemme det mellem linjerne i Blåhjerte.”

Har I lyst til at læse mere om Lene Krog og ”Pigen fra Månehøjen” har vi et ældre interview liggende her. Husk også at I kan møde Lene på Bogforum, hvor hun vil være at finde på Uven og Uglens stand lørdag fra kl. 14.25 og klar til at signere bøger og få en snak.