Jacob Kokkedal (f. 1977) er opvokset på Mors og bor i Aalborg. Til hverdag arbejder han som lærer, og han driver i fritiden en lille karateklub med en ven. Derudover er han selvudnævnt øl-entusiast og træt småbørnsfar.
I 2016 udgav Ulven og Uglen hans bog I døden og videre, som er første bind i den episke fantasyserie Den trofaste bror, hvor det er op til en enkelt fortabt dreng at redde den magiske verden Gudshave. Siden er serien blevet afsluttet med yderligere tre bind: Ørkenrose (2017), Helerens håb (2019) og Bastians løfte (2020).
Jacob har også udgivet bøger hos andre forlag, bl.a. børneserien Specialklassen som er udkommet på forlaget Facet, og hvis første bind i 2015 var nomineret til Niels Klim-prisen for årets kortroman.