I denne uge handler bloggen om nogle af de veje man kan få adgang til fantasy-verdener – om grænser og portaler. Grænser er det, som adskiller to steder, men ofte er grænser svære at fastholde. Grænsen er mellemrummet mellem to steder,et ikke-sted, men nogle grænser kan være så tydelige at de selv får funktion af sted. Mange grænser er idéer, og kan derfor være nemme at krydse – som bygrænser i Danmark, eller grænserne internt i EU. Der er dog også grænser som ikke uden videre er til at passere. Mellem vores egen verden (det man kunne kalde en primær verden) og fantasy-verdenerne (sekundær verdener) er der ofte en grænse, som kun kan overskrides ved hjælp af magi, eller gennem en magisk portal. Portaler fungerer som porte, der transporterer én fra et sted til et andet. De kan ligne døre, men også være andre genstande, som et billede man suges ind i, eller noget mentalt, som i vinterens julekalender Den anden verden, hvor hovedpersonen Sara rejser gennem åndedrætsøvelser.

Overordnet set kan man tale om tre forhold som fantasy-verdener kan have til vores verden:

–   Fantasy-verdener som er helt adskilte fra vores verden, fx Tolkiens Arda.
–   Fantasy-verdener hvor man kan komme hen gennem en portal, fx Lewis’ Narnia, hvor det bl.a. er magiske ringe og et gammelt garderobeskab der fungerer som portal.
–   Fantasy-verdener hvor vores egen verden og fantasy-verdenen smelter sammen, fx Rowlings Harry Potter. Denne verden balancerer lidt på kanten, for der bruges også portaler til bevægelse mellem den magiske og almindelige verden, især i starten med muren til Diagonalstræde, og søjlen på perron 9 ¾. Gennemgående beskrives der dog en verden hvor det magiske ganske vist hemmeligt og ukendt for de fleste, men hvor det magiske og jordbundne er flettet uløseligt sammen.

Det var tre meget velkendte værker – i min uddybning af verdenernes brug af grænser og portaler vil jeg tage udgangspunkt i nogle lidt nyere og mindre kendte tekster.

En bog som behandler den slags grænse, der kun kan krydses ved hjælp af en magisk portal er Every heart a doorway (2016)af amerikaneren Seanan McGuire. Bogens hovedperson, Nancy, kommer tilbage til sin familie efter at have levet flere år i en magisk natteverden. Hun stødte på en ukendt dør i sit hjem, og da hun åbnede den, var der en ny verden på den anden side – en verden med en himmel af sort fløjl og klare stjerner, en verden hvor hun ”for første gang i hundrede år følte at hun var på vej hjem”. Men nu er Nancy tilbage i sin egen – vores egen – verden, og hendes bekymrede forældre, som ikke forstår et ord af hendes forklaring, og bestemt ikke tror på magiske døre eller eventyrverdener, sender hende væk. På sin nye skole møder Nancy andre som hende, børn der opdagede en dør til en fantasy-verden, som var helt perfekt for dem – men som af forskellige grunde er kommet tilbage til deres egen verden. Skolen ledes af en kvinde, som selv har været inde i en af disse sekundære verdener, og derfor ved hvordan det er at komme tilbage. På skolen afholdes der derfor regulære terapisessioner, hvor eleverne bearbejder hjemkomsttraumet . Der er nemlig forsvindende få, der er heldige nok til at finde deres dør to gange. Ligesom i Narnia er der kun adgang til det magiske gennem en portal – en dør eller åbning, som man ikke selv kan åbne og lukke, men kun kan lede efter, og håbe at nogen på den anden side åbner den for en. Grænsen er uoverkommelig, og kræver en portal.

I den engelske forfatter China Miévilles fantasy-krimi The City and the City (2009) findes der en meget speciel grænse. Bogen portrætterer en verden som ligner vores, bortset fra de to byer Ul Qoma og Beszel. De deler geografisk placering, men er samtidigt stærkt adskilte. Det, der i den ene by er en befolket og travl gade, kan i den anden by være et øde og usikkert sted. Mennesker passerer hinanden, og ser kun dem, som kommer fra den samme by som dem – og ikke-ser bygninger, biler og mennesker fra deres søsterby.

Warwick Mihalys illustration af de to dobbeltbyer

Det er en konstant mental øvelse i ikke at registrere den anden by, hele tiden lade som om man ikke ser den – og alligevel undgå at blive kørt ned af udrykningskøretøjer fra den anden by. Det kulturelle tabu de har indoptaget siden barnsben, om det forbudte i at se begge byer på en gang, holder dem fra at interagere med den anden by – og holder dem sikre fra de overnaturlige instanser, der overvåger overskridelser på tabuet. I bogen følger vi en detektiv, Tyador Borlú, som forsøger at løse et mord, som er mere end almindeligt kompliceret. En kvinde er blevet dræbt i Beszel, men fundet i Ul Qoma, og der er altså ikke blot tale om mord, men også om overskridelserpå grænsen. Borlú må igennem den lange proces med visa og told, og rejse gennem en stor bygning, Copula Hall, for at komme til den Ul Qoma – den anden by, som ligger flettet ind Beszel. Her fungerer bygningen som en portal, der tillader at grænsen mellem byerne krydses. Bygningen er dog ikke magisk, så her kræver grænsen ikke en magisk portal, for at tillade bevægelse på tværs af sig, men snarere at man følger magiens regler. Overskridelser på reglerne resulterer i forsvindinger, og det der er værre…

Det man kunne kalde lukkede fantasy-verdener, altså verdener som hverken grænser op til vores egen eller er tilgængelige gennem magiske portaler, kan stadig have meget stærke interne grænser. Et godt eksempel på dette er Sikania, den verden som Mørkets søn-serien foregår i (Hedengran og Sanddahl, 2015-2017). Her er der ligesom i Miévilles The City and the City to lag, med to samfund der bebor nogenlunde samme fysiske lokation – her er det bare delt op mellem dag og nat, lys og mørke, overflade og underjordisk. De to befolkningsgrupper lever på hver sin side af døgnet, uden at have noget at gøre med hinanden. Dette ændres, da Destan og Celina, de to arvinger til de to riger, indgår en alliance, og forsøger at skabe venskab mellem deres to folkeslag. Alliancer kan dog være skrøbelige – især når de kræver en overskridelse af de vante normer og traditioner. Her kan alliancen ses som en slags portal, hvor mentale grænser og traditioner potentielt kan forvandles, og grænser derfor må revurderes.

Denne slags sekundære verdener kan vi imidlertid kun få adgang til gennem bøger – den mest almindelige og stabile portal i vores verden. Hvis nogen af jer har fundet en magisk dør for nylig, må I meget gerne sige til! Hvis du kunne komme ind i en fantasy-verden ligesom Nancy, hvordan ville den så se ud?