Jeg hedder Line Lybecker, og i november udkom min nye fantasyroman Døden kalder – Ulveblod 1. Den foregår i nutidens Danmark og handler om upiren Frederik og akeweien Tina hvis liv en dag vikler sig ind i hinanden.

Tinas familie er død, og Frederik tilbyder hende det ekstra værelse som han ellers bruger til kontor og bibliotek. De to er meget forskellige, fx er Frederik lægestuderende, mens Tina er gartner, Frederik trives alene, mens Tina har et stort behov for nærhed osv. Da de to bliver roommates, er de dog nødt til at enes om nogle af deres forskelligheder, og et af punkterne er jul …

Mange kan måske nikke genkendende til konflikter om and vs. flæskesteg, gaver til alle eller kun til børnene og lignende traditioner som kan variere fra familie til familie, men da Tina spørger Frederik hvad han plejer at spise til jul, støder hun på et uventet svar:

”Rugbrød?” sagde han, og som forventet gloede Tina på ham. Standardreaktionen når det gik op for folk at han ikke holdt jul. Ikke at det var noget han plejede at skilte med selvfølgelig.
”Men …” Tina gik i stå. ”Hvad med din familie? Spiser I alle sammen rugbrød?”
”Det tror jeg ikke.” Frederik trak på skuldrene og lod som om samtalen ikke gik ham på. ”Det er mange år siden jeg har været sammen med dem juleaften.”

Frederik har problemer med sin familie, men hvad det går ud på, vil jeg ikke afsløre her. Til gengæld vil jeg fortælle lidt om en af de bagvedliggende årsager til at Tina og Frederik har denne samtale, altså, hvorfor jeg som forfatter valgte at skrive netop denne konflikt ind i historien.

De fleste mennesker i Danmark fejrer jul, men der er også rigtig mange som af den ene eller anden grund ikke gør. For nogen er det et aktivt valg, for andre blev valget truffet for dem, og for endnu andre er det bare sådan det er. Nogen er glade for at slippe for julen, og andre oplever december som én lang påmindelse om dårlige minder.

Frederik bryder sig ikke om at tale om at han ikke holder jul, for det leder næsten altid til spørgsmålet ”hvorfor?”, og han har ikke lyst til at dele grunden med andre.

Jeg skrev Frederiks uvilje mod jul ind fordi jeg ikke selv holder jul. Min grund er også privat, men ligesom Frederik ved jeg af erfaring at folk ikke altid respekterer et nej. Mange mennesker opfører sig som om de har krav på et svar på deres uønskede ”hvorfor?”, og med Frederiks historie håber jeg at vise læseren noget af det ubehag som spørgsmålet kan føre til.

”Hvorfor?” spurgte hun og iagttog ham hen over knæene.
”Jeg er ikke så god til det der familie,” svarede han og tog en ekstra småkage. ”Generelt er jeg ikke så god til mennesker, men det ved du jo.”
”Skal du slet ikke se dem i julen?” Tina lignede en lille pige som hun sad der. En lille pige som for første gang skulle tilbringe julen uden sin familie.
”Jeg plejer at spise aftensmad hos mine forældre en gang i løbet af december.” Han havde flere gange været fristet til at bryde traditionen og blive væk, men han ville ikke skuffe dem mere end han allerede havde gjort.
”Hvorfor ikke juleaften?” spurgte Tina. ”Holder de ikke noget? Er det sådan en upir-ting?”
Det letteste ville være at sige ja og feje det ind under kultur og traditioner, men han havde ikke lyst til at lyve for hende.
”Det er kompliceret.” Han trak pa skuldrene. Tina løftede det ene øjenbryn og understregede hvor kliche den sætning var. Frederik sukkede.

I Danmark er det normalt at holde jul, og vi er gode til at stille spørgsmål når nogen falder uden for normen, men vi har ikke krav på at kende hinandens minder, drømme og traumer. Derfor håber jeg at Frederiks historie kan inspirere til forståelse for det som andre ikke har lyst til at tale om.

Pas god på jer selv, og tag hensyn til dem omkring jer – uanset om I fejrer jul eller ej.

Rigtig glædelig december.