Der har altid eksisteret fortællinger med fantastiske elementer – myter, legender og sagaer – men dengang disse fortællinger havde deres storhedstid, havde man en anden opfattelse af hvad realisme var. Når Odysseus mødte kykloper blev det derfor ikke set som fantasi, men som noget der sagtens kunne være sket.

Der er uenighed om hvornår fantasy som vi kender det i dag, opstod. Man kan dog ikke nævne fantasy uden at nævne J.R.R. Tolkien. Tolkien skrev Hobbitten (1937) og Ringenes Herre (1954-55), og hans gode ven C.S. Lewis, forfatteren bag serien om Narnia (1949-1954), havde ligeledes en stor indflydelse på udviklingen af fantasygenren.

De fantasybøger der blev skrevet i perioden efter Ringenes Herre, forgik tit i lukkede verdner.  Med en lukkede verden forestås at handlingen i fortællingen foregår i en alternativ verden i stedet for i den virkelige verden som vi kender. Et eksempel er Ringenes Herre-trilogien som udelukkende foregår i verdenen Arda. Fantasyromaner kan ligeledes finde sted i en åben verden, såsom i Narnia-bøgerne, hvor handlingen foregår både i Narnia og i vores verden. I Twilight-serien er den magiske verden underforstået, idet den lever siden om side med vores.

Fantasy har altid været lidt af en nichegenre, men det er i de seneste år begyndt at ændre sig. Denne ændring skyldes til stor del J.K. Rowlings Harry Potter-serie som er en af de bedst sælgene bøger i verden, og Harry Potter-bøgerne har været med til at få fantasy ind i den mere populære kultur. En anden tendens som har gjort at fantasy i dag er mere populært end før, er de succesfulde film baseret på fantasybøger såsom Ringenes Herre og Narnia-bøgerne. Den populære TV-serie Game of Thrones har ligeledes gjort sit for at sætte fantasy på det litterære landkort.

Handlingerne i fantasybøger kan stadig finde sted i en lukkede verden, og disse fortællinger er stadig populære. Man kan sige at der er sket lidt af et generationsskifte i fantasygenren og hos dens læsere. Siden 1990 er der kommet flere kvindecentrede romaner af genren urban fantasy, og de har ikke meget tilfælles med Tolkiens værker. Laurell K. Hamiltons Anita Blake-serie og Charlaine Harris’ The Southren Vampire Mysteries-serie er eksempler på dette. Harris’ serie er endda blevet grundlaget for den populære HBO-serie True Blood. I begge disse bogserier foregår handlingen i en underforsået fantasyverden hvor vampyrer og andre overnaturlige væsner lever side om side med menneskerne.

Undergenrer såsom paranormal romance har fået deres plads på hylden i boghandlernes fantasysektion med bøger som Stephanie Meyers 
Twilight-serie, Cassandra Clares Dødens instrumenter-serie, Richelle Meads Vampyrakademiet og L.J. Smiths The Vampire Diaries, og disse bøger har ligesom de gamle klassikere dannet grundlaget for film og TV-serier.

I dag foregår fantasybøger altså ikke nødvendigvis i en anden verden, men kan lige såvel foregå i London eller København. Vampyrer og varulve behøver ikke blot være monstre, men kan ligefrem udgøre potentielt kærestemateriale. Fantasygenren er en genre som bliver ved med at udvikle sig, og vi tror at der kun vil komme flere og flere undergenrer i de kommende år.