Her på bloggen har vi tidligere skrevet om, hvordan de klassiske eventyr ofte fremstiller kvinden, som hende der står afventende på sidelinjen og er passivt til rådighed. Hun bliver kidnappet af en drage og skal derefter sidde og vente på, at en stærk mandlig karakter kommer og redder hende. Fantasyromaner bruger ofte mange af de samme elementer som de klassiske eventyr. Det kan være drager, magi og selve det middelalderlige univers. Der er dog blevet udviklet en del på kvindens passive rolle. Det kan man se i en serie som Game of Thrones, som har virkelig mange stærke kvinder i centrale roller. I denne uges blogindlæg vil vi kigge på, hvad der gør karakterer som Arya, Sansa, Cersei og Daenerys stærke. Vi sammenligner dem samtidig med nogle af Ulven og Uglens egne bøger, hvis kvindelige karakterer også er langt fra passive.

Vi starter lige med en advarsel. Vi lover, at vi ikke spoiler noget fra den nye sæson – men der vil være spoilere til og med sæson 7 af Game of Thrones!

Kvinden og sværdet
En af de ting, man oftest forbinder med prinsen i eventyret, er hans evne til at svinge et sværd og redde dagen. I Game of Thrones tager Arya Stark dette traditionelt maskuline tegn til sig. Hun er dog ikke stor nok, til at kunne svinge de store sværd, som ellers bliver brugt i serien. I stedet har hun et sværd, som er lavet specielt til hende. Hun kalder det Needle, fordi det er lille og spidst. Det bliver samtidig et symbol på, hvordan det forventes af hende som kvinde, at hun skal sidde med nål og tråd fremfor at gå rundt med et sværd. Arya bryder dog med alle forventninger og bliver, til trods for sin størrelse og kvindelighed, en kæmper, som kan måle sig med enhver mand.

Grå Magi, som er første bog i Lene Krogs serie Pigen fra Månehøjen, foregår ligesom Game of Thrones i et middelalderagtigt miljø. I dette land kan kvinder dog blive uddannet på lige fod med mænd. Første gang læseren møder Merian, som er den ene af bogens hovedpersoner, er da også som studerende på universitetet. Man får hurtigt at vide, at Merian elsker bøger og historie. Her kunne det være nemt at se Merian som en klog, men fysisk svag, kvinde. Hendes boglige ydre bliver dog hurtigt nuanceret, da hun i sommerferien rejser fra universitetet og grundet krig i landet, må tage nye og farlige veje for at komme hjem. Læseren finder ud af, at hun rent faktisk er trænet i at bruge et sværd og sagtens kan forsvare sig selv. Læseren får også at vide, at dette er et brud med traditionen, som hendes mor bestemt ikke billiger. Der er altså lidt af en rebelsk Arya gemt i Merian.

Den traditionelle kvinde
En kvinde, der svinger et sværd eller tager andre ting til sig, som traditionelt er maskuline, er altid nem at karakterisere som en stærk kvinde. Der er dog også mange kvinder, som tager den traditionelle kvindelighed til sig, men som ikke bliver svagere karakterer af den grund. I Game of Thrones bliver Sansa Stark billedet på den kvindelige karakter, som i modsætning til hendes søster Arya tager de traditionelle kvindelige tegn til sig. Hun vil helst sidde indenfor med sit håndarbejde, hun går op i sit hår og sine kjoler – og hun ønsker sig en mand. Hun bliver samtidig billedet på den klassiske passive kvindelige karakter, i det hun gives væk til ægteskab. Tre gange endda. Hun kæmper sig ikke ud af de problemer, som dette giver hende, ved at kæmpe fysisk. Hun bliver derimod stærkere psykisk. Hun udvikler sig til en kvinde, som tør træde i karakter og tage ansvar.

Signe Fahls Ellekongen, som er første bog i Tågespind-serien, foregår i Danmark i 1700-tallet. Her møder man malkepigen Karen. De ting, hun laver i løbet af dagen, er traditionelt kvindearbejde, såsom at vaske tøj, spinde garn og selvfølgelig malke køer. Hun er en fornuftig pige, som faktisk står lidt i modsætning til den unge Sansa, idet Karen netop ikke ønsker mand og børn. Sammenhængen mellem hende og Sansa er nærmere deres udvikling. Den unge Sansa fokuserer sine håb og drømme omkring en mand fremfor omkring sig selv. Karen har ingen håb og drømme for sin fremtid. Begge udvikler sig dog, og indser, at de fortjener bedre og har ret til at ønske sig mere af livet. For Karen sker dette, da hun møder den mystiske Daniel, som får hende til at mærke en glæde i hendes rutineprægede hverdag, som længe har været fraværende. Karen må også, ligesom Sansa, udvise en exceptionel psykisk styrke, for at kunne modstå at bukke under for mænds kraft. Hvor mændene i Sansas tilfælde udviser denne kraft via magt, er det i Daniels tilfælde et spørgsmål om mystiske kræfter, som hverken han eller Karen ved, hvordan de skal kontrollere.

Den kvindelige skurk
I Game of Thrones styrer dronning Cersei med hård hånd. Cersei er en kvinde, som det til alle tider har været svært at holde med. Samtidig kan man også føle en vis medlidenhed med den unge Cersei, som blev gift med en mand, hun så op til, i form af Kong Robert, men aldrig kunne blive den kvinde, han ønskede. Hun blev ligeledes anset for at stå i anden række i forhold til sin bror Jaime, fordi han var en mand og dermed arving. Cersei er et tydeligt eksempel på, at skurken altid er helten i sin egen historie. Hun forsøger at beskytte sine børn og sin familie – og som en ægte feministisk helt, så nægter hun at lade sig kue af, at visse ting traditionelt hører mere til mændene. Hun har sat sig et mål om at regere, og det går hun målrettet mod. Et mål som hun deler med Daenerys Targaryen, pigen hvis familie blev skubbet voldsomt, blodigt (og muligvis ganske retfærdigt) af tronen, til fordel for Kong Robert og dronning Cersei.

I Jacob Kokkedals roman Ørkenrose, som er den anden bog i Den trofaste bror-serien, møder vi Jasmin. Hun er prinsesse i landet Parsien indtil hendes fars elskerinde, Silassi, i et voldsomt udbrud af hævntørst over ikke at kunne blive dronning, slår hele Jasmins familie ihjel og sender hende på flugt. Jasmins opvækst kommer ikke til at have andet formål end at opnå hævn. Der er tydeligt, at Jasmin her er helten, mens Silassi er skurken – også selvom Silassi har en sørgelig baggrundhistorie: Hun har, fra en meget ung alder, været tvunget til at sælge sig selv som konkubine til rige mænd – deriblandt Jasmins far. Det er dem, hun søger hævn over. Til trods for dette mål, er det retfærdigt nok, at Silassi indtager rollen som skurk. Hun er vampyr og slår flere uskyldige mennesker ihjel, ligesom hun holder sit erobrede land i et uretfærdigt jerngreb. Det betyder dog ikke, at hun ikke er en stærk kvindelig karakter.

I både Ørkenrose og Game of Thrones kæmper den kvindelige skurk mod en kvindelig modstander. Cersei og Daenerys står overfor hinanden i kampen om tronen. Silassi står overfor Jasmin. Alle fire kvinder er målrettede og fokuserede på at regere – og alle fire kvinder har gjort ting, som betyder, at de ikke er fuldkomment moralsk uskyldige. Hvor ligger forskellen på dem? Den ligger vel på mange måder i, om man ønsker magt for magtens skyld, eller om man ønsker den for at gøre en forskel for dem, man får magt over. Karakteren Daenerys kan ses som en voldsom videreudvikling på det klassiske folkeeventyr. Hun er prinsessen, som passivt blev givet væk, men som ikke skulle reddes fra dragen. Hun flyver i stedet væk fra alle former for passivt fangeskab på netop ryggen af en drage og har til mål at redde resten af verden.