Af Line Lybecker

I denne uge begynder Ulven og Uglen et blogtema om bogens vej fra forfatter til læser. Vi er flere gange blevet spurgt hvad et forlag egentlig kan tilbyde en forfatter, og det vil vi gerne prøve at svare på. Til at begynde temaet har vi støvet et gammelt blogindlæg af som Line skrev til Bogslottet for år tilbage. Hendes gennemgang af hvad forlaget laver er nemlig lige så relevant nu som den var dengang.

I dag er det mere og mere almindeligt at forfattere selv udgiver deres bøger. Derfor kan det være svært at gennemskue hvilken rolle forlaget spiller i bogens liv – og hvis forfattere selv kan udgive hvorfor er forlaget så overhovedet vigtigt?

Hos Ulven og Uglen plejer vi at sige at en bog ikke kan blive til uden forfatteren fordi det er forfatteren der leverer råmaterialet. Til gengæld er det forlagets opgave at hjælpe forfatteren med at arbejde videre med manuskriptet, og det er de to parters samarbejde der gør den færdige bog til det bedste den kan blive. Denne artikel tager udgangspunkt i hvordan vi arbejder hos Ulven og Uglen, men vil også komme ind på anderledes udgivelsesmuligheder såsom betalingsforlag og selvudgivelse. Andre forlag har sandsynligvis andre måder at gøre tingene på.

Fra word-dokument til færdig bog

Man kan sige at forlaget er en slags tovholder på bogprojektet, og det er nok den største af fordelene ved at blive udgivet via et etableret forlag frem for som forfatter at sidde med udgivelsen selv. Jeg har hørt flere spørge ”Hvad laver I egentlig på forlaget?”, og en enkelt spurgte engang om vi brugte magi for at forvandle forfatterens word-dokument til en færdig, trykt bog. Han kunne slet ikke forestille sig hvad et forlag egentlig lavede.

I det følgende har jeg nummereret processen.

1) Forlaget modtager manuskriptet
I dag modtager flere forlag manuskripter digitalt via mail, men nogle, især de store, forlanger stadig at få dem tilsendt eller indleveret på print. De fleste forlag er dog enige om at forfatteren kun skal sende manuskriptet til et enkelt forlag ad gangen.

Når forlaget modtager et manuskript, bliver det først læst igennem og vurderet. Her ser forlaget på sprog, handling, persongalleri og en hel masse andre ting. Manuskriptet bliver læst af en eller flere redaktører og nogle gange også en konsulent som forlaget har ansat til formålet. Det betyder at et manuskript aldrig vil blive vurderet ud fra de samme kriterier to gange for redaktører er mennesker, og mennesker er forskellige. Derfor kan et godt manuskript sagtens få flere afslag inden det når frem til den rigtige redaktør. Det er normalt at der går nogle måneder før forfatteren får at vide om manuskriptet er antaget eller afvist, men de fleste forlag sender en kvittering med en forventet svartid når de har modtaget det. Hos Ulven og Uglen går der som regel fire måneder.

Ofte bliver et manuskript kasseret uden at redaktøren har læst det hele. Det skyldes dels tidsmangel, og dels at manuskriptets kvalitet/appeal afsløres meget tidligt, og læseren derfor hurtigt kan vurdere om det er noget der er værd at arbejde videre med. Derfor er det ekstra vigtigt at forfatteren har gennemarbejdet manuskriptet og optimeret indledningen inden han eller hun sender det ind til et forlag. Mange forlag vil også gerne have at forfatteren medsender en synopsis som skitserer handlingen fra start til slut. Det kan være en afgørende faktor for om redaktøren fortsætter med at læse selvom manuskriptets indledning er sløv eller utiltalende. Hvis bogen er start på en længere serie, er det også en fordel at medsende en synopsis eller skitse for resten af serien, så redaktøren kan sikre at der også er styr på det kommende.

2) Manuskriptet antages
Når manuskriptet er antaget, samarbejder forfatter og redaktør om at gøre teksten bedre. Nogle gange skal der skrives til og nogle gange fra, og i langt de fleste tilfælde skal der skrives om. Teksten er kun meget sjældent færdig når forlaget ser den første gang, og i de tilfælde er det oftest en meget erfaren og dygtig forfatter der har skrevet den.

3) Korrektur og layout
Når teksten er færdig, bliver den sendt til korrekturlæsning. Nogle forlag går mere op i denne del af processen end andre gør. Hos Ulven og Uglen ser vi korrekturlæsningen som den sidste kvalitetssikring af manuskriptet, og vores korrekturlæsere ser derfor ikke kun på grammatiske fejl, men retter også formuleringer og fanger de plothuller som potentielt er smuttet igennem redigeringen (eller opstået på grund af flere omskrivninger). De fleste korrekturlæsere arbejder som freelancere og er ofte tilknyttet flere forskellige forlag samtidig.

Korrekturen gennemgås af både redaktør og forfatter, og efterfølgende sendes teksten til grafikeren der sætter den op, typisk i InDesign, og får teksten til at ligne en rigtig bog med titelblad, kolofon, flotte overskrifter mm.

Denne proces kan tage en del tid, og den opsatte tekst (satsen) sendes nogle gange frem og tilbage mellem grafiker, forlag og forfatter en del gange inden alle er tilfredse. Dette skyldes dels at alle har hver deres holdning, og dels at der er mange små detaljer som skal huskes, f.eks. placering af sidetal og tak til støttende fonde eller lignende.

4) Illustration og omslag
Illustrationen til bogens omslag laves ofte sideløbende med at manuskriptet redigeres. Illustratoren er ligesom korrekturlæseren for det meste en freelancer der arbejder for flere forlag samtidig, men der findes også firmaer der har samlet grafikere til at lave bogomslag. Her er grafikeren igen ekstern i forhold til forlaget, men arbejder alligevel fast for det firma som forlaget køber produktet af.

På fagbøger er forsideillustrationen ofte abstrakt grafisk eller består af et eller flere fotos. Bøger til børn har ofte tegnede forsider, mens skønlitteratur til unge og voksne i de seneste år er begyndt at få fotoforsider.

Nogle gange sættes omslaget op af den samme grafiker som layouter bogens indmad, og nogle gange er det illustratoren selv der sætter tekst, logo mm. på omslaget.

5) Tryk
Når både indmaden og omslaget er klar fra de respektive grafikere, sendes det hele til trykkeriet. Det sker ofte ved at filerne bliver uploadet til trykkeriets server. Herefter udarbejder trykkeriet et prøvetryk som sendes til godkendelse hos forlaget. Det består af en masse løse sider som ligner en bog, men som ikke er sat sammen. Det er her forlaget har sidste chance for at se om noget er forkert – og om alle siderne sidder i rigtig rækkefølge. Nogle trykkerier lægger prøvetrykket på deres server så forlaget kan godkende det online. Forfatteren er oftest ikke med til denne sidste godkendelse da det ikke påvirker bogens indhold, men kun mere formelle ting.

Mange forlag bruger trykkerier i udlandet da det ofte er billigere, men det tager som regel længere tid end hvis bogen blev trykt i Danmark. Ulven og Uglen får trykt hos ScandinavianBook i Aarhus.

6) Udgivelse
Når den færdige bog kommer tilbage fra trykkeriet, sendes der anmeldereksemplarer ud, og forfatteren får det aftalte antal gratiseksemplarer. Derudover sendes to eksemplarer af bogen til Det Kongelige Bibliotek. Det kaldes pligtaflevering fordi alle danske udgivelser, bøger såvel som tidsskrifter, skal afleveres og dermed være tilgængelige for borgerne. Yderligere to eksemplarer bliver sendt til Dansk BiblioteksCenter. De står for at oprette udgivelsen i bibliotekernes database og på Bibliotek.dk, og hvis bogen er heldig, får den også en lektørudtalelse. Lektørudtalelsen er en form for intern anmeldelse som bibliotekernes indkøbere bruger til at vurdere om den pågældende bog er værd at købe hjem og i hvor mange eksemplarer. Det er derfor i langt de fleste tilfælde lektørudtalelsen der afgør hvor mange bøger bibliotekerne køber, og en dårlig lektørudtalelse kan få katastrofale følger for bogens samlede salgstal. Især små forlag er meget afhængige af salg til biblioteker. Det er kun omkring 25 % af alle bøger der får en lektørudtalelse.

Det er også Dansk BiblioteksCenter der administrerer ISBN-numre og registrerer nye forlag.

7) Salg og markedsføring
Selvom bogen er registreret hos Dansk BiblioteksCenter og i Bogportalen der er boghandlernes interne database, er bogen ikke nødvendigvis i mål. Selvom boghandlerne kan se bogen i deres database, bestiller de den næppe hjem medmindre nogen spørger specifikt efter den. Derfor bruger de fleste forlag mange penge på reklamer og kampagner der skal gøre både læsere og boghandler opmærksomme på bogens eksistens. Denne proces kan tage lang tid, og selvom de færreste tænker over det, er den en lige så vigtig del af bogens liv som alle leddene inden udgivelsen. Derfor fortsætter forlagets arbejde med bogen længe efter at forfatteren er gået i gang med sit næste projekt.

Anderledes forlag

Betalingsforlag
Der har eksisteret betalingsforlag i mange år, og de findes i mange forskellige varianter. Grundlæggende adskiller de sig fra almindelige forlag ved at forfatteren selv skal betale for udgivelsen. I nogle tilfælde deler forlag og forfatter udgifterne ligeligt, men andre gange skal forfatteren selv betale for ydelser såsom korrekturlæsning eller redaktion.

En stor ulempe ved bøger der udkommer på betalingsforlag kan være at kriterierne for antagelse ikke er lige så strenge fordi der økonomisk ikke er lige så meget på spil for forlaget. Af samme grund er det ikke alle betalingsforlag der gennemarbejder manuskripterne lige så godt som et traditionelt forlag ville, og derfor ender mange af udgivelserne med at være af en lavere kvalitet.

Der er nogle bøger som det giver god mening at udgive via betalingsforlag, f.eks. erindringsbøger eller andre hobbyprojekter som forfatteren måske ikke har de store kommercielle forventninger til, men som han eller hun alligevel godt kunne tænke sig at se på tryk. I den forbindelse minder betalingsforlaget meget om selvudgiverløsningen bortset fra at forfatteren stadig har fordelen af at have forlaget som tovholder på korrekturlæsning, tryk, markedsføring mm., og at forlaget betaler en del af udgifterne.

Selvudgivelse
Den åbenlyse fordel ved at udgive selv er at forfatteren får flere penge. Der skal ikke deles med et forlag, men til gengæld skal forfatteren selv kunne betale alle udgifterne til at starte med, og det er dyrt at udgive bøger. En del af udgifterne kan spares væk ved at udgive som e-bog i stedet for trykt bog, men korrekturlæsning og grafik koster mere end de fleste tror, og hvis forfatteren vil sikre et ordentligt resultat, bør han eller hun ansætte en redaktør eller på anden måde sikre sig kvalificeret kritik af teksten. På den måde kommer der pludselig en masse ekstra udgifter og arbejdsområder til, og jeg har talt med flere forfattere der på trods af en lokkende ekstrafortjeneste har valgt selvudgivelsesmuligheden fra alene fordi de faktisk hellere vil bruge deres tid på at skrive – og ikke på at lave administration.

For en etableret forfatter der kan sit kram, kan selvudgivelse godt være vejen til ekstra penge, men hvis man ikke ved noget om bogbranchen i forvejen og ikke har styr på sit eget talent – eller mangel på samme – kan det blive en dyr og nedslående oplevelse. Dels mangler selvudgiveren det kvalitetsstempel som en udgivelse gennem et etableret forlag giver, og det kan gøre bl.a. boghandlere og biblioteker mindre tilbøjelige til at købe bogen. Dels er forfatteren ikke sikker på at få nogen af pengene ind igen. Hos et traditionelt forlag får forfatteren oftest et afkast på 15 % af bogens salgspris, og mange steder udbetales der et forskud inden bogen går i trykken.