I Harry Potter ser man kontrasterne imellem Føniksorderen og de onde dødsgardister. Fantasy er kendt for at bruge kontraster til at vise hvad der er godt og ondt, men sådan er det ikke altid.

I George R.R. Martins univers i Fortællinger om ild og is befinder de fleste af karakterne sig i en gråzone, og verden og dens moral er knap så sort og hvid. Tænker fantasyforfattere selv i kontraster, eller prøver de at undgå dem?

”I Mørkets søn er der en hel del kontraster, og det er helt bevist,” siger Jeanette Hedengran, den ene af de to forfattere til serien Mørkets søn. ”F.eks. er der mørkets folk der bor i mørket, og lysets folk der bor i lyset. Samtidig er de to folk af udseende også forskellige, da mørkets folk har mørke øjne og sort hår, mens lysets folk har blond hår og blå øjne.”Den anden forfatter til Mørkets søn Tina Sanddahl er ligeledes fan af kontrasterne der er til at finde i deres bog:
”Mørkets søn handler om mørkets folk og lysets folk og den kontrast de er til hinanden. Jeg elsker modsætninger, og er fascineret af at se samspillet imellem dem, og få dem til at danne et hele. Lidt ligesom yin og yang.”

For Louise Floor Frellsen (forfatter til novellen ”Bag masken” i novellesamlingen Hvad skoven skjuler) var det at være opmærksom på kontrasterne, en måde at undgå dem på:

”Jeg tror bestemt at det var kontrasten mellem godt og ondt der i sin tid tiltalte mig meget ved fantasy-genren; jeg kunne godt lide ikke at bekymre mig om hvorvidt det var ok at bruge vold imod de onde. Med tiden er jeg dog begyndt at have det stik modsat. Jeg er meget fascineret af verdens forskellige perspektiver, og hvordan hvad der virker som det gode for én, er ondt i en andens øjne.
Så når jeg skriver fantasy, forsøger jeg tværtimod ikke at ty til det et klassisk billede på den absolutte opdeling imellem det gode og det onde.”

Thorbjørn Haugaard Eriksen (Galskab gør fri) tilslutter Louise:

”Jeg tænkte kun på at undgå kontrasterne, i hvert fald i forhold til godt og ondt. Galskab gør Fri har dog en stærk kontrast mellem det fantastiske og den mundane verden. Andetsteds er så mærkeligt og forunderligt at det ville drive de fleste mennesker sindssyge. ”